2018-32-0152-00160

Syge svin opstaldet sammen med raske artsfæller

17-05-2018

Skrivelse af 7. marts 2018 fra Midt- og Vestjyllands Politi (2018-32-0152-00160).
Støttehalte grise, grise med sår på broksækken, en utrivelig gris samt grise med brok opstaldet sammen med raske artsfæller.

Rådet udtalte 17. maj 2018:

Spørgsmål 1:

Har de 7 halte grise (ad grise nr. a-g) ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje, alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. november 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 11. september 2017 sammen med en kollega efter kødkontrollens indskærpelse af regler vedrørende transport af grise til slagtning ved et opfølgende tilsyn i sigtedes svinebesætning konstaterede følgende:

  • En gris nr. 10, var halt på begge bagben og ville ikke tage støtte på højre forben. Grisen var behandlet med antibiotika og smertestillende medicin i 3-4 dage forinden. Den var ikke indsat i sygesti, men gik i produktionssti med 12-15 andre grise.
  • En gris nr. 11 var ømbenet på begge bagben ved berøring og ville nødigt gå eller flytte sig. Grisen var ikke indsat i sygesti, men gik i produktionssti med 12-15 andre grise. Grisen var forinden behandlet i 3-4 dage.
  • En gris nr. 12 var halt på højre forben og ville ikke tage støtte på dette ben. Den havde muskelatrofi over samme ben og skulderparti. Grisen var ikke indsat i sygesti, men gik i produktionssti med 12-15 andre grise. Grisen var ifølge optegnelser behandlet i 3 dage forinden.
  • En gris nr. 13 var halt på højre forben og ville ikke tage støtte på dette ben. Den havde en stor hævelse af en byld under/omkring skulderpartiet sandsynligvis stammende fra en ledbetændelse. Grisen var ikke indsat i sygesti, men gik i produktionssti med 12-15 andre grise. Grisen var behandlet i 3 dage forinden.
  • En gris nr. 17 var liggende i brystleje og kunne ikke bruge sine bagben. Grisen kunne ikke rejse sig, hvorfor der sås rødme af bugvæggen. Den havde en hævelse omkring højre bagben. Grisen var ikke indsat i sygesti, men gik i produktionssti med 12-15 andre grise. Grisen var forinden behandlet i 3 dage.
  • En gris nr. 20 var halt på flere ben og tog ingen støtte med højre bagben. Grisen var ikke indsat i sygesti, men gik i produktionssti med 12-15 andre grise og var ikke medicinsk behandlet.
  • En durocgris var halt på flere ben og bevægede sig nødigt. Grisen var ikke indsat i sygesti, men gik i produktionssti med 12-15 andre grise. Grisen var behandlet 3 gange forinden.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en nøjere veterinærfaglig undersøgelse, diagnose, og behandling eller være aflivet. Ved undladelse heraf har grisene igennem længere tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De stier, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 2:

Har de 10 grise med store brok med sår (ad grise nr. h-o) ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje, alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. november 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 11. september 2017 sammen med en kollega ved et opfølgende tilsyn i sigtedes svinebesætning efter kødkontrollens indskærpelse af regler overfor besætningen vedrørende transport af grise til slagtning konstaterede følgende:

  • En gris (ventil 77) havde et 25 cm stort brok med 2 sår på undersiden af broksækken. Det største sår var ca. 4 cm i diameter. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik sammen med 12-15 andre.
  • To grise (ventil 45, stald 3) havde store brok over 15 cm i diameter med sår på undersiden af brokket. Grisene var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre.
  • En gris (ventil 40) havde et stort brok over 15 cm i diameter med sår på undersiden. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 10 andre grise.
  • En gris nr. 9 (ventil 16) på ca. 70 kg havde et stort brok over 15 cm i diameter med sår på undersiden af broksækken. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre grise.
  • En gris nr. 14 (ventil nul til venstre) på ca. 70 kg havde et stort brok over 15 cm i diameter med sår på undersiden. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre grise.
  • To grise, nr. 18 og 19 (ventil 2 til venstre) havde store brok over 15 cm i diameter med sår på undersiden af broksækkene. Grisene var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre.
  • En gris nr. 21 (ventil 2 til højre) havde et stort brok over 15 cm i diameter med sår på undersiden. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre grise.
  • En gris nr. 2 (ventil 64) havde et stort brok over 15 cm i diameter med et blodigt sår på undersiden. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre grise.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise på et tidligere tidspunkt burde have været taget fra til ophold i særligt indrettede sygestier og behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har grisene igennem længere tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De stier, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 3:

Har grisen med bylden og de 3 grise med brok (ad grise nr. p-q) ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje, alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. november 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 11. september 2017 sammen med en kollega efter kødkontrollens indskærpelse af regler vedrørende transport af grise til slagtning ved et opfølgende tilsyn i sigtedes svinebesætning konstaterede følgende:

  • En gris (ventil 39) på ca. 40 kg havde en voldsom hævelse på venstre side af hals og kæbeparti. Hævelsen vurderedes at være forårsaget af en byld/infektion, som grisen havde gået med igennem længere tid. Der fandtes ingen indikation på, at grisen havde været behandlet. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med raske grise.
  • To grise, nr. 6 og 5 (ventil 40) havde henholdsvis et stort brok uden sår på broksækken og et stort pungbrok (ca. 30x10x15 cm). Grisen med pungbrokket var tydeligt bevægelseshæmmet af brokket. Grisene var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med ca. 10 andre grise.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 6 og 5 på et tidligere tidspunkt burde have været taget fra til ophold i særligt indrettede sygestier og behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har grisene igennem længere tid været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De stier, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris (ventil 39) på et langt tidligere tidspunkt burde have været taget fra til ophold i særligt indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har grisen igennem længere tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Den sti, hvor dyret holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 4:

Har den magre gris og de 12 grise med store brok (ad grise nr. r-u) ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje, alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. november 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 11. september 2017 sammen med en kollega efter kødkontrollens indskærpelse af regler vedrørende transport af grise til slagtning ved et opfølgende tilsyn i sigtedes svinebesætning konstaterede følgende: 

  • En gris nr. 16 (ventil nul til venstre) på 20-30 kg var lille og afmagret. Den gik sammen med 12-15 andre grise som vejede 50-70 kg.
  • 10 grise (ventil 31) med brok over 15 cm i diameter gik sammen med 5 raske grise i en almindelig produktionssti.
  • En gris (ventil 45, stald 3) havde et brok på ca. 30 cm i diameter. Grisen var ikke sat i sygesti, men gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre grise.
  • En gris (ventil 64) havde et brok over 15 cm i diameter uden sår på broksækken. Den gik i almindelig produktionssti sammen med 12-15 andre grise.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise på et tidligere tidspunkt burde have været taget fra til ophold i særligt indrettede sygestier og behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har grisene igennem længere tid været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De stier, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 100.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 19, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5 samt transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, jf. stk. 3 (dagældende § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2), jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a.