Rådet udtalte 21. august 2018:
Rådet skal indledningsvis anføre, at der ikke foreligger en afhøring af besætningsejeren.
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … ved at have undladt at behandle svinet eller ladet dyret aflive, og ved at have ladet dyret transportere til slagtning, har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat svinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe.
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. februar 2018 samt videosekvens fremgår, at slagtesvinet ved ankomsten til slagteriet fandtes svært støttehalt på venstre forben. Slagtesvinet var ikke adskilt fra de andre dyr under transporten. Ved embedsdyrlægens kliniske undersøgelse fandtes følgende:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret lå passivt i sygefolden, var let nedstemt og sitrede let i hudoverfladen. Dyret havde normal hudfarve og normalt huld…. Der kunne iagttages en kraftig hævelse omkring tåleddet på venstre forbens yderklov, jf. foto nr. 1-4 bilag 2. Hævelsen var varm og fast på forside og yderside, lidt blødere på undersiden. Ved berøring af det hævede område ud for tåled på ydersiden, forsiden og bagsiden af venstre forbens yderklov, reagerede dyret ved øget hudsitren og forsøg på at trække forbenet til sig. Ved tryk på samme og på trædefladen på begge klove på venstre forben reagerede dyret med kraftige forsøg på at trække benet til sig..... Dyrets temperatur blev målt i endetarmen til 38,9 grader.
Dyret rejste sig kun nødigt og efter gentagne drivningsforsøg. Dyret tog kun meget nødigt og meget let støtte på venstre forben. Ved bevægelse sprang dyret flere gange frem på tre ben, således at der slet ikke blev taget støtte på venstre forben. Når dyret hvilede, blev venstre forben holdt loftet fra underlaget, jf. foto nr. 1 bilag 2.”
Af sektionsattest af 15. marts 2018, j.nr. 45.311, fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Patologi, KU/SUND, fremgår følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes den laterale hovedklov hævet. I balleregionen på denne klov fandtes et sår målende ca. 1,5x1 cm. Ved inspektion af den sagittalt gennemsavede laterale hovedklov fandtes artritis (ledbetændelse) i kronleddet med proliferation af synovialmembranen (hinden, der beklæder indersiden af leddet). Endvidere fandtes ulceration af brusken på kronbenets ledflade, der var belagt med ca. 3-4 mm granulationsvæv. Omkring kronleddet fandtes bindevævsnydannelse, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm.
Ved inspektion af albueleddet fandtes artrose (ledbruskskade). På den laterale humerus kondyl (den udvendige side af overarmsknoglens ledflade) fandtes et ca. 2x0,5 cm stort område med ulceration af ledbrusk og bruskflapdannelse. Endvidere fandtes hyperplasi af synovialmembranen.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk, diffus, proliferativ, ulcerativ og granulerende artritis i kronleddet på den laterale hovedklov med affektion af kronbenet og periartikulær bindevævsnydannelse. I albueleddet fandtes en kronisk, ulcerativ, dissekerende artrose med sekundær hyperplasi af synovialmembranen. Endvidere fandtes kronisk sårdannelse i balleregionen på den laterale hovedklov. Forandringerne vurderes alle at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt medsendte videosekvens og fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at aflive den. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Slagtesvinet burde ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen, uagtet om grisen har været i sygesti, samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under det lange sygdomsforløb har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet, med henblik på transporten af slagtesvinet til slagteriet, betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer … derved har udsat svinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Om transportvirksomheden … og chauffør … ved at have ladet svinet transportere til slagteriet derved har udsat dyret for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger.
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 23. januar 2020 fra Nordjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Lægges det til grund, at grisen har hvilet i udleveringsrummet hos besætningsejer forud for læsning af grisen på lastbilen, kan et sådant hvil da have påvirket grisens halthed, således at grisen med den beskrevne lidelse har bevæget sig uden halthed eller næsten uden halthed i forbindelse med at grisen gik/blev drevet fra udleveringsrummet lastbilen.
Svar ad 1:
Rådet tolker, at der spørges til et hvil af op til få timers varighed.
Af sektionsattest af 15. marts 2018, j.nr. 45.311, fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Patologi, KU/SUND, fremgår følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes den laterale hovedklov hævet. I balleregionen på denne klov fandtes et sår målende ca. 1,5x1 cm. Ved inspektion af den sagittalt gennemsavede laterale hovedklov fandtes artritis (ledbetændelse) i kronleddet med proliferation af synovialmembranen (hinden, der beklæder indersiden af leddet). Endvidere fandtes ulceration af brusken på kronbenets ledflade, der var belagt med ca. 3-4 mm granulationsvæv. Omkring kronleddet fandtes bindevævsnydannelse, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm.
Ved inspektion af albueleddet fandtes artrose (ledbruskskade). På den laterale humerus kondyl (den udvendige side af overarmsknoglens ledflade) fandtes et ca. 2x0,5 cm stort område med ulceration af ledbrusk og bruskflapdannelse. Endvidere fandtes hyperplasi af synovialmembranen.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk, diffus, proliferativ, ulcerativ og granulerende artritis i kronleddet på den laterale hovedklov med affektion af kronbenet og periartikulær bindevævsnydannelse. I albueleddet fandtes en kronisk, ulcerativ, dissekerende artrose med sekundær hyperplasi af synovialmembranen. Endvidere fandtes kronisk sårdannelse i balleregionen på den laterale hovedklov. Forandringerne vurderes alle at have en alder på flere uger.”
Der er således tale om kronisk ledbetændelse i albueleddet og kronleddet med bl.a. vævsnydannelse, bindevævsnydannelse og ledbruskskade. En sådan betændelsestilstand påvirkes ikke af hvil i det omfang, der kan være tale om i forbindelse med den beskrevne transport af det aktuelle slagtesvin. Rådet finder således, at dyret ikke har kunnet bevæge sig uden eller næsten uden halthed i forbindelse med at svinet gik/blev drevet fra udleveringsrummet og til lastbilen.
Spørgsmål 2:
Det fremgår af chaufførens forklaring i retten (i lighed med chaufførers forklaring i andre sager), at man på kurser lærer at udnytte dyrenes flokinstinkt til at få grisene til at gå ombord på lastbilen. Forsvareren har anmodet rådet om at vurdere - og i det omfang at der ikke er er tale om en bevisvurdering - besvare, om det forhold, at dyrene bevæger sig i flok, klumper sig sammen, støtter sig op af hinanden og bevæger sig fremad i ensartede ryk, kan medføre, at det er vanskeligt at konstatere halthed samt hævelse og rødme på ben/klove hos det enkelte dyr.
Svar ad 2:
Dyr der bevæger sig i flok, klumper sig sammen, støtter sig op af hinanden og bevæger sig fremad i ensartede ryk, hvilket i nogle tilfælde kan gøre det vanskeligt at konstatere halthed samt hævelse og rødme på ben/klove hos det enkelte dyr.
Indretning og lysforhold på et læsningsområde skal være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt dyr kan inspiceres af chaufføren, således at dyr, som ikke er transportegnede, kan identificeres i flokken. Er der afsat tilstrækkelig tid til læsningen og er pålæsningsfaciliteterne korrekt indrettede, kan svins flokinstinkt udnyttes på en måde, der gør det muligt samtidigt at identificere og frasortere eventuelt ikke transportegnede svin.
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 26. marts 2004 vedrørende udleveringsrum og udleveringsvogne til svin.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer vedtog et bødeforlæg på 35.000 kr.
Chauffør
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsens 35, stk. 1, nr. 1, ved den 16. januar 2018 at have transporteret et ikke transportegnet svin fra besætning til slagteri og dermed udsat den for groft uforsvarlig behandling, idet svinet var svært støttehalt på venstre forben som følge af betændelsestilstand og ledbruskskade i benet.
Retten fandt, at tiltalte burde have bemærket, at den pågældende gris var halt og ikke egnet til transport. Retten fandt, at tiltalte ved at transportere grisen til slagteriet havde handlet uagtsomt. På baggrund af udtalelserne fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt retten, at tiltalte derved havde udsat grisen for grovere uforsvarlig behandling.
Den omstændighed at Fødevarestyrelsens sanktionspraksis i forhold til chauffører muligvis ville betyde, at der i en lignende sag efter praksisændringen den 19. februar 2019 ikke ville ske politianmeldelse, kunne ikke føre til frifindelse i denne sag.
Bøden blev fastsat til 10.000 kr. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om et tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold, og at tiltalte var chauffør på transporten. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.
Vognmandsvirksomhed
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 ved den 16. januar 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede et ikke transportegnet svin og dermed udsatte dyret for groft uforsvarlig behandling.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat hos vognmandsfirmaet, var betingelserne for at pålægge selskabet strafansvar opfyldt.
Vognmandsfirmaet var derfor skyldig i tiltalen og skulle betale en bøde på 60.000 kr. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om et tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold, og at vognmandsfirmaet flere gange tidligere var straffet for lignende overtrædelser.
De tiltalte skulle hver for sig betale de sagsomkostninger, der vedrørte dem.