Rådet udtalte 20. februar 2019:
Spørgsmål 1:
Indebærer den ovenfor beskrevne tilstand, at grisen har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af rapport af 1. maj 2018 om kontrolbesøg d. 30. april 2018, at politiet besøgte en ejendom med kvæg, geder og udendørs grisehold på baggrund af en anmeldelse af et ”større grisehold, som ikke havde adgang til foder eller vand.”
Det fremgår endvidere, at politiet ved besigtigelse af besætningen konstaterede, ”at der lå en meget afmagret gris. Den lå ned på siden. Ej muligt at se om den var i live. Den lå helt stille. Undertegnet gik herefter ind i indhegning for at foretage nærmere besigtigelse af grisen. Den lå op af en grisehytte udenfor. Den var fuldstændig indsunket i bagdelen, samt flere af dens knogler, herunder ryggraden var ekstremt fremtrædende gennem huden. Den lå på venstre side. Højre øre dækkede dens højre øjne. Pludselig så undertegnet at den trak vejret. Først skønnede jeg den var død grundet dens magre og stille liggende tilstand, men den trak vejret med jævne mellemrum. Undertegnet rørte ved grisen, hvortil jeg meget tydeligt kunne mærke dens knogler… vi var enige om, at rekvirere en praktiserende dyrlæge hurtigst mulig for en eventuel aflivning.”
Af dyrlægeudtalelse af 16. maj 2018 fremgår, at ”Udendørs gik omkring 15 svin i blandet flok i en fold med grisehytter. Dyrene havde vand til rådighed og deres huld var generelt i orden, bortset fra en 2-3 stykker der fandtes i foderstand under middel.
En enkelt gris blev fundet liggende på jorden, udtalt sygeligt afmagret (kakeksi) og afkræftet. I forsøget på at kravle hen ved en af hytterne havde den skåret sig på dennes metalbeklædning og pådraget sig et snitsår på bugen, i forbindelse med undersøgelsen blev grisen vendt om på modsatte side uden at vise nogen nævneværdig reaktion på dette. Den blev efterfølgende aflivet på stedet i henhold til dyreværnsloven.”
Grisen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Sektion for patologi modtog den 30. april 2018 en intakt ornegris til patoanatomisk undersøgelse. Dyret, der vejede ca. 45-50 kg, var dækket af et sort og brunt hårlag og havde halstittere. Langs den ventrale/laterale kant af venstre øre var to øreklip.
Ved den udvendige undersøgelse fandtes tydelige knoglefremspring, generel muskelatrofi, og øjnene var indsunkne. På venstre skulder og bug fandtes helt friske sår målende ca. henholdsvis 2,5 x 1 cm og 2,5 x 0,5 cm. Såret på bugen var penetrerende ca. 0,5 cm ind i muskulaturen. På venstre side af brystet fandtes et cirkulært sår med en diameter på cirka 3 cm og med omkringliggende bindevævsdannelse, der målte ca. 1-2 mm. Endvidere fandtes et sår på højre krydsområde målende ca. 2 x 0,3 cm.
Ved afhudning fandtes en total mangel på fedt i underhuden, og på dyrets venstre side fandtes multiple abscesser i huden. Ved inspektion af brystkassen fandtes på venstre side en kronisk, inficeret, komminut fraktur af det 6. ribben med forbindelse til såret på siden af brystet. Omkring frakturen var der op til ca. 1 cm nydannet knogle- og bindevæv. I brysthulen fandtes en total mangel på fedtvæv samt kronisk pleuritis adhærerende til brystvæggen i området omkring frakturen. Lungerne var sæde for en kronisk, embolisk, apostematøs pneumoni (abscesser omgivet af bindevævskapsler målende ca. 1-2 mm) med omkringliggende kronisk, purulent, lobulær bronkopneumoni samt kronisk, purulent, lobulær bronkopneumoni lokaliseret til den venstre kranioventrale lungelap. Hjertemuskulaturen var mørk, og der fandtes serøs atrofi af fedtvævet omkring koronarkarene. På hjertet fandtes udfældninger som status efter aflivning med pentobarbital.
I bughulen fandtes en total mangel på intraabdominalt fedtvæv. Mavesækken var fyldt med et græslignende materiale. Ved gennemsavning af en lårbensknogle og åbning af led fandtes serøs fedtatrofi i knoglemarven og i det periartikulære væv ved de store led. Vækstlinjerne i lårbensknoglen var åbne, hvorfor dyret ikke var udvokset.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at det 6. ribben på venstre side var sæde for en kronisk, inficeret, komminut fraktur med opbrud til huden samt sekundær kronisk, adhæsiv pleuritis. Baseret på mængden af nydannet knogle- og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger. Lungerne var sæde for en kronisk, embolisk, apostematøs pneumoni med omkringliggende kronisk, purulent, lobulær bronkopneumoni samt kronisk, purulent, lobulær bronkopneumoni lokaliseret til den venstre kranioventrale lungelap. Endvidere kan det på baggrund af ovenstående makroskopiske fund konkluderes, at dyret var kakektisk (afmagret).”
Af afhøringsrapport af 30. april 2018 fremgår, at ejer ikke havde opdaget grisens tilstand.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at grisens situation for længst skulle have været erkendt og afhjulpet ved det daglige tilsyn i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den, da tilstanden opstod, var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygeboks, tilset af en dyrlæge og om fornødent behandlet eller aflivet. Rådet finder, at grisen, ved at være bragt i den beskrevne kakektiske og afkræftede tilstand, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Rådet skal bemærke, at det af sagsoplysningerne fremgår, at dyrene i besætningen ved besøget d. 30. april 2018 ikke havde adgang til foder, herunder strukturfoder, og at dyrlægen vurderede kreaturernes foderstand som ”middel/under middel, hvoraf over halvdelen af dyrene var under middel (tenderende til magre)”. Det fremgår endvidere, at der i en boks gik en tyr og ”7 køer med kalve fra i år. De stod i et massivt lag gødning/gammel strøelse (halm)…” ”Dyrene i fællesboksen havde urinætsninger på forknæene, som opstår, hvis dyrene er tvunget til i længere perioder at ligge på vådt/beskidt underlag…”
Samt at,” Forholdene i stalden sås beskidte og rodede. Flere steder sås skarpe kanter på træplader og jern-dele stikkende ud med potentiale fare for at dyrene kommer til skade.”
Endelig fremgår det af sagsoplysningerne, at embedsdyrlægen ved et opfølgende besøg i besætningen d. 4. maj 2018 fandt, at kreaturerne ikke havde adgang til næringsrigt strøfoder, og at ejer på besøgsdagen ikke havde mere strøfoder.
Opmærksomheden skal henledes på, at Det Veterinære Sundhedsråd tidligere har afgivet udtalelse om dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold i besætningen, jf. Rådets j.nr. 2016-32-0157-00020 og 2017-32-0157-00022.
Rådet finder, at sagens oplysninger peger på, at sigtede forsat ikke viser evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold, herunder sikring af at syge- eller tilskadekomne dyr modtager forsvarlig behandling og at dyrene fodres tilstrækkeligt til at de opretholder et acceptabelt huld.
Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af flere forskellige forhold.
Forhold 1: Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 3, 3. pkt. ved i nogen tid op til d. 30. april 2018 i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af en større svinebesætning at have behandlet en ornegris uden mærkning groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet dyret var kakektisk (afmagret), det 6. ribben på venstre side var sæde for en kronisk, inficeret fraktur med opbrud til huden, ligesom dyret led af alvorlig lungebetændelse.
Forhold 2- 4: Tiltalt i yderligere 3 forhold for overtrædelse af mark- og vejfredsloven. Disse beskrives ikke nærmere.
Efter indholdet af erklæringen fra Det Veterinære Sundhedsråd, fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig i forhold 1 ved at have behandlet ornegrisen uforsvarligt med karakter af mishandling.
Tiltalte blev også fundet skyldig i forhold 2-4.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 3, 3. pkt., og en bøde på 6.000 kr., jf. mark- og vejfredslovens § 13, stk. 1. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage.
Fængselsstraffen var fastsat under hensyn til den begåede kriminalitet, at tiltaltes dyrehold var erhvervsmæssigt, og at tiltalte i 2017 var dømt for overtrædelse af dyreværnsloven.
Tiltalte blev yderligere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med mere end 50 dyr i 2 år fra endelig dom.