Rådet udtalte 17. maj 2018:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger uden at sørge for behandling/sufficient behandling af dyret eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 24. oktober 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin, der var stærkt støttehalt på højre bagben. Svinet var ikke adskilt fra andre svin under transporten.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin konstaterede, at det virkede let stresset, ’sitrede’ let i hudoverfladen og havde forøget vejrtrækning samt havde lagt sig ned i sygefolden. ”Dyret lå på højre side, og højre bagbens yderklov kunne ses umiddelbart meget forstørret og delvist spaltet fra i kronranden. Dyret var ganske villig til at lade sig undersøge og berøre andre steder på kroppen, men ved let berøring af huden under den stærkt forstørrede klov, trak dyret straks benet til sig, rejste sig meget besværet og forsøgte at undslippe undersøgeren. Da dyret rejste sig… kunne det konstateres, at dyret i hvile undlod at tage støtte på højre bagben. Når tåspidsen ramte underlaget, trak dyret straks benet til sig.”
Ved undersøgelsen efter aflivningen konstaterede embedsdyrlægen udtalt fortynding og afskalning af huden på trædefladen, ligesom der inderst under selve klovkapslen kunne ses kronisk sårdannelse i forbindelse med et opbrud fra klovens indre, og en del af klovens indre strukturer var blottet for omgivelserne.
Materiale fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (tidligere Institut for Veterinær Sygdomsbiologi), der fandt følgende:
”Identifikation:
A: To lymfeknuder med omgivende fedtvæv målende ca. 5x4 cm. Den ene lymfeknude var skåret igennem ved modtagelsen.
B: Højre bagben fra tæerne til og med tibia/fibula (underbensknogler) med påsiddende hudstykke. Benet målte ca. 42x8x6 cm, og hudstykket målte ca. 34x19 cm. Hudstykket var nåletatoveret med nr. ... Ved modtagelsen var den distale (nederste) del af benet gennemsavet sagittalt gennem den laterale (udvendige) hovedklov.
Sektionsfund:
A: Ved inspektion af præparatet fandtes lymfeknuderne forstørrede.
B: Ved inspektion af præparatet fandtes den laterale klov forstørret. Dorsomedialt (foran og indvendigt) på den laterale hovedklov fandtes et ca. 2,5x1,5 cm stort sår. Såret var belagt med granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm. Ved inspektion af den sagittalt gennemsavede laterale hovedklov fandtes artritis (ledbetændelse) i klovleddet. Ledbrusken på klovbenet var destrueret, og klovbenets ledflade var belagt med granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm. Endvidere fandtes proliferation af synovialmembranen og fibrin i klovleddet. Caudomedialt (bagved og indvendigt) for haseleddet fandtes en fokal cirkulær fibrosering, der målte ca. 1 cm i diameter.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med en kronisk, ulcererende, granulerende og fibrinøs artritis med afficering af klovbenet og proliferation af synovialmembranen i den laterale hovedklovs klovled. Dertil fandtes forstørrede lymfeknuder samt en fokal fibrosering i relation til haseleddet. Det vurderes, at forandringerne har en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinets situation skulle have været afhjulpet for længst i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. De påviste læsioner har medført let erkendelig halthed på højre bagben med kronisk ledbetændelse i klovleddet den laterale hovedtå med stor åben sårdannelse, som det også fremgår af sagsoplysningerne og det medsendte billedmateriale.
Under det lange sygdomsforløb i besætningen har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet at besætningsejer, chauffør og transportfirma ved at lade dyret transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke adskilt fra andre svin som skånetransport. Slagtesvinet har ved at være læsset og transporteret sammen med de andre grise til slagteriet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra b og artikel 8, stk.1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved som fører og ledsager af lastbil at have transporteret 226 dyr fra besætning til slagteri og herunder et svin, der var støttehalt på højre bagben og som af denne grund ikke var transportegnet, alt hvorved grisen blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede ovenstående dyr.
Retten lagde vægt på, at det påhvilede chaufføren at tilrettelægge læsningen af grisene på en sådan måde, at der var en rimelig mulighed for at opdage, at den pågældende gris ikke var egnet til transport. Retten fandt, henset til, at grisen var svært støttehalt, og at haltheden var let erkendelig, at tiltalte burde have tilrettelagt læsningen således, at han kunne opdage dette. Tiltalte havde derfor ved at transportere grisen til slagteri handlet uagtsomt og udsat dyret for groft uforsvarlig behandling.
Chaufføren blev straffet med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om ét tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold. Retten havde henset til den tid, der var forløbet, siden forholdet blev begået, nedsat bøden.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat i vognmandsfirmaet, var betingelserne for at pålægge selskabet strafansvar opfyldt.
Vognmandsfirmaet blev straffet med en bøde på 22.500 kr.
Transportvirksomheden ankede sagen for landsretten med påstand om frifindelse.
Straffen skulle fastsættes som en tillægsstraf og transportvirksomheden var ved domme, som tillægsstraffen skulle udmåles til, idømt bøder for i alt 345.500 kr., og var nu fundet skyldig i et 5. gangstilfælde af overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne og var straffet seks gange for overtrædelse af transportreglerne.
Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at samtidig behandling af sagen ikke ville have medført en bøde på mere end 345.500 kr., og at der derfor ikke skulle fastsættes en tillægsstraf.
Landsretten stadfæstede herefter dommen med den ændring, at bøden på 22.500 kr. udgik.