2017-32-0152-00141

Transport af slagtesvin med fortykket højre bagben og kronisk åbent sår i haseregionen

17-05-2018

Skrivelse af 23. november 2017 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00037-17).
En embedsdyrlæge observerede ved det levende syn på slagteriet et slagtesvin, der ikke var i stand til at rejse sig og gå af lastvognen. Det sad i en ufysiologisk ”frøstilling” med bagbenene pegende fremad. Ved klinisk undersøgelse fandtes svinet at have fortykket højre bagben med et kronisk åbent sår i haseregionen samt ledbetændelse i haseleddet.

Rådet udtalte 17. maj 2018:

Af politiets fremsendelsesbrev fremgår følgende:

”Fødevarestyrelsen v/embedsdyrlæge, …, foretog 25. april 2017 levende syn på slagteriet, … af 96 slagtesvin.

Dyrlægen konstaterede ved aflæsningen, at den pågældende gris ikke var adskilt fra de øvrige dyr på transporten, og den blev set siddende på lastbilens rampe, hvor den ikke var i stand til at rejse sig.

Grisen sad i en fysiologisk unormal ’frøstilling” med bagbenene pegende fremad.

Chaufføren forsøgte at få grisen til at rejse sig ved at drive på den, men den gjorde kun ringe forsøg på at rejse sig. Dyrlægen vurderede, at grisen ikke kunne rejse sig, da det ellers vil være naturligt for den at forsøge at rejse sig, når den blev drevet på.

Dyrlægen konstaterede et kraftigt fortykket højre bagben med et gammelt åbent sår uden blødning i haseregionen på den indvendige side.”

Spørgsmål 1:

Er der efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller evt. mishandling af slagtesvinet, såfremt ovenfor anførte lægges til grund.

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 28. april 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet ved aflæsningen observerede et slagtesvin, der blev siddende på lastbilens rampe og ikke var i stand til at rejse sig. Slagtesvinet sad i en ikke fysiologisk ’frøstilling’ med bagbenene pegende fremad. Slagtesvinet var ikke adskilt fra andre svin under transporten.

Ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet konstaterede embedsdyrlægen ”et kraftigt fortykket højre bagben med et gammelt, åbent sår, uden blødning i haseregionen på indvendige side… Dyret … reagerede ikke på, at chaufføren forsøgte at drive grisen op, hvilket tyder på, at grisen var stærkt smertepåvirket…”. 

Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivning fandt embedsdyrlægen ”hævet haseområde på højre bagben med et gammelt, åbent sår… med forbindelse til en 10 cm dyb lomme foran på hasen. På udvendige side af hasen ses begyndende vævsdød i form af mørkfarvning huden… Der ses udtalt vævsdød, og kødet lugter forrådnet. Der ses desuden akut ledbetændelse i haseleddet…”.

Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi (nu Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab), KU SUND, der fandt følgende:

”Sektionsfund:
Ved inspektion fandtes højre bagben hævet omkring haseleddet. Dorsalt på benet ud for haseleddet fandtes et ca. 6,5x2,5 ovalformet sår. Såret var beklædt med nekrotisk (dødt) væv. Under det nekrotiske væv fandtes granulationsvæv og bindevæv, der an­tog en maksimal tykkelse på hhv. ca. 0,5 cm og 1 cm. Ved sagittal gennemsavning af benet fandtes let fibrinexudation samt hyperæmi af synovialmembranen (hinden der beklæder indersiden af leddet) i haseleddet.

Lateralt (ydersiden) på benet ud for tibia (underbensknogle) fandtes et ca. 1x1 cm cirkelformet nekrotisk område i huden. Ved indsnit i muskulaturen plantart for (bag­ved) tibia fandtes udtalt, reaktionsløst nekrose i muskulaturen.

Konklusion:
Der foreligger kronisk sårdannelse over haseleddet med nekrose, granulationsvæv og bindevæv samt akut, fibrinøs artritis i haseleddet. Dertil fandtes nekroser i benets hud og muskulatur. Det vurderes at læsionerne i relation til såret har en alder på flere uger, hvorimod led- og muskelforandringer er helt akutte.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Det fremgår af sagsoplysningerne, at svinet d. 21. april 2017 var blevet transporteret til slagteriets bufferstald, hvor det blev sat i sygeboks med henblik på senere aflivning, da det blev observeret, at det havde det skidt og var tyk på det ene bagben. Slagtesvinet blev d. 25. april 2017 transporteret til slagteriet.

Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig d. 21. april 2017, og at slagtesvinets situation på et langt tidligere tidspunkt inden afsendelsen til slagteriet burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet var forblevet i besætningen var blevet isoleret i sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet, eller var blevet aflivet.

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at der ikke på tidspunktet for indsættelsen i bufferstalden d. 21. april 2017 eksisterede en veldefineret ansvarsfordeling mellem udlejer af bufferstalden og slagteriet, hvad angår den præcise håndtering af syge eller tilskadekomne grise. Dette har i nærværende sag haft stor betydning, idet tilstanden med en kronisk sårinfektion hos den frasorterede gris, under opholdet i bufferstalden er blevet kompliceret med udviklingen af en akut ledbetændelse i haseleddet. En sådan udvikling har med overvejende sandsynlighed forværret haltheden.

Rådet finder, at slagtesvinet, under opholdet i besætningen og efterfølgende i bufferstalden, samt ved at være læsset og transporteret med de tilstedeværende hhv. kroniske og akutte lidelser i og omkring højre bagbens haseled, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Rådets side.

Svar ad 2:

Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

Besætningsansvarlig (virksomhed):
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, og stk. 2 jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, ved den 25. april 2017 ca. kl. 07.44 som ansvarlig for bufferstalden, i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt, idet virksomheden ikke sikrede at svinet fik tilstrækkelig behandling, hvilket resulterede i at svinet på højre bagben havde et ca. 6,5 x 2,5 cm sår med dødt væv i forbindelse med en ca. 10 cm dyb lomme foran på hasen, ligesom svinets bagben var fortykket med akut ledbetændelse og der på udvendig side af hasen var begyndende vævsdød, hvilket medførte, at svinet ikke var i stand til at gå, hvorefter virksomheden uagtet at svinet ikke var transportegnet udleverede svinet til transport.

Sagen blev afgjort ved et bødeforelæg på 25.000 kr.

Chauffør og transportvirksomhed:
Under henvisning til dyrlægens forklaring sammenholdt med oplysningerne i politiets fremsendelsesbrev til Det Veterinære Sundhedsråd og de tiltaltes tilkendegivelse vedrørende sagens faktiske omstændigheder var det bevist, at transportvirksomheden med chaufføren transporterede det pågældende svin til slagteriet, selvom svinet havde de i anklageskriftet beskrevne skader.

Retten fandt, at svinet ikke var egnet til den planlagte transport, og at svinet havde været udsat for grovere uforsvarlig behandling.

Chaufføren havde dermed overtrådt dyrevelfærdslovens § 58, stk., og transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1. Under henvisning til Vestre Landsrets dom af 6. april 2021, gengivet i TfK2021.649, og anklagemyndighedens påstand herom bortfaldt straffen for chaufføren, jf. straffelovens § 83.

Transportvirksomheden blev straffet med en bøde på 10.000 kr. Retten lagde ved fastsættelsen af bøden vægt på, at forholdet havde haft karakter af grovere uforsvarlig behandling af dyr. Retten nedsatte bøden på grund af lang sagsbehandlingstid i overensstemmelse med de i Højesterets dom af 16. april 2012, gengivet i U2012.2310, fastlagte principper.