Rådet udtalte 2. juli 2018:
Vedr. besætningen på adresse A.
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder/svinepasser ved at lade dyrene gå i besætningen gennem nogen tid med omhandlede lidelse, uden at tilkalde dyrlæge til behandling eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 23. maj 2017, at ”I sti 316 fandtes 2 grise med elefantiasis ører (såkaldte elefantører), hvoraf den ene gris havde dobbeltsidig elefantiasis og den anden gris havde elefantiasis i højre øre. Grisene gik i sti med ca. 10-12 andre normale grise (á ca. 40 kg)… grisene med elefantiasis ører var tydeligt irriterede over ørernes tilstand, idet de rystede med hovedet mange gange…
Det blev konstateret, at grisene også havde forstørrede/ fortykkede kinder med betændelse/inflammation samt hævelse og rødme af ører og underliggende hud.”
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen hos svinene havde haft en varighed af flere uger, samt at det blev oplyst, at svinene ”nok ikke var behandlede.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at lidelserne, med voldsom forstørrelse af ørerne og tydelige tegn på irritation ved hyppig hovedrysten, har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn. Svinenes situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinene blev flyttet til sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller alternativt ved at aflive dem.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at ved at have gået i besætningen i længere tid med ubehandlet elefantiasis med hævelse, rødme, forstørrelse/fortykkelse af ører og underliggende væv, samt fortykkede kinder med inflammation, kompromitteret orienteringsevne, samt hyppig hovedrysten grundet irritation, har svinene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller været huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald finder rådet, at dyrene derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Vedr. besætningen på adresse B.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder/svinepasser ved at lade dyrene i stierne som beskrevet ovenfor med omhandlede lidelse, uden at dyrene var adskilt fra raske dyr og uden at tilkalde dyrlæge til behandling af behandlingskrævende dyr eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Af anmeldelse af 23. maj 2017 fremgår, at embedsdyrlægen ved stikprøvevis gennemgang af besætningen fandt følgende forhold vedrørende manglende håndtering af syge dyr:
Sti nr. 108: En ”lille og mager gris (ca. 20 kg), der ikke var i stand til at bruge sine 2 forben… vurderedes alvorlig halt på begge forben. Grisen var opstaldet i almindelig sti sammen med ca. 10-12 raske grise. Der var ingen blødt leje i stien”, og ejer oplyste, at den nok ikke var behandlet. Det fremgår endvidere, at grisen havde fortykkede led på forbenene. Embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde haft en varighed af mindst en uge.
Sti nr. 102: ”fandtes 1 mager gris (ca. 20 kg) som var halt på højre bagben (grad 3-4 ud af 5) dvs. meget halt og havde samtidig øresår med begyndende elefantiasis. Den gik i sti med ca. 15 raske grise, uden mulighed for blødt leje eller lign. Den var ikke blevet behandlet…” Embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde haft en varighed på mindst nogle uger.
Sti 101: I stien med 20 raske grise, fandtes en mager gris, der var støttehalt på begge forben, ”dvs. den havde højgradig (smertefuld) halthed og var ude af stand til at bruge sine forben. Halthed grad 5 ud af 5. Der var ingen gummimåtte eller andet blødt leje i stien…”. Det fremgår endvidere at grisen havde voldsom hævelse af albueledområdet, særligt på højre forben, og at embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde haft en varighed på mindst nogle uger.
Sti 309: I stien med 3 raske grise, gik ”1 mager gris (ca. 25 kg) som var støttehalt på højre bagben. Halthed grad 5 ud af 5 … Den havde 2 svage streger på ryggen efter tidligere behandlinger … Den havde desuden status efter halebid med kun 2 cm hævet (pga betændelse) stump af halen tilbage.” Der var ingen gummimåtte eller anden form for blødt leje i stien. Embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde haft en varighed af mindst 1-2 uger.
Sti 408: I stien med 10 raske grise, gik ”1 gris (ca 25 kg) med øresår på begge ører, ligesom dyret havde byld på højre forben og var halt på samme forben. Halthed 3-4 ud af 5.” Der var ingen gummimåtte eller anden form for blødt leje i stien. Embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde haft en varighed af mindst nogle uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at lidelserne, hos de ovenfor beskrevne dyr, har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn i besætningen med udtalt halthed, hævede ben, ørerandssår, forstørrede ører, utrivelighed og manglende huld, og skulle have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at grisene, da de blev syge, var blevet isoleret i sufficient indrettede sygestier, tilset af dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Ved at have gået i uger med kronisk behandlingskrævende lidelser i almindelige stier i besætningen sammen med raske dyr, har grisene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller været huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Grisene har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægen under den stikprøvebaserede besætningsgennemgang tillige observerede følgende syge dyr:
- Sti nr. 101: ca. 10 grise med varierende grader af øresår med vævsdød/betændelse i ørerandene
- Sti 102: 1 mager og nedstemt gris med øresår på begge ører
- Sti 108: 1 gris med øresår og begyndende elefantiasis, samt 1 gris med større navlebrok
- Sti 109: mange grise med ørerandssår og begyndende elefantiasis med forstørrede ører
- Sti 111: 3-4 grise med ørerandssår og begyndende elefantiasis
- Sti 301: 1 gris med øresår og elefantiasis i venstre øre
- Sti 309: 1 gris med ældre ca. 5 cm stor rektalprolaps
- Sti 310: 1 gris med elefantiasis i venstre øre med underliggende hudforandringer
- Sti 409: 1 gris, som var halt på højre forben
- Sti 701: 1 stor halt gris (60 kg)
Af anmeldelsen fremgår tillige, at belysningen ved sti 205, 206, 211 og 212, 412 var ringe grundet lysstofrør, der var gået i stykker, hvilket har forringet muligheden for nøje tilsyn, og dette vurderes uhensigtsmæssigt og til væsentlig ulempe for grisene i de pågældende stier.
Rådet finder, at lidelserne hos de ovenfor beskrevne dyr, burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, og at dyrene burde have været tilset af en dyrlæge og behandlet, om fornødent være flyttet til sufficient indrettet sygestier eller være aflivet.
Ved at have gået med behandlingskrævende lidelser i almindelige stier i besætningen blandt raske dyr, har grisene været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller været huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Grisene har herved været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at dyrene derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt. Såfremt rådet finder at et eller flere dyr har været udsat for grovere uforsvarlig behandling, skal jeg anmode rådet beskrive hvilke dyr der er tale om.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de mange grise med de anførte lidelser i de to besætninger ved ikke at være isoleret, rettidigt behandlet eller aflivet, samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1-3.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 20.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og § 5, jf. § 19, stk. 1 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr og dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, og § 19, stk. 1, jf. §§ 5 og 4 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, samt § 13, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, jf. Artikel 4, stk. 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.
Forvandlingsstraffen var fængsel i 14 dage.