2018-24-0152-00189

Sygdom hos smågrise blev ikke håndteret

23-11-2018

Skrivelse af 6. juli 2018 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00074-17).
Ved et kontrolbesøg i en smågrisebesætning observerede embedsdyrlægen forskellige lidelser hos 18 syge grise, der ikke var flyttet til sygesti, tilset af dyrlæge og behandlet eller aflivet.

Rådet udtalte 23. november 2018:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved at lade ovennævnte 18 grise gå i besætningen i kortere el­ler længere tid med de beskrevne lidelser derved har undladt at behandle grisene forsvarligt og omsorgsfuld og undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 20. september 2017, at embedsdyrlægen ved kontrol i en smågrisebesætning observerede mindst 18 syge eller tilskadekomne grise, der var mangelfuldt håndteret.

Grise med øresår, gris 1-4:
”I staldsektion 6 og 9 fandtes flere grise med lette, moderate og svære øresår… Minimum 4 af grisene … vurderes alle at være behandlingskrævende, idet der er tegn på infektion i øret … Endvidere har 2 af grisene, gris nr. 1 og 3, massivt vævstab af ørerne … der formodentligt er fremkommet ved vævsdød som følge af infektion.”

Grisene var opstaldet i almindelige stier og var ikke i behandling.

Grise med halebid, gris 5-7:
”I staldsektion 6 og 9 fandtes flere grise med flere grader af halebid…

Minimum 3 af grisene… vurderes at være behandlingskrævende, idet basis af halen er tyk og hævet som tegn på infektion…”.

Det fremgår endvidere, at grisenes haler manglede næsten helt ned til basis, hvilket også fremgår af de medsendte fotos. Grisene var opstaldet i almindelige stier sammen med andre svin og var ikke i behandling.

Gris med manglende endetarmsområde, gris 8:
”I sektion 6 fandtes en enkelt gris uden hale, og hvor hele området omkring endetarmsåbningen manglede. Et større område på ca. 10 cm i diamenter, hvor hale og endetarmsåbning normalt ville være, var dækket af et åbent sår med pusdannelse og vævsdød. Tilstanden vurderes at have været undervejs i minimum 1 uge.”

Grisen var ikke i behandling.

Grise med udposning ved navlen, gris 9-13:
”Gris nr. 9, ca. 20-25 kg, med et brok på ca. 7 cm i diameter med sår med skorpedannelse på undersiden af broksækken…

Gris nr. 10 på ca. 25-30 kg. med navlebrok på ca. 13-14 cm i diameter. Hele undersiden af brokket er dæk­ket af sår og sårskorpe...

Gris nr. 11 på ca. 35 kg. med navlebrok over 15 cm i diameter. Stor afsvidning eller hudafskrabning på un­dersiden af broksækken ...

Gris nr. 12 på ca. 30-35 kg. med navlebrok på ca. 15 cm i diameter. Sår med skorpedannelse på hele under­siden af broksækken...

Gris nr. 13, ca. 15-20 kg. med et brok på ca. 12-13 cm i diameter med et overfladisk sår på undersiden af broksækken. Grisen var utrivelig og spids over ryggen, som tegn på, at den har været alment påvirket af til­standen...”

Grisene var opstaldet i almindelige stier sammen med andre svin.

Grise med lemmelidelser, gris 14-18:
”Gris nr. 14 støttehalt på venstre bagben med en hård hævelse på ca. 6-7 cm ved haseleddet…

Gris nr. 15 støttehalt på venstre for- og venstre bagben. Begge ben med hævelse omkring skulder og knæ. Meget uvillig til at bevæge sig (se video 1, gris til højre i billedet). Grisen var farvet blå på ryggen, men be­handling kunne ikke kontrolleres, idet der ikke blev ført optegnelser over behandlingen…

Gris nr. 16 med lammet bagpart (se video 1, gris til venstre i billedet). Grisen kunne kun bevæge sig fremad ved at slæbe bagparten efter sig. Grisen viste ikke synlige tegn på længere varighed, som afmagring eller mu­skelsvind i bagparten…

Gris nr. 17 og 18 begge springhalte på venstre forben, og begge med behandlingsstreger på ryggen. Be­handlingen kunne ikke dokumenteres…”

Grisene var opstaldet i almindelige stier med andre svin.

Materiale fra gris nr. 10, 11, 12 og 14 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Identifikation:
1: Venstre bagben fra klove til og med femur (lårbensknoglen) målende ca. 39x17 cm.

2: Udposning fra navleregionen målende ca. 16x15x5,5 cm

3: Udposning fra navleregionen målende ca. 15x13x6 cm

4: Udposning fra navleregionen målende ca. 21x21x8,5 cm

Sektionsfund
1: Ved inspektion af præparatet fandtes en fast hævelse omkring tarsalleddet (haseleddet), der målte ca. 7 cm i bredden. Lateralt (udvendigt) kunne der erkendes 2 fistulære opbrud, der målte ca. 1 og 1,5 cm i dia­meter. Medialt (indvendigt) kunne der ligeledes erkendes 2 fistulære opbrud, der målte ca. 0,5 og 2 cm i diameter. Ved sagittal gennemsavning af benet fandtes en purulent og nekrotiserende artritis (ledbetæn­delse) i tarsalleddet med omkringliggende bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 2,5 cm.

2: Ved inspektion af præparatet fandtes en fast, hudbeklædt udposning fra navleregionen. Ventralt (på undersiden) på udposningen fandtes et ovalt-formet sår, der målte ca. 14x12 cm. Såret var belagt med granula­tionsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,3 cm. Ved gennem­skæring af udposningen fandtes en cyste, med serohæmoragisk ind­hold, der målte ca. 7 cm i diameter.

3: Ved inspektion af præparatet fandtes en fast, hudbeklædt udposning fra navleregionen. Ventralt på udposningen fandtes et ovalt-formet sår, der målte ca. 12x11 cm. Såret var belagt med granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,6 cm. Ved gennemskæring af udposnin­gen fandtes to cyster, med serohæmoragisk indhold, der målte hhv. ca. 3 og 6 cm i diameter.

4: Ved inspektion af præparatet fandtes en fast, hudbeklædt udposning fra navleregionen. Ventralt på udposningen fandtes et sår, der målte ca. 18x9 cm. Såret var belagt med granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,6 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en abscess samt adherencer af tyndtarmsdele.

Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med:

1: Kronisk, purulent, nekrotiserende artritis i tarsalleddet med periartikulær bindevævsdannelse og fistulære opbrud.

2: Udposning med cystedannelse samt kronisk ventral sårdannelse.

3: Udposning med cystedannelser samt kronisk ventral sårdannelse.

4: Udposning med abscessdannelse og tarmadherencer samt kronisk ven­tral sårdannelse.

Det vurderes, at alle forandringer har en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de mange grise med de anførte lidelser, som for fleres vedkommende havde antaget en karakter, der var svært foreneligt med videre ophold i besætningen, for længst skulle have været taget hånd om i forbindelse med de daglige tilsyn i besætningen.

Rådet finder, at grisene, ved at være bragt i den beskrevne tilstand, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved samlet set for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald finder rådet da, at et eller flere af de omtalte svin har været udsat for væ­sentlig ulempe, uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Nej.

Afgørelse:

Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 sammenholdt med stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5, idet tiltalte som ejer af besætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv, samlet set havde behandlet 18 grise groft uforsvarligt, idet grisene gik med forskellige lidelser, var opstaldet i stier blandt de øvrige grise uden adgang til blødt leje, ikke var sat i behandling og/eller aflivet og ikke var sat i sygebokse med adgang til blødt, rent og tørt leje, hvorved grisene havde været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Sagen blev afgjort med en bøde på 50.000 kr.