50 smågrise var døde og 12 var døende eller aflivningskrævende ved ankomst til samlestald

Rådet udtalte 2. september 2019:

Spørgsmål 1:

Det fremgår af obduktionserklæringen, at fundene hos de obducerede grise er forenelig med, at de er dø­de af shock pga. ydre omstændigheder som f.eks. overophedning, stress eller voldsom fysisk belastning, men den egentlige årsag kunne ikke udpeges i nærværende tilfælde, kan Rådet uddybe hvilke omstæn­digheder i forbindelse med transport af grise med en længde/varighed og på et transportmiddel som i den konkrete sag, der kan forårsage overophedning, stress eller voldsom fysisk belastning hos de transporte­rede dyr?

Svar ad 1:

Enhver transport er i sig selv belastende for de transporterede dyr. I forbindelse med transporten udsættes de bl.a. for drivning, sammenblanding med ukendte artsfæller, læsning samt kørsel under arealkrav, der er mindre per dyr end det tilgængelige areal per dyr i stalden. Svin kan ikke svede igennem huden og er derfor meget påvirkelige af temperaturen i deres omgivelser.

Udover ovennævnte forhold finder Rådet, at blandt andet følgende forhold kan være årsager til udvikling af stress og/eller overophedning hos svin under transport: 

• Høj lastetæthed
• Utilstrækkelig ventilation, herunder perioder med kødannelse/stop af transporten uden tilstrækkelig mekanisk ventilation
• For lav indvendig højde imellem etagedæk i forhold til svinenes højde (utilstrækkelig luftmængde over dyrene)
• Høje udendørstemperaturer, vindstille vejr, høj luftfugtighed, o.lign. 

Spørgsmål 2:

Som oplyst ovenfor, er det chaufføren og vognmandens opfattelse, at grisene har haft tilstrækkelig med luft, og at manglende luft ikke kunne være årsagen til de døde/døende grise, kan Rådet pege på andre mu­lige årsager til dødens indtræden?

Svar ad 2:

Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 22. oktober 2018, at denne ved undersøgelse af de døde grise fandt, at ”De døde grise fremstod med udbredt blåfarvning af huden – særligt ører, tryne og bug samt på undersiden af halsen og på indersiden af benene… I forbindelse med aflivning af de moribunde dyr var det tydeligt, hvordan en tilsvarende blåfarvning af grisen, som beskrevet ovenfor, fandt sted umiddelbart efter aflivning. Den observerede blåfarvning af de døde dyr er i overensstemmelse med de symptomer der opstår efter en kompromitteret ilttilførsel. Sammenholdt med den karakteristiske fordeling af de døde grise på lastbilen betragtes det som overvejende sandsynligt, at grisene er døde af kvælning som følge af iltmangel under transporten.”

Det fremgår af sagsoplysningerne, at to døde svin blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Beskrivelsen gælder for begge grise.

De var lettere oppustet som følge af postmortel gasudvikling. De var i pænt huld, og der sås ingen ydre læsioner. Muskulaturen var bleg og stedvis væskedrivende.

Ved åbning af bughulen sås ca. 200 ml blodtilblandet væske. Venstre lunge var noget blodfyldt og tung.

Ved gennemsavning af kraniet konstaterede kraftigt forøget karteg­ning i hjernehinderne.

Mikroskopisk undersøgelse:
Der blev udtaget materiale til mikroskopisk undersøgelse fra følgende væv og organer: Muskulatur (skinke, psoas (mørbrad), ryg, mellem­gulv og brystvæg), hjerte (3 steder), lever, nyre, lunge og hjerne. Undersøgelsen viste øget forekomst af hvide blodlegemer i de små blodkar i hjernehinderne hos polten. Hos ornen blev vurdering af hjer­nehinderne umuliggjort pga. postmortel nedbrydning.

I skinken hos begge grise fandtes enkelte døde muskelceller, som var helt eller delvis optaget af makrofager (kroniske betændelsesceller).

Konklusion:
Der fandtes ingen tegn på forudgående sygdom, der kunne forklare grisenes død.

De forandringer, der fandtes i skinken ved den mikroskopiske under­søgelse er almindeligt forekommende og uden betydning i denne sammenhæng.

De blodfyldte lunger og den forøgede kartegning i hjernehinderne er almindelige fund hos svin, der er døde som følge af kredsløbskollaps og shock.

Forandringerne hos de to grise er derfor forenelige med, at de er døde af shock pga. ydre omstændigheder som f.eks. overophedning, stress eller voldsom fysisk belastning, men den egentlige årsag kunne ikke udpeges i det nærværende tilfælde.”

Af anmeldelsesrapport af 22. oktober 2018 fremgår, at ”Sættevognen er indrettet med elektrisk betjente skodder langs begge sider. På forreste hjørner er der ligeledes skodder, men disse betjenes manuelt.

Sættevognen indrettet med 5 etagedæk i faste positioner og med lige stor indvendig højde…

Chauffør … blev bedt om at placere skodderne i den position, som han mente de havde været under kørsel… er optaget fotos af vogntoget med skodderne i den af … anviste position, svarende til 10-15 cm åbning…  billeder optaget ved … og … henholdsvis kl. 1058 og kl. 1142. På begge fotos anses åbningen at være ens og langt mindre end den af chauffør … oplyste og påviste…”.

Der foreligger ingen data fra den elektroniske overvågning af temperaturen i vognen under kørslen.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det ikke muligt at angive dødsårsagen nærmere end, at grisene er døde som følge af kredsløbskollaps og shock. Rådet finder det på det grundlag rimeligt at antage, at dyrene er døde som følge af utilstrækkelig ilttilførsel og stress under læsning og/eller transport til samlestedet.

Spørgsmål 3:

Hvis det ovennævnte (under sagsfremstilling anførte) lægges til grund, finder Rådet så, at de døde/døende grise under transporten har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Af embedsdyrlægernes udtalelse af 22. oktober 2018 fremgår, at ”Under aflæsningen fandtes intet usædvanligt på det øverste (5.) dæk. Under aflæs­ning af det næst øverste (4.) dæk fandtes en enkelt død gris i det midterste rum. Den­ne gris blev i første omgang lagt ved siden af lastbilen, da antagelsen var, at der var tale om et enkeltstående dødsfald. Først ved tømning af de to inderste rum på det midterste (3.) dæk hørtes råb om, at der var mange døde grise. Herefter tømtes det næstnederste (2.) dæk hurtigst muligt. På dette dæk fandtes totalt 41 døde og 3 aflivningskrævende grise. Grisene på det nederste (1.) dæk var alle upåvirkede.

Der var i alt 50 døde og 12 døende grise på bilen. De døende grise blev aflivet akut ved hjælp af boltpistol og afblødning. De resterende grise havde ingen tegn på syg­dom eller svækkelser…

De 12 dyr der blev aflivet akut fremstod moribunde (døende, red.) og var blege (nærmest grålige). Nogle lå passivt, mens andre kunne stå. De der kunne stå havde ataktiske (ukoordinerede/slingrende, red.), spjættende bevægelser og var ikke meget for at bevæge sig. Nogle af dyrene skreg med lavmælt hæs pivestemme…”, hvilket kan bekræftes på det medfølgende videomateriale.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges sagsakterne, det medfølgende billedmateriale samt svar ad 1 og ad 2 til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være læsset og transporteret på en måde så 50 svin var døde, og 12 svin var døende ved ankomst til samlestedet, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Nej.

Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 25. september 2020 fra Sydøstjyllands Politi:

Spørgsmål A:

Hvad betyder det, at en besætning er registreret med sundhedsstatus: Blå SPF + Ap6+AP12?

Svar ad A:

Sundhedsstrukturen i SPF-systemet bygger på en frideklarering for visse sygdomme. Når der som supplement til oplysningen ”Blå SPF” er nævnt nogle sygdomskoder, betyder dette, at der ikke er deklareret frihed for netop disse sygdomme. Det kan evt. skyldes, at besætningen tidligere har fået påvist sygdommene, eller at oprindelsesbesætninger for indkøbte avlsdyr har haft påvist infektionerne, eller simpelthen fordi man ikke har ønsket at gennemføre den obligatoriske, serologiske statusblodprøvning. Den angivne sundhedsstatus markerer i den aktuelle sag, at der ikke er deklareret frihed for bakterien Actinobacillus pleuropneumoniae (Ap) serotyperne 6 og 12.

Spørgsmål B:

Hvilken betydning havde det for de omhandlede grises sundhedstilstand og herunder deres evne til at tåle transport, at besætningens sundhedsstatus på transporttidspunktet var ”Blå SPF+Ap6+Ap12”?

Svar ad B:

Givet at grisene har været klinisk raske ved afgang, skønnes sundhedsdeklarationen ikke at have indebåret nogen særlig risiko for grisene under transporten. Flertallet af grise med en positiv Ap status vil være ”sunde smittebærere” og leve et fuldt liv uden kliniske tegn på infektionen.

Spørgsmål C:

Kan besætningens sundhedsstatus ”Blå SPF+Ap6+Ap12” efter Rådets vurdering have haft indflydelse på, at 62 af grisene var døde/døende grise ved ankomst til slagteriet?

Svar ad C:

Nej. Ap-infektion skønnes ikke at have været medvirkende til de konstaterede dødsfald/døende svin. De patoanatomiske forandringer på lunge og lungehinde og evt. hjertesæk ved Ap-infektioner er meget karakteristiske og kan umiddelbart ses med det blotte øje ved en obduktion. Fraværet af disse forandringer på de obducerede grise udelukker Ap-infektion som årsag til kredsløbskollaps (shock).

Spørgsmål D:

Er besvarelsen på spørgsmål C er afgivet med samme grad af sikkerhed som Rådets svar på spørgsmål 2 i Rådets udtalelse af 2. september 2020?

Svar ad D:

Ja.

Spørgsmål E:

Kan symptomerne på en perakut infektion af Actinobacillus-Pleuropneumoniae (APP) forveksles med symptomerne på utilstrækkelig ilttilførsel og stress under transporten?

Svar ad E:

Ja. De ydre fund på grise, der dør sfa. kredsløbskollaps og shock, er identiske, uanset om de udløsende faktorer er infektiøse eller non-infektiøse. Ved perakut infektion med Ap-serotyper ses således også bleghed og cyanose på f.eks. tryne og bugvæg. De indre fund er derimod i et vist omfang specifikke for de enkelte bakterielle infektioner og tydeligt forskellige fra fund ved utilstrækkelig ilttilførsel og stress. Se også svar ad spørgsmål C.

Spørgsmål F:

Kan fundene ved obduktion efter død på grund af Actinobacillus-Pleuropneumoniae (APP) forveksles med fundene ved obduktion efter død på grund af utilstrækkelig ilttilførsel og stress under transporten?

Svar ad F:

Nej.

Spørgsmål G:

Er muligheden for sikker konstatering af Actinobacillus-Pleuropneumoniae (APP) efter Rådets vurde­ring forringet eller umuliggjort derved, at undersøgelsen af de døde grise først fandt sted 7. november 2018, dvs. efter at de døde grise havde været opbevaret og nedfrosset siden 16. oktober 2018, dvs. i mere end 20 dage, og herunder om der i forbindelse med obduktionen blev foretaget undersøgelser af de på­gældende grise for eventuel konstatering af Actinobacillus-Pleuropneumoniae (APP)?

Svar ad G:

Nej. Rådet finder, at de patoanatomiske forandringer ved App infektioner er så karakteristiske og persistente, at nedfrysning af materiale ikke forringer den makroskopiske diagnostik.

Afgørelse:

Der var to tiltalte i sagen.

Transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr af under transport § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, art 3, litra c og litra f og art. 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 11, nr. 1.1. a) og 1.1. e) ved som transportvirksomhed og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chaufføren den 16. oktober 2018 i tidsrummet fra ca. kl. 06.00 til ca. kl. 12.20 i forbindelse med udførelse af erhverv som fører af lastbilen udsatte 62 grise for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet chaufføren ikke løbende kontrollerede og sikrede grisenes velbefindende, herunder navnlig at ventilationen og temperaturen i transportmidlet var på et for alle grisene passende niveau, hvilket medførte, at 50 grise var døde og 12 grise var døende som følge af kredsløbskollaps og shock ved ankomst til samlestalden.

Chauffør tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens 58, stk. 12, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr af under transport 37, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, art 3, litra c og litra f, jf. bilag 1, kapitel II, nr. 1.1. a) og 1.1. e) ved den 16. oktober 2018 i tidsrummet fra ca. kl. 06.00 til ca. kl. 12.20 i forbindelse med udførelse af erhverv som fører af lastbilen at have læsset og transporteret 716 grise og herunder udsatte 62 grise for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. beskrivelsen ovenfor.

Efter forklaringen fra embedsdyrlægen sammenholdt med obduktionsattesten og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser af 2. septem­ber 2019 og 18. december 2020 fandt retten det bevist, at ingen af de døde grise havde tegn på i forvejen tilstedeværende sygdom, og at de kliniske for­andringer på grisene var i overensstemmende med, at grisene havde været udsat for overophedning og utilstrækkelig ilttilførsel.

Uanset, det ikke havde været muligt at udlæse temperaturloggen fra transpor­ten, var der efter tiltaltes forklaring og bevisførelsen i øvrigt ikke grund til at antage, at kontroludstyret i førerkabinen til aflæsning af temperaturen i traile­ren eller den tilknyttede alarm havde været defekt.

Efter embedsdyrlægens forklaring sammenholdt med fotos optaget ved ANPG (automatisk nummerpladegenkendelse) var det endvidere bevist, at skodderne på traileren, hvormed graden af ventilation reguleres, højst var mellem 1/4 og 1/3 åbne under transporten.

På denne baggrund og sammenholdt med udtalelserne fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt retten det bevist, at de 50 grise var døde og de 12 grise var døende som følge af kredsløbskollaps og chock, og at de herved blev ud­sat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling som følge af, at de under transporten ikke blev sikret tilstrækkelig ventilation og pas­sende temperatur.

Chaufføren havde derved handlet med en sådan uagtsomhed, at han var skyldig i den rejste tiltale. Tiltalte blev straffet med en bøde på 10.000 kr.

Transportvirksomheden var som arbejdsgiver objektivt ansvarlig og var derfor skyldig i den rejste tiltale. Transportvirksomhed blev idømt en tillægsstraf på 50.000 kr.