Rådet udtalte 4. juli 2018:
Spørgsmål 1:
Kendes der eksempler på, at nogle kalvefostre udvikles hurtigere eller langsommere end andre?
Svar ad 1:
Ja, nyere endnu ikke publicerede undersøgelser har vist, at kalvefostres udvikling varierer og ikke sker stringent på snævre tidspunkter, men derimod over en bredere tidsperiode. Et kalvefosters udviklingstrin, forstået som tilstedeværelse eller fravær af et bestemt karakteristikum, er således ikke et sikkert middel til at aldersvurdere fostre med den præcision, der må forventes i juridiske sager. Dette gør sig også gældende for fortændernes (i undermunden) gennembrud af mundslimhinden sidst i drægtigheden, selvom datamaterialet er begrænset for kalvefostre i og omkring den sidste tiendedel af drægtigheden. Kvalitative mål som vægt vurderes som bedre egnede, evt. i kombination med andre parametre, men forudsætter race- og krydsningsspecifikke referencedata for den sidste del af drægtigheden.
Spørgsmål 2:
I hvilken udstrækning optræder variationer af den normale drægtighedsperiode på 282 dage, og hvor store udsving forekommer?
Svar ad 2:
Drægtighedslængden varierer mellem forskellige kvægracer og deres krydsninger. Endvidere kan drægtighedslængden afhænge af mange parametre som årstid, koens alder/kælvningsnummer, antal fostre, mm. For Hereford i Danmark angives en drægtighedslængde på 285 dage (Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008). I samme opgørelse angives en variation fra 264 til 306 dage, dette er dog ikke videnskabeligt validerede data, hvorfor disse tal skal vurderes forsigtigt. For malkeracen Holstein, er den gennemsnitlige drægtighedslængde 281 dage med en standardafvigelse på +/- 4,9 dage, mens den for kvier af samme race er 279 dage +/- 4,7 dage. Standardafvigelsen (ca. 5 dage) er stort set den samme for alle malkekvægsracer, og man kunne antage, at dette også ville være retningsgivende for kødkvægsracer. Standardafvigelsen er et udtryk for, hvor stor en del af dyrene (typisk 95%) der kælver i dette tidsrum. I det givne eksempel for Dansk Holstein kælver 95% af køerne således mellem drægtighedsdag 276 og 286, men nogle køer (5%) har en kortere eller længere drægtighedslængde.
Spørgsmål 3:
Kan det i de konkrete tilfælde - på trods af embedsdyrlægernes iagttagelser om tandfrembrud, hårlængde, børknudens størrelse, og fostrets længde - udelukkes, at transporterne har fundet sted inden den sidste tiendedel af drægtighedsperioden? Spørgsmålet ønskes besvaret for hver af de tre køer (CKR-nr. X, Y, Z).
Svar ad 3:
Af sektionsattest af 22. februar 2018, fra Institut for Klinisk Veterinærvidenskab, sektion for Reproduktion og Obstetrik, KU/SUND, fremgår følgende:
”For alle tre moderdyr X, Y, Z kan det konkluderes at de alle ved slagtning var drægtige med et levende veludviklet foster:
Der foreligger ikke videnskabelige data der med sikkerhed kan afgøre om et eller flere af fostrene var i sidste 1/10 af drægtigheden. Gennembrud af undermundens fortænder (Incisiv l-3) kan næppe entydigt anvendes til definitivt at afgøre drægtighedsstadiet med en sikkerhed på 1-2 dage omkring den sidste 1/10 af drægtigheden.
Fostrene havde en vægt nær gennemsnittet for Herefordkalve (omkring 43 kg for tyrekalve og 40 kg for kviekalve), men variationen af fødselsvægten for Herefordkalve i Danmark haves ikke, hvorfor vægten kun kan anvendes som et indicium.”
Lægges ovennævnte til grund, kan det ikke udelukkes, at transporten for alle dyrs vedkommende er sket inden starten på den sidste tiendedel af drægtigheden.
Spørgsmål 4:
Har det nogen betydning for den veterinære vurdering, at der er tale om kvæg af racen Hereford (eventuelt Herefordkrydsning)?
Svar ad 4:
Drægtighedslængden varierer mellem racer jf. svar ad 2, hvilket har en betydning for skæringsdagen mellem sidste og næstsidste tiendedel af drægtigheden. Dette har betydning, såfremt bedæknings- eller insemineringsdatoen er kendt, da man så kan beregne den eksakte drægtighedsdag på slagtetidspunktet. Beregningsmetoden er dog altid forbundet med en vis usikkerhed, da man ikke kender den eksakte drægtighedslængde. I den aktuelle sag har det betydning, at der er tale om dyr af Hereford-racen eller deres krydsninger. Modsat eksempelvis Dansk Holstein, så haves der ikke videnskabeligt validerede fostervægte for Hereford eller Hereford-krydsninger. Vægten af et foster sammenholdt med referencedata kan bruges til at beregne fosteralderen og den sikkerhed, hvormed estimatet fremkommer.
Spørgsmål 5:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger - herunder på baggrund af den ligeledes vedlagte udtalelse af 30. oktober 2017 fra A, der er indhentet til brug for denne forelæggelse.
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev frifundet.