Rådet udtalte 23. november 2018:
Spørgsmål 1:
Har soen under opholdet i besætningen da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 22. august 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en so, der var ”støttehalt på venstre bagben i svær grad…, hvilket gjorde, at soen blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse. Soen var ikke adskilt fra de øvrige søer” under transporten.
Ved den kliniske undersøgelse af den levende so, kunne følgende konstateres: ”Dyrets almenbefindende var i øvrigt upåvirket. Dyret var normal til lidt under middel i huld.
Dyret reagerede ikke på normal berøring andre steder på kroppen, men ved berøring af benet i området lige over kloven føltes huden varm og hævet, ligesom soen vægrede sig for berøring ved at trække benet til sig…
Dyret løftede benet hver gang, tåen ramte underlaget. Dyret støttede kun modvilligt på benet…”, hvilket endvidere fremgår af de medsendte videoklip.
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivning konstaterede embedsdyrlægen ”et åbent sår ind til kronled og vævet i området var hævet. Der flød rødbrunlig substans ud fra et T-formet sår i huden lige over kronranden… Det vurderes, at dyret var påvirket af smerter….”
Materiale fra soen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Venstre bagben fra tæerne til det distale haseled målende ca. 24x9x8 cm.
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes et ca. 5x4 cm stort T-formet sår i kronranden og den laterale hovedklov. I såret fandtes granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 1 cm samt blotlagt knoglevæv. Omkring såret fandtes blødninger i huden, der strakte sig ud i en afstand på ca. 3 cm fra såret. Proximolateralt for såret fandtes et mindre sår, der målte ca. 0,5x0,2 cm.
Ved sagittal gennemsavning af benet fandtes granulationsvæv i og omkring klovleddet samt på kronbenets ledflade. Granulationsvævet antog en maksimal tykkelse på ca. 1 cm. Brusken på ledfladerne af klov- og kronbenet var borteroderet. Endvidere fandtes periartikulær bindevævsnydannelse, der havde en maksimal tykkelse på ca. 1 cm.
Konklusion:
Der foreligger en kronisk artritis med tab af ledbrusk og blotlægning af knogle i klovleddet. Dertil peri- og intraartikulær granulationsvævsdannelse samt periartikulær bindevævsnydannelse. Forandringerne vurderes at have en alder på ca. 1-2 uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen, der ved levering til slagteriet fremstod svært støttehalt med åben sårdannelse som følge af længerevarende kronisk ledbetændelse i klovleddet med tab af ledbrusk og blotlagt knogle, samt intra- og periartikulær reparationsvævsdannelse, under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Soen har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har soen været egnet til transport?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at soen ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt fra andre dyr som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet har soen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Har soen ved at blive transporteret, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Har soens tilstand og halthed været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 4:
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen. Tilstanden burde have været erkendt og afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at soen blev isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Spørgsmål 5:
Kan soens tilstand og halthed være brudt op eller forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 5:
Rådet kan ikke udelukke, at soens smertepåvirkning blev forværret under læsningen og transporten, hvor soen har været udsat for risiko for stød, puf og tråd fra de andre søer, og endvidere har skullet kompensere for vognens bevægelser. De beskrevne sygdomsmæssige forandringer af kronisk karakter er dog ikke blevet forandret under transporten.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 19, stk. 1, samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have været ansvarlig for, at en so blev behandlet groft uforsvarligt, idet han lod soen transportere, selvom dyret ikke var transportegnet samt for ikke at sikre, at dyret i besætningen blev anbragt i en sygesti og tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 og transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1 og 2, i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren udsatte en so for grovere uforsvarlig behandling ved at transportere den i lastbil til slagteri, selvom soen ikke var transportegnet.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 og transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1 og 2, idet han i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør udsatte en ikke transportegnet so for grovere uforsvarlig behandling ved at transportere den fra besætning til slagteri.
Det blev efter de optagne film og veterinære oplysninger lagt til grund, at dyret var støttehalt i svær grad og derfor ikke var egnet til transport.
Efter udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd blev det lagt til grund, at dyrets tilstand også inden transporten havde været tydelig og let erkendelig, og de beskrevne sygdomsmæssige forandringer havde været af kronisk karakter og ikke var blevet forandret væsentligt under transporten. Det blev derfor lagt til grund, at det havde haft karakter af grovere uforsvarlig behandling, at transportere den til slagteri, samt at besætningsejer kunne indse, at soen ved en transport ikke ville blive behandlet omsorgsfuldt, og at det ville være groft uforsvarligt at udsætte soen for en sådan transport.
Besætningsejer var skyldig i tiltalen. Staffen blev fastsat til en bøde på 35.000 kr.
Idet soens tilstand inden transporten havde været synlig og erkendelig og uanset at chaufføren havde fået en forklaring om, at soen kom fra sygesti, blev det lagt til grund, at han som chauffør var klar over, at han udsatte soen for grovere uforsvarlig behandling og herved påførte den høj grad af smerte og væsentlig ulempe, eller at der var en nærliggende risiko herfor. Chaufføren var derfor skyldig i tiltalen.
Ved straffastsættelsen blev det tillagt betydning, at forholdet var begået i 2017, at det ikke var bevist, at chaufføren fik underretning om, at soen kom fra en sygesti og at chaufføren ikke i forbindelse med soens aflevering på slagteriet i forbindelse med politianmeldelsen modtog underretning om den påtænkte eller indgivne politianmeldelse. Sagen blev derfor for hans vedkommende afgjort med en advarsel.
Af de samme grunde som anført i forhold til chaufføren blev transportvirksomheden også anset for skyldig i tiltalen. Straffen blev fastsat til en bøde på 25.000 kr.