Rådet udtalte 30. august 2018:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 22. december 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et navlebrok med en karakter, der gjorde, at det blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse. Slagtesvinet var ikke adskilt fra de andre dyr under transporten.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin konstaterede, at dyret havde et navlebrok med et synligt sår på venstre side af broksækken. Slagtesvinet ”var i god ernæringstilstand og upåvirket almentilstand.”
Ved undersøgelsen af slagtekroppen efter aflivningen fandtes, at dyret havde et ”navlebrok på 15 cm i diameter med et sår på ca. 5 cm i diameter, hvor hud er gennembrudt i øverste lag. I midten af dette fandtes et dybere sår på 1 x 2 cm med sårskorpe på.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et stort navlebrok med komplikationer.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet i besætningen forud for transporten da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorvidt slagtesvinet set over tid har været behandlet forsvarligt i oprindelsesbesætningen. Rådet finder imidlertid, at navlebrokket i dagene op til transporten den 20. december 2017, uanset om svinet havde været anbragt i en særlig velstrøet sygesti, havde antaget en karakter, der var svært forenelig med videre ophold i besætningen og uforenelig med levende transport til slagteriet.
Brokket har været tydeligt og let erkendeligt ved det daglige tilsyn i besætningen, og en visuel vurdering af navlebrokkets overflade ville have afsløret, at svinet på dagen for leveringen til slagteriet fremstod med et navlebrok med komplikationer i form af sårdannelse på venstre side af broksækken med et dybere sår centralt 1 x 2 cm.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at navlebrokket løbende var blevet observeret, således at aflivning alternativt eventuelt slagtning på stedet havde fundet sted, da lidelsens omfang blev konstateret. Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet været egnet til transport?
Svar ad 3:
Rådet anser slagtesvin med brok med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken for uegnede til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt fra andre dyr som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet sammen med andre svin, har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1. Se endvidere svar ad 8.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport adskilt fra andre dyr?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet været egnet til transport, såfremt brokkens størrelse var mindre end 15 cm i diameter, men med samme sår?
Svar ad 5:
Nej. Se endvidere svar ad 3.
Spørgsmål 6:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 7:
Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 7:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 8:
Kan slagtesvinets tilstand været blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 8:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet ikke grund til at antage, at slagtesvinets almentilstand var forværret under transporten. Rådet kan ikke afvise, at den i besætningen tilstedeværende læsion på broksækken kan være forværret under transporten, hvor svinet har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Spørgsmål 9:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 9:
Der henvises til Rådets udtalelse om svin med store/komplicerede navlebrok- eller lyskebrok af 2. december 2008, samt Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejere blev straffet med bøde på 25.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, og transportbekendtgørelsen § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra b.
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 10.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9, jf. § 1, og transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra b.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med bøde på 50.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, samt transportbekendtgørelsens § 35, stk.1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, litra b.
Retten lagde ved udmåling af bøden til grund, at der i denne sag var tale om et 7. gangs tilfælde.
Byrettens dom blev anket til Landsretten.
Byrettens dom blev stadfæstet med de ændringer, at straffen for tiltalte chauffør bortfaldt, at bøden til besætningsejerne blev nedsat til 10.000 kr., at bøden til transportvirksomheden blev nedsat til 22.500 kr. Bøderne blev nedsat som følge af lang sagsbehandlingstid.
Der henvistes tillige til den nugældende dyrevelfærdslovs § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, jf. § 2, og § 58, stk. 13. Citeringen af den dagældende dyreværnslovs § 2 for så vidt angik besætningsejerne udgik.