Rådet udtalte 30. november 2018:
Spørgsmål 1:
Har fasanerne i forbindelse med selve påsætningen af næbringe eller næbskærme, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af veterinærfaglig udtalelse af 12. oktober 2017, at embedsdyrlægen ved gennemgang af et fjervildthold med bl.a. fasaner observerede, at 40-50 % af fasanerne, ca. 3000-3500 fugle, havde fået isat fjerpilningshæmmende midler i form af næbringe eller næbskærme. Fjerpilning er et symptom på manglende trivsel hos bl.a. fasankyllinger.
Næbringen sættes fast i kyllingens næsebor og går neden om overnæbbet, og næbbet kan derved ikke lukkes helt, hvilket forhindrer fjerpilning. Næbskærme går ned over overnæbbets spids og fastgøres på næbbet med en split stukket igennem fasankyllingens næsebor og tværs gennem næseskillevæggen.
Ved at få påsat næbringe eller -skærme er der endvidere risiko for, at fuglene hindres i at udføre normal fødesøgningsadfærd.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de fasankyllinger, der har fået isat næbringe, så de har været hindret i at lukke næbbet helt, har været udsat for væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at fasanerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet tillige, at de fasankyllinger, der har fået sat næbskærme på overnæbbet med en split, der blev stukket igennem næseborene og tværs gennem næseskillevæggen, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at fasanerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har fasanerne ved opholdet i voliererne påsat næbringe eller næbskærme, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Har fasanerne i de 13 volierer ved at være opstaldet under forhold uden bunddække/vegetation, miljøberigelse, overdækning og rent og tørt leje, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af veterinærfaglig udtalelse af 12. oktober 2017, at embedsdyrlægen ved gennemgang af fjervildtholdet observerede en række med 13 volierer, hvor der holdtes udvoksede fasaner i løbegårde uden overdækninger, hvor fuglene kunne søge ly, vegetation eller anden miljøberigelse. Bunden i løbegårdene var dækket af mudder, og i forgårde og opdrætshuse af et lag gammelt gødning og mudder. Adskillige fugle i voliererne fremstod med tilsmudsede fjer omkring gumpen og på bugen.
For at forhindre fjerpilning hos fasaner er der indført krav om tildeling af miljøberigelsesmateriale som slået græs, græstørv, grantræer, halmballer el.lign. i volierer og løbegårde, der i bunden tillige skal have kraftig vegetation af eksempelvis havre, lupin eller lucerne.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at fasanerne ved at blive holdt i volierer uden adgang til ly, rent og tørt bundareal, skjul eller miljøberigelse, samt uden mulighed for at opfylde deres behov for at skrabe, søge føde eller skjul har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at fasanerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 4:
Har de to fasaner i metaltrådburene i læhegnet ved at være opstaldet i bure som beskrevet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af veterinærfaglig udtalelse af 12. oktober 2017 fremgår, at enlige fasanhaner blev holdt i mindst to bure af metaltråd, og at mindst en af hanerne havde slidt hul på hovedet, som embedsdyrlægen vurderede var opstået ved at flyve mod trådnettet.
Burene, der formodes at være gamle rævebure af minktråd, målte ca. 1,5 x 1, 5 m og havde en højde på ca. 1,2 m, med en overdækning af eternitplade over noget af buret.
Fjervildt skal holdes i volierer med en højde på mindst 170 cm og være dækket af et stramtsiddende og eftergiveligt net, der ikke må være af metal.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at fasanhanerne, ved at være holdt i små metalbure, så mindst en af hanerne havde slidt hul på hovedet, og begge haner var i risiko for at komme til skade, har været udsat for smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at hanerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Lægges ovennævnte til grund og henset til det store antal fugle, herunder udvoksede, æglæggende fugle, der havde fået isat fjerpilningshæmmende midler og blev holdt i volierer, der var helt uden vegetation eller miljøberigelse, finder Rådet, at fasanerne samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil samlet set karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1496 af 10. december 2015 om opdræt af fjervildt § 35, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, stk. 1, stk. 3, stk. 4, og stk. 5, jf. bilag 1, pkt. 3, nr. 4, og pkt. 4, nr. 4, og § 29, samt bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 3, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, ved d. 12. oktober 2017 og en længere periode forud herfor, og for så vidt angår overtrædelse af pålæg mindst frem til d. 8. maj 2018, i forbindelse med udøvelse af erhverv og som indehaver af en fasanbesætning, at være ansvarlig for at adskillige fasanfugle blev behandlet uforsvarligt og samlet set groft uforsvarligt, idet
- 3.000 – 3.500 fasaner havde fået påsat ulovlige fjerpilningshæmmende midler i form af næbringe eller næbskærme, og bl.a. derved hindret i at udføre normal fødesøgningsadfærd og påført smerte (uforsvarlig behandling),
- i 13 volierer med hver 25 – 50 fasaner havde fasanerne ikke adgang til ly, rent og tørt udendørsareal med velegnet vegetation og side 2 miljøberigelse, og mulighed for at opfylde deres behov for at skrabe, søge føde eller skjul (uforsvarlig behandling),
- 2 fasanhaner blev holdt i to metaltrådbure med en højde på ca. 120 cm. (uforsvarlig behandling),
- 75-100 døde fasaner lå spredt på marken i stedet for i container eller på korrekt opbevaringsplads, og dermed under forhold der udgjorde risiko for smittespredning og ådselædende dyr, ligesom de ikke var tilmeldt til afhentning hos DAKA senest 24 timer efter dødsfaldene,
- dele af de pålæg, der blev forkyndt d. 26. oktober 2017 for virksomhedens direktør og driftansvarlig, ikke blev efterkommet, idet de to fasaner i metaltrådburene skulle fjernes fra burene, men fortsat befandt sig i samme bure ved politiets kontrol d. 30. januar 2018 og 8. maj 2018.
Tiltalte blev fundet skyldig i forhold a, b, c, d og frifundet for punkt e.
Straffen blev fastsat til en bøde på 57.500 kr. Retten lagde efter en samlet vurdering vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, samt at der var sket uforsvarlig behandling af et stort antal fasaner i erhvervsforhold.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.