Rådet udtalte 21. august 2018:
Spørgsmål 1:
Efter oplysningerne i sagen, har den pågældende prolaps en alder af 1 uge eller mere?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 5. januar 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 29. november 2016 observerede en so med vaginalprolaps. Soen var adskilt fra andre dyr under transporten.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse konstaterede, at der var betændelsesforandringer uden på vaginalprolapsen, der ikke kunne reponeres. Ved palpation (undersøgelse ved beføling) af prolapsen fandtes fortykkelse af vævet. Soen viste ubehag ved palpationen.
Materiale fra soen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Vaginalprolaps målende ca. 19 x 15 x 7,5 cm. Den proximale del af præparatet var hudbeklædt. Ved modtagelsen var der anlagt snit på langs af præparatet.
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en vaginalprolaps. Det prolaberede væv målte 11 x 15 x 7,5 cm og fremstod mørkt og tørt som følge af nekrose (vævsdød) af vaginalslimhinden. Overfladen af det prolaberede væv var desuden fibrinbelagt.
Ved inspektion af den gennemskårede prolaps fandtes under den nekrotiske slimhinde nydannet bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm. Vaginalvæggen fandtes fortykket med cystiske kaviteter og løstvævet bindevæv, og centralt kunne lumen erkendes. Endvidere fandtes en absceskavitet uden indhold i den distale prolapsvæg. Absceskaviteten målte ca. 3 cm i diameter og var omringet af en bindevævskapsel, der havde en tykkelse på ca. 0,5 cm.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder (prolapsvæg) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en nekrotisk overflade med underliggende granulationsvæv og bindevæv. Endvidere fandtes massiv ødem og et afgrænset område med inflammatoriske celler.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med en kronisk vaginalprolaps med granulationsvævs- og bindevævsnydannelse. Det vurderes at forandringerne har en alder på ikke under en uge.”
Ejer oplyste til afhøringsrapport af 14. marts 2017, at soen havde faret sit tredje kuld på 11 grise den 25.oktober 2016. ”I timerne omkring faring pressede soen skeden frem i skedeåbningen, men hun farede selv uden komplikationer og efterfølgende var der ingen tegn på prolaps… Hun blev ”fravendt” … den 28.11.16 … Han valgte imidlertid, at sende soen til slagtning, når den nu havde haft de beskrevne problemer ved faring.”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at vaginalprolapsen har en alder på ikke under en uge.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund at soen har haft prolapsen i en uge eller længere tid, var soen så egnet til transport?
Svar ad 2:
Nej. Rådet finder, at dyr med skedeprolaps er uegnede til transport.
Spørgsmål 3:
Ved at transportere soen i denne tilstand, har soen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere forsvarlig behandling eller behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Rådet finder, at vaginalprolapsen har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og at soens situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at soen, da prolapsen opstod, var blevet undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet/hjemmeslagtet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges sagens oplysninger, det medsendte billedmateriale samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at soen, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Kan det på grundlag af det i sagen objektivt konstaterbare materiale sammenholdt med veterinærmedicinske karakteristika for vaginalprolapser på svin og sammenholdt med transport og ventetid på slagteriet fra pålæsning ca. kl. 13:45 til aflæsning kl. 15:00 vurderes at være muligt, at den ved det levende syn på slagteriet konstaterede prolaps er forværret under transporten?
Svar ad 4:
Rådet finder umiddelbart ikke, at oplysningerne i sagen peger på, at prolapsen er forværret under transporten til slagteriet.
Spørgsmål 5:
Kan det være muligt, at soen ikke er påført unødig lidelse på grund af transporten, når der henses til, at soen er transporteret adskilt?
Svar ad 5:
Af anmeldelsen fremgår, at soen viste ubehag ved palpation af prolapsen. Under læsning og transport til slagteriet er der stor sandsynlighed for, at prolapsen berøres dels ved puf fra de andre svin under læsningen og dels ved stød mod vognens sider. På denne baggrund finder Rådet det ikke sandsynligt, at soen ikke er påført unødig lidelse ved at være transporteret til slagteriet med vaginalprolaps, uanset at soen var transporteret adskilt fra andre dyr. Se endvidere svar ad 1-4.
Spørgsmål 6:
Giver sagen Rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 6:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 28. november 2019 fra Syd- og Sønderjyllands Politi:
Spørgsmål fra advokat 1:
Spørgsmål 1:
Såfremt det lægges til grund, at 2 embedsdyrlæger ikke konstaterede en vaginalprolaps under et tilsyn i besætningen den 15. november 2016 bedes det oplyst, om soen kan have haft det godt, spist normalt og taget sig af smågrisene i perioden fra den 15. oktober 2016 og frem til udleveringen til slagtning den 29. november 2016?
Svar ad 1:
Tilstedeværelsen af komplikationer, der påvirker urinafsætningen eller tarmpassagen, vil være faktorer, der kan have betydning for soens almenbefindende. I særdeleshed vil den tid, hvorunder dyret er påvirket af komplikationerne, være af betydning. Således vil en vaginalprolaps, der reponerer spontant, når soen rejser sig op, ikke have den samme betydning som en persisterende prolaps, der over tid udvikler gradvist mere udtalte cirkulationsforstyrrelser i og omkring skedeåbningen til gene for urin og fæcesafgang. Er prolapsen kun temporært til stede, vil soen godt kunne udvise et normalt almenbefindende med normal ædelyst og en upåvirket evne til at passe sine pattegrise.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund, at 2 embedsdyrlæger ikke konstaterede en vaginalprolaps under et tilsyn i besætningen den 15. november 2016 bedes det oplyst, om det kan være veterinærfagligt muligt, at soen ikke havde en skedeprolaps, da den blev anbragt på udleveringsvognen?
Svar ad 2:
Med de konstaterede forandringer ved ankomsten til slagteriet samt obduktionsattesten, som beskrevet i Rådets svar ad 1 i Rådets udtalelse af 21. august 2018, finder Rådet, at det er udenfor enhver tvivl, at soen havde en vaginalprolaps, da den blev anbragt på udleveringsvognen. Af sagsakterne fremgår tillige, at chaufføren efter pålæsning bemærkede en ”byld lignende tilstand under halen”, hvilket var årsag til, at soen efterfølgende blev adskilt fra de øvrige dyr på transportvognen. Rådet vil anse det for sandsynligt, at prolapsen i perioden mellem d. 15. november 2016 og leveringstidspunktet d. 29. november 2016 ændrede karakter, således at den ikke længere var i stand til at reponere spontant, når soen stod op eller var i bevægelse.
Spørgsmål 3:
Såfremt det lægges til grund, at 2 embedsdyrlæger ikke konstaterede en vaginalprolaps under et tilsyn i besætningen den 15. november 2016 bedes det oplyst, om Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål 3 skal forstås således, at en so der presser skeden frem i skedeåbningen under faring, som farer selv uden komplikationer og efter faring ikke viser tegn på prolaps skal aflives efter faring eller tilses af en dyrlæge?
Svar ad 3:
Jf. svar ad spørgsmål 2 i nærværende spørgetema er det ikke Rådets opfattelse, at fraværet af en synlig vaginalprolaps ved embedsdyrlægernes besøg d. 15. november kan tages til indtægt for, at soen ikke fortsat havde temporære kliniske tegn på en vaginalprolaps.
Om en so, der før, under eller efter faring har en vaginalprolaps, skal aflives eller tilses af en dyrlæge, beror netop på persistensen af tilstanden. En temporær prolaps hos en upåvirket so ville evt. efter en dyrlægeundersøgelse kunne underkastes en kirurgisk korrektion og herved sikre en ukompliceret og dyreværnsmæssig forsvarlig transport til slagteriet på et senere tidspunkt.
Spørgsmål fra advokat 2:
Spørgsmål 1:
Er det muligt, at prolapsen uanset alder kan have vekslet mellem at være tilstede og skjult (reponeret)?
Svar ad 1:
Jf. svar ad spørgsmål 1 i nærværende spørgetema ville en prolaps i en periode kunne veksle mellem at være skjult og synlig. I den tid skedeslimhinden er eksponeret for det omgivende miljø, vil det føre til en gradvist øget irritation og risiko for beskadigelse, og dermed en øget tilbøjelighed til at presse prolapsen ud igen.
Spørgsmål 2:
Er det muligt, al prolapsen kan have være skjult under pålæsningen?
Svar ad 2:
Se svar ad 2, advokat 1.
Spørgsmål 3:
Idet der henvises til følgende angivelse i Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17.02.2009:
"Dyr med upåvirket eller kun i mindre grad påvirket almenbefindende i forbindelse med mindre smertevoldende lidelser som tilskadekomst, afhelede eller lokale betændelsestilstande og lettere haltheder samt gangbesvær forårsaget heraf, kan transporteres levende, såfremt dyret ikke påføres yderligere lidelse på grund af transporten” anmodes den sagkyndige om at oplyse, om det er muligt, at dyret kan have opfyldt betingelserne for at være transportegnet til adskilt skånetransport?
Svar ad 3:
Rådet anser dyr med prolapser for uegnede til levende transport, jf. også svar ad 2 i Rådets udtalelse af 21. august 2018.
Spørgsmål 4:
Kan det på grundlag af det i sagen objektivt konstaterbare materiale sammenholdt med veterinærmedicinske karakteristika for vaginalprolapser på svin sammenholdt med transport og ventetid på slagteriet fra pålæsning ca. kl. 13.45 til aflæsning kl. 15.00, vurderes at være muligt, at den ved det levende syn på slagteriet konstaterede prolaps er forværret under transporten?
Svar ad 4:
Se svar ad 4 i Rådets udtalelse af 21. august 2018.
Spørgsmål 5:
Kan det være muligt, at soen ikke er påført unødig lidelse på grund af transporten, når der henses til, at soen er transporteret adskilt?
Svar ad 5:
Se svar ad 5 i Rådets udtalelse af 21. august 2018.
Spørgsmål i fremsendelsesbrev fra advokat 2:
På baggrund af oplysninger, som Det Veterinære Sundhedsråd har givet vedrørende Rådets sagsbehandling, bedes Det Veterinære Sundhedsråd i tilslutning til besvarelsen oplyse - også i relation til Det Veterinære Sundhedsråds tidligere udtalelse i sagen - om der har medvirket medarbejdere tilknyttet Det Veterinære Sundhedsråd, som samtidig er eller har været tilknyttet Fødevarestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse og indgivelse af politianmeldelsen i sagen?
Endvidere bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, om der er indhentet udtalelse hos særlig sagkyndige i forbindelse med udarbejdelse af udtalelserne, jf. dyrlægelovens § 29, stk. 3. I givet fald bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, hvorledes sådanne udtalelser er behandlet i forbindelse med rådets udtalelser?
Endelig bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, om udtalelserne har været enstemmige, eller om der har været eller er afgivet dissens. I givet fald anmodes om, at indholdet af pågældende dissenser bliver oplyst?
Svar ad spørgsmål i fremsendelsesbrev fra advokat 2:
Det kan oplyses, at der i Det Veterinære Sundhedsråds sagsbehandling ikke deltager personer fra Fødevarestyrelsen, som udarbejder og/eller indgiver politianmeldelser i sager forelagt for Rådet.
Rådet afgiver udtalelser i konsensus.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport, § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 af 22/12-2004 (Transportforordningen) artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i tiden forud for den 29. november 2016 i forbindelse med erhverv som besætningsejer at være ansvarlig for, at en so blev behandlet uforsvarligt, idet soen havde mindst en uge gammel vaginalprolaps på ca. 12x12 cm, ligesom tiltalte var ansvarlig for, at soen blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom den ikke var egnet til transport grundet prolapsen.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport, § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 af 22/12-2004 (Transportforordningen) artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved den 29. november 2016 i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør at have transporteret den ovenfor beskrevne so fra besætning til slagteri og dermed udsat den for uforsvarlig behandling.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 1 og stk. 11, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13.januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport, § 37, stk. 3, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 af 22/12- 2004 (Transportforordningen) artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved den 29. november 2016 i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at have været ansvarlig for at den ansatte chauffør i forbindelse med transporten behandlede ovenfor beskrevne so uforsvarligt.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om nedsat bøde på 5.000 kr. ift. besætningsejer og påstand om strafbortfald for chauffør og transportvirksomhed.
Retten fandt, at chaufføren var opmærksom på soens vaginalprolaps, da han valgte at transportere den særskilt fra besætningen. På baggrund af embedsdyrlægens forklaring om, at dyr med prolapser ikke er egnede til transport og herunder skånetransport, samt Det Veterinære Sundhedsråds erklæring, hvoraf det fremgik, at soen ved at være læsset og transporteret havde været udsat for uforsvarlig behandling, fandt retten, at tiltalte var skyldig.
Efter anklagemyndighedens påstand herom bortfaldt straffen for chauffør og transportvirksomhed.
Retten lagde til grund, at den omstridte so havde en kronisk vaginalprolaps, hvilket tiltalte besætningsejer ved almindelig agtpågivenhed burde have opdaget, da han hensatte soen i udleveringsvognen med henblik på transport. Tiltalte blev straffet med bøde på 5.000 kr.