Rådet udtalte 2. oktober 2018:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer X ved at have undladt at behandle grisene A, B, C, D, E eller undladt at flytte mindst 3 grise med store navlebrokdannelser samt undladt at flytte to syge grise der gik blandt øvrige dyr i våde beskidte stier eller ladet dyrene aflive, har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og udsat dyrene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald,
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 13. december 2018, at embedsdyrlægen ved kontrol i en svinebesætning med ca. 1.200 fravænnede- og ca. 1.800 slagtesvin observerede generelt mangelfuld håndtering af syge eller tilskadekomne dyr. Under kontrollen observeredes fem grise med lemmelidelser, mindst tre grise med store navlebrok og to utrivelige grise.
Grise med lemmelidelser:
”Gris A…:
…en gris i en sti sammen med ca. 24 andre raske dyr. Den havde meget svært ved at rejse sig op, da den tydeligvis havde svært ved at tage støtte på flere ben herunder særligt højre bagben, hvilket er tegn på smerte. Efter opdrivning og hjælp kom grisen op og gik besværet rundt i stien langs væggen, hvor den kunne finde støtte.
Omkring højre hofteled var der en større hævelse...
Grisen var også svært støttehalt på venstre forben, som var hævet op omkring for-knæet. Ud for hævelsen var der et betændt, åbent og ældre sår (ca. 5 cm) med en tyk ring af arvæv i kanten af såret. Foran på knæet var der ældre slidsår (ca. 4 cm)…
Grisens vægt anslåes til ca. 50 kg. Den havde markeret rygsøjle som tegn på begyndende afmagring. De øvrige dyr i stien vejede 60-70 kg…
Gris B…:
…en anden gris, som var ude afstand til at rejse sig op trods opdrivning og hjælp. Grisen trak sig rundt på forbenene og befandt sig i en sti med ca. 24 andre raske grise.
På indersiden af højre haseled havde grisen en stor fast ledhævelse som sandsynligvis skyldes en kraftig ledbetændelse…
Ved basis af halen havde grisen desuden en ældre byld…
Grisens vægt anslåes til ca. 50 kg. Den havde markeret rygsøjle som tegn på begyndende afmagring. De øvrige dyr i stien vejede 65-70 kg...
Gris C…:
…en anden gris, som var ude af stand til at tage støtte på venstre bagben. Grisen befandt sig i en sti med ca. 24 andre raske grise.
Omkring venstre bagknæ var der en stor, fast hævelse som kan skyldes knoglebrud eller en voldsom ledbetændelse. Begge tilstande er smertefulde tilstande. Grisens vægt anslås til ca. 55 kg. De øvrige dyr i stien vejede 65-70 kg... Ud fra grisens vægt og hævelsens omfang og fasthed vurderes det, at tilstanden har stået på i mindst en uge…
Gris D…:
…en anden gris, som var ude af stand til at tage støtte på højre forben som tegn på smerte. Grisen befandt sig i en sti med ca. 24 andre raske grise.
Omkring højre albue var der en stor, fast hævelse som sandsynligvis skyldes en voldsom ledbetændelse, hvilket er en smertefuld tilstand. Grisens vægt anslås til ca. 55 kg. De øvrige dyr i stien vejede 65-70 kg… Ud fra grisens vægt og hævelsens omfang og fasthed vurderes det, at tilstanden har stået på i mindst en uge...
Gris E …:
…en anden gris, som var ude af stand til at tage støtte på venstre forben, hvilket er tegn på smerte. Grisen befandt sig i en sti med ca. 24 andre raske grise.
Den yderste klov på venstre forben var voldsomt fortykket…. På hævelsens yderside var der udviklet en åbning, hvorfra pusset flød. Det vurderes ud fra hævelsens omfang og udvikling af opbrud for betændelse, at tilstanden har haft varighed på flere uger og har været forbundet med stor smerte og lidelse for dyret, da det ikke kunne tage støtte på benet.
Grisens vægt anslåes til ca. 40 kg. Den havde markeret rygsøjle som tegn på afmagring. De øvrige dyr i stien vejede 60-65 kg...”
Materiale fra Gris A og B blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Sektionsfund:
Gris A:
Ved inspektion af venstre forben fandtes en blød hævelse proximalt (over) og lateralt (udvendigt) for carpalleddet (forknæet), der målte ca. 6x5 cm. På hævelsen fandtes et ovalt sår, der målte ca. 5x3 cm. Ved gennemskæring af hævelsen fandtes denne at bestå af en absces, der målte ca. 4x3 cm og var beliggende i subcutis (underhud). Abscessen havde en ca. 1 cm tyk bindevævskapsel og var fistulerende til overfladen. Dorsalt på carpus fandtes endvidere et ca. 4x5 cm område med fortykket hud.
Ved inspektion af højre bagben fandtes muskelatrofi. Ved åbningen af hofteleddet fandtes caput femoris (lårbenshovedet) at være deformeret. Endvidere fandtes en purulent artritis (ledbetændelse) i hofteleddet. Omkring hofteleddet fandtes bindevævsnydannelse, der antog en maksimal tykkelse på ca. 2 cm. Der kunne ikke erkendes andre patoanatomiske forandringer i de øvrige led og omkringliggende strukturer.
Gris B:
Ved inspektion af højre bagben fandtes en fast hævelse medialt (indvendigt) for tarsalleddet (haseleddet). Det hævede område målte ca. 10x10x7 cm. Ved sagittal gennemsavning af benet fandtes en fibrinopurulent og nekrotiserende artritis i tarsalleddet. Brusken på ledfladen af talusknoglen manglede og omkring tarsalleddet fandtes nydannet bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 2 cm. I calcaneusknoglen fandtes osteomyelitis (knoglebetændelse), der var afgrænset af en ca. 2 mm tyk bindevævskapsel. Der kunne ikke erkendes andre patoanatomiske forandringer i de øvrige led og omkringliggende strukturer.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med:
Gris A: Kronisk absces med fisteldannelse proximo-lateralt for carpalleddet på venstre forben.
Kronisk, purulent, deformerende artritis i hofteleddet på højre bagben med periartikulær bindevævsnydannelse og muskelatrofi.
Gris B: Kronisk, fibrinopurulent, ulcererende, nekrotiserende artritis i tarsalleddet på højre bagben med periartikulær bindevævsnydannelse. Kronisk, purulent osteomyelitis i calcaneus knoglen på højre bagben.
Det vurderes, at alle forandringerne har en alder på flere uger.”
Grise med store navlebrok:
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved gennemgangen af besætningen observerede mindst tre grise med store navlebrok på henholdsvis ca. 20x10 cm, ca. 20x15 cm, ca. 20x15 cm. Grisene havde mindre sår og skrammer på broksækkene, og de var opstaldet på betongulve, der var fugtige og uden blødt underlag. To af grisene gik i stier med andre dyr.
Utrivelige grise:
”I klimastalden… var der 2 syge grise blandt de øvrige dyr i våde og beskidte stier. Grisene var betydeligt mindre end de øvrige dyr (væksthæmmede)… De var nedstemte og tydeligt svækkede og havde markeret rygsøjle og ribben… Den ene af grisene havde status af "ballongris"…”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at grisenes situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti, straks tilstanden blev konstateret ved det daglige tilsyn og løbende blev observeret. Skete der ikke bedring i grisenes tilstand, skulle de have været tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, inden lidelserne fik det beskrevne omfang.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer X har udsat én eller flere af grisene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund finder Rådet, at gris A, B og E med kroniske lemmelidelser under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Lægges svar ad 1 til grund finder Rådet endvidere, at gris C og D, de tre grise med navlebrok og de to utrivelige grise under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Lægges den veterinære kontrolrapport af 21. november 2017 samt optagne foto til grund, finder Rådet, at der i mindst 3 stier konstateres halebid blandt dyrene, ligesom der beskrives øresår/sutteri. Der konstateres desuden mangelfuld rode- og beskæftigelsesmateriale og mangelfuld indretning af de tilstedeværende sygestier, idet disse manglede blødt underlag og varmekilde.
Ved at have svin opstaldet under de beskrevne forhold finder Rådet, at besætningens svin har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Svinene har ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum eller arealer, hvor svinene har været holdt og sammenbragt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov.
Rådet vil karakterisere det beskrevne som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Der henvises desuden til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 80.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og § 3, stk. 1, samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 30 dage.
Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på grovheden af de enkelte forhold, antallet af dyr i de enkelte forhold og endelig tiltaltes tidligere straffe for overtrædelse af dyreværnsloven.