Rådet udtalte 15. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer/chauffør/transportfirma ved at lade de to svin transportere til slagteriet med de anførte lidelser - uden at være adskilt i sygetransport - derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe,
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 18. december 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede to slagtesvin, der var springhalte. Svinene var ikke adskilt fra andre svin under transporten.
Embedsdyrlægen observerede følgende ved den kliniske undersøgelse af de to svin:
Svin nr. 1:
”…et svin af almindelig slagtesvinestørrelse, som satte sig på rampen ved aflæsning og måtte hjælpes ind i sygestien. Det gik mest på tre ben og tog kun støtte på højre bagben for ikke at falde. Den lagde sig straks ned, da den fik ro. Der sås en tydelig hævelse ud for knæleddet, og dyret var næsten ikke til at få op at stå…”.
Det fremgår endvidere, at svinet ikke tog støtte på højre bagben, medmindre det var ved at falde, og at ”Det satte sig, så snart det var muligt og var meget svær at få op på de tre ben igen. Der sås en tydelig hævelse (ca. 8-10 cm i diameter) foran og lige over højre knæ. Svinet var ved normalt huld.”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivning kunne embedsdyrlægen konstatere, at ”Efter åbning ind til knæleddet sås kronisk deformerende ledbetændelse med meget fortykket ledkapsel, forandringer af ledbrusken og pus (bylder) omkring leddet…” .
Embedsdyrlægen vurderede, at tilstanden var mindst 24 timer gammel og forbundet med smerter ved bevægelse.
Svin nr. 2:
”… et svin med noget mindre størrelse end almindelige slagtesvin. Det kom ind som en af de sidste og gik nærmest uden at støtte på højre bagben, som det svingede fremad og lidt udad på en unormal måde, når det skulle gå... Desuden var der kraftige hævelser af hele højre lår helt oppe fra hoften og ned til omkring knæleddet.”
Svin nr. 2 var springhalt på højre bagben, hvilket også fremgår af medsendte videoklip.
Ved undersøgelse efter aflivning kunne embedsdyrlægen konstatere, at ”hævelserne i højre bagben var massive mængder af pus i flere bylder i hele låret og ned omkring knæleddet. Der sås en kraftigt udviklet deformerende ledbetændelse i højre knæled med store bruskforandringer og forandringer ned i knogleenderne. Ledkapslen var voldsomt fortykket, og der sås indvækst i leddet i form af større nydannelser (villi) fra ledkapslen…”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at lidelserne har været tydelige og let erkendelige med betydelige hævelser i ledregionen samt svær halthed, og at svinenes situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyrene var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Rådet finder endvidere, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) ikke må transporteres levende til slagtning.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 1 og 2 under opholdet i besætningen og ved at være transporteret til slagteri har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinene derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Landmand:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 jf. Rådets forordning nr. 1/ 2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og 2, litra a, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50 ved som landmand og besætningsejer at have behandlet to slagtesvin i besætningen groft uforsvarligt, idet begge dyr havde gået i besætningen uagtet det ene svin var svært støttehalt på højre bagben på grund af kronisk deformerende ledbetændelse i højre knæled og det andet svin var springhalt på højre bagben på grund deformerende ledbetændelse i højre knæled, uden at sørge for at dyrene - herunder ved tilstrækkelig instruktion af ansatte - blev givet en passende behandling, eller blev aflivet, ligesom de to svin blev transporteret fra besætning til slagteri, uagtet svinene grundet ovennævnte lidelser ikke var egnet til transporten, hvorved dyrene yderligere blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 jf. Rådets forordning nr. 1/ 2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og 2, litra a, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at have ført lastbil fra besætning til slagteri og herunder som chauffør og ledsager af dyretransporten at have transporteret de beskrevne svin, som grundet ledbetændelse var henholdsvis svært støttehalt og springhalt, uagtet svinene grundet lidelserne ikke var transportegnede, alt hvorved svinene blev behandlet groft uforsvarligt.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og 2, litra a, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren førte lastbil fra besætning til slagteri og herunder transporterede de beskrevne svin, uagtet svinene grundet lidelserne ikke var transportegnede, alt hvorved svinene blev behandlet groft uforsvarligt.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at begge grises lidelser havde været tydelige og erkendelige, både i besætningen i stalden og i forbindelse med transport til slagteriet.
Retten fandt derfor, at landmanden ved de daglige tilsyn burde have erkendt og afhjulpet dyrenes tilstand og herunder ikke udsat dyrene for den lidelse, de blev udsat for ved transport til slagteriet.
Retten fandt af samme grund, at chaufføren ved læsning af grisene burde have erkendt dyrenes tilstand, at grisene ikke egnede sig til transport og forhindret dette. Tiltalte var derfor skyldig efter anklageskriftet.
Retten lagde til grund, at der var tale om forhold, der var omfattet af Fødevarestyrelsens ændrede praksis med hensyn til anmeldelse og sanktionering af chauffører, og at der efter praksisændringen ikke ville ske anmeldelse af chaufføren i tilfælde som omfattet af denne sag. Chaufføren var imidlertid skyldig i sagens forhold, og der var derfor ikke grundlag for hverken at afvise sagen eller at frifinde denne tiltalte. Henset til den ændrede praksis og til den lange sagsbehandlingstid var der imidlertid grundlag for at lade straffen bortfalde, jf. straffelovens § 83 og § 82, stk. 12.
Landmanden blev straffet med en bøde på 25.000 kr. Retten lagde ved bødefastsættelsen vægt på den meget lange sagsbehandlingstid, der ikke skyldes denne tiltaltes forhold.
Transportvirksomhede blev straffet med en bøde på 15.000 kr. Retten lagde ved bødefastsættelsen dels vægt på den ændrede anmeldelsespraksis, dels på den meget lange sagsbehandlingstid.