Svin med halesår transporteret uden adskillelse fra andre svin

Rådet udtalte 19. december 2018:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer, ved at lade svinet gå i besætningen med ovenfor be­skrevne lidelse igennem ca. en uges tid - uden at lade dyret aflive/behandle, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst mu­ligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvar­ligt, eller eventuelt udsat dyret for mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 19. februar 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et kompliceret halesår. Dyret var ikke transporteret adskilt fra de andre svin.

Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Ved den klinisk undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at der på ha­lespidsen var et sår, som var flænset og beskidt… Dyret var normal i huld. Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes et åbent sår på halespidsen med nekrose af sårkanter. Der var inflammation af halen, som var hævet… og der fandtes en ikke afgrænset byld i knoglemar­ven i halehvirvlerne … Desuden var dyret anæmisk (bleghed) med tydelige tegn på kredsløbsforstyrrelse i form af blegt udseende samt meget blege og væskefyldte lunger. Dyret blev totalkasseret.”

Materiale fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrsundhed, KU SUND, der fandt følgende:

”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparaterne fandtes en stumphale. På spidsen af stumphalen fand­tes et ca. 2 cm bredt sår gående hele vejen rundt om halen (ca. 10-12 cm). Såret var belagt med nekrotisk væv (vævsdød). Ved sagittal gennemsavning af halen fandtes underliggende granulationsvæv, der havde en tykkelse på ca. 0,1 cm og nydannet bin­devæv, der havde en tykkelse på ca. 0,3 cm.

Der blev udtaget væv fra repræsentative steder (sår) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse kunne fundet af fibrosering og granulationsvæv bekræftes.

Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med kronisk nekrotiserende sårdannelse på spidsen af stumphalen med underliggende granulationsvævs- og bindevævsnydannelse. Det vurderes at forandringerne har en alder på ikke under ca. 1 uge.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at et svin med kredsløbsforstyrrelse og et halesår, som gik hele vejen rundt om svinets stumphale, der var flænset, betændt, hævet og nekrotisk, har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at svinets situation for længst ved de daglige tilsyn burde have været identificeret og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Finder rådet, at besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade svinet trans­portere til slagtning, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt,

Svar ad 2:

Rådet anser ikke svin med åbne sår og kredsløbsforstyrrelse for egnede til transport. Det fremgår af anmeldelsen, at slagtesvinet ikke var adskilt fra andre svin under transporten, men gik sammen med de andre svin. Rådet kan ikke udelukke, at sårets tilstand eller svinets almenbefindende er forværret under transporten, hvor det har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra andre svin og mod vognens sider.

Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport. Ved at være transporteret har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer i en periode at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisene havde gået i besætningen i ca. en uge med et kompliceret, betændt halesår uden at modtage behandling eller blevet aflivet, ligesom grisen blev transporteret fra besætning til slagteri selvom dyret grundet halesår ikke var transportegnet, hvorved den blev udsat for grovere uforsvarlig behandling.

Tiltalte erkendte sig skyldig.

Straffen blev fastsat til en bøde på 35.000 kr. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på forholdets karakter og på, at tiltalte ikke tidligere var straffet.