Blandet besætning holdt under dårlige forhold

Rådet udtalte 14. maj 2019:

Af politiets fremsendelsesbrev fremgår at sigtede påtænktes tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven:

• "idet fem tyrekalve på grund af længere tids manglende fodertildeling var meget undervægtige (huld 1,5) og med uforholdsmæssigt store hoveder i forhold til kroppen, og idet yderligere to tyre­kalve var henholdsvis let undervægtig og undervægtig (huld 2 og 2,5), ligesom de alle på grund af dårlig vedligeholdt vandforsyning ikke havde permanent adgang til vand, og idet underlaget i bok­sene var så gennemsølet af møg (i op til cirka en meters højde) og til dels vand fra en defekt vand­kop, at dyrene ikke havde adgang til tørt leje i boksene, hvis inventar på grund af manglende vedligeholdelse (huller i skillevægge) tillige udgjorde en væsentlig risiko for at dyrene ville komme til skade…
• idet fire ponyer i staldafsnit 1 ikke havde adgang til vand, og idet tre af dem endvidere stod i me­get fugtig strøelse, der overvejende bestod af møg og træpiller og dermed ikke udgjorde et tørt le­je, ligesom der mellem to af boksene på grund af manglende vedligeholdelse var et stort hul med risiko for, at en pony ville komme i klemme …
• idet syv heste i staldafsnit 2 og 3 stod i fugtig strøelse med møg og dermed ikke udgjorde et tørt leje, ligesom en skillevæg på grund af manglende vedligeholdelse havde store huller med risiko for, at en hest ville komme til skade … og
• idet tre får i staldafsnit 1 ikke havde adgang til vand.

­Det bedes lagt til grund, at forholdene har været som beskrevet ovenfor, og jeg skal i det lys anmode rådet om at besvare følgende spørgsmål:”

Spørgsmål 1:

Hvad er det udtryk for, at tyrekalve har uforholdsmæssigt store hoveder i forhold til kroppen?

Svar ad 1:

Insufficient fodring af kalve og ungdyr i vækst igennem længere tid vil, ud over dårligt huld, medføre nedsat tilvækst, så de vil fremstå undervægtige, små af vækst og med store hoveder i forhold til kroppen, sammenlignet med sufficient fodrede kalve/ungdyr med normal tilvækst. Der henvises endvidere til lærebogsmateriale om emnet.

Spørgsmål 2:

Er rådet enig i Fødevarestyrelsens vurdering (bilag 13, side 3 øverst) af, at tyrekalvene med det skønnede huld (1,5, 2 og 2,5) ”ikke har fået nok at spise gennem en længere periode”?

Svar ad 2:

Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 13. februar 2018, at embedsdyrlægen ved besøget i besætningen observerede 7 tyrekalve opstaldet i tre hestebokse.

”I de to første bokse stod følgende kalve:

…a 10 mdr. gammel jersey tyrekalv, meget undervægtig med huld 1,5, vom­met, pjusket i pelsen, stort hoved, meget lille af sin alder. Ikke registreret i …s CHR nummer

…b 9 mdr. gammel jersey tyrekalv, meget undervægtig med huld 1,5, vom­met, pjusket i pelsen, stort hoved meget lille af sin alder.

…c 9 mdr. gammel jersey tyrekalv, meget undervægtig med huld 1,5, vom­met, pjusket i pelsen, stort hoved meget lille af sin alder.

…d 9 mdr. gammel jersey tyrekalv, meget undervægtig med huld 1,5, vom­met, pjusket i pelsen, stort hoved meget lille af sin alder.

…e 10 mdr. gammel jersey tyrekalv, meget undervægtig med huld 1,5, vom­met, pjusket i pelsen, stort hoved meget lille af sin alder.

I den sidste boks stod følgende kalve:

…f 10 mdr. gammel jersey tyrekalv, normal af størrelse, let undervægtig med huld 2,5.

…g 7 mdr. gammel sortbroget tyrekalv, normal af størrelse, undervægtig med huld 2, meget tyndpelset og huden så ikke normal ud.” ”Kalvene havde ikke adgang til vand.”

Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelsen, at ”De første to bokse havde hul i skillevæggen så de 5 kalve der stod der kunne komme igennem. I første boks var der ca. 1 m møg, meget fugtig og uden tegn på strøelse, næste boks havde defekt vandkop så halvdelen af boksen sejlede og der lå et gitter og stak op af møget som var ca. ½ meter over gulv­højde ingen tegn på strøelse. Sidste boks havde ca. ½ meter fugtigt møg ingen strøel­se, boksdøren lukkede ikke ordentligt, så kalvene kunne skubbe den ud i bunden…”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet finder, at kalvenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, med ringe huld og størrelse, store hoveder i forhold til kroppen samt vommet og pjusket fremtoning, og at deres situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de under opholdet i besætningen var blevet fodret med tilstrækkelige mængder foder af god kvalitet, samt vandet, strøet og passet under hensyntagen til deres behov.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kalvene, ved igennem længere tid ikke at være fodret og vandet under hensyntagen til deres behov, så fem kalve fremstod afmagrede og to kalve magre, samt ved at være opstaldet i våde, gødningsfyldte bokse og dermed være unddraget tørt leje, og ved yderligere at være opstaldet i ikke vedligeholdte bokse med risiko for at komme til skade, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet finder, at kalvene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Det fremgår af Fødevarestyrelsens netop refererede udtalelse, at de ovennævnte fire punkter er vurderet som "mindst groft uforsvarlig behandling” (første punkt) henholdsvis ’’mindst uforsvarlig behandling” (de sidste tre punkter). Er det rådets opfattelse - punkt for punkt - at forholdene kan karakteriseres som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvar­lig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Følgende fremgår af dyrlægeudtalelsen vedrørende staldafsnit 1:
”Her var vandet lukket … pga. defekt vandkop.”

Kalve  
Se svar ad 2.

Ponyer i staldafsnit 1
Af dyrlægeudtalelsen fremgår følgende:

”Alle ponyer var i ok huld, ingen havde adgang til vand. De tre ponyer ejet af … stod i meget fugtig strøelse som bestod mestendels af møg med lidt træpiller i.
Mellem to af boksene var et meget stort hul hvor det var muligt for en pony at komme i klemme.”

Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at ponyerne ved at være opstaldet i fugtige, gødningsfyldte, ikke vedligeholdte bokse uden adgang til tørt leje og drikkevand, og hvor der var risiko for, at de kunne komme til skade, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at ponyerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Heste i staldafsnit 2 og 3
Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelsen, at i staldafsnit 2 var opstaldet 16 heste, hvoraf 7 tilhørte ejer og 9 var pensionatheste. I staldafsnit 3 var opstaldet to plage og en hest.

Af dyrlægeudtalelsen fremgår tillige, følgende: ”Huld ok hos alle 7, to havde ok bund med tør strøelse, fem havde fugtig strøelse be­stående primært af møg. Alle havde adgang til vand. Den ene boks havde en skillevæg med meget store huller hvor vandkoppen hang og dinglede, den var dog funktionel. Der var her mange muligheder for at pågældende hest kunne komme til skade.
9 pensionerer huld ok, enkelte af bundene var lidt rigeligt fugtige, alle havde adgang til vand”, samt at ”Alle tre havde ok huld, fugtig strøelse bestående af møg og noget fugtig halm, alle havde adgang til vand.
Der var kun en big balle med wraphø på ejendommen og kun meget lidt strøelse.”

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at hestene, ved at være opstaldet i våde, gødningsforurenede bokse med store huller i skillevæggene, så flere heste ved besøget fremstod våde i pelsen og var udsat for risiko for at komme til skade, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.

Ved at være unddraget adgang til tørt leje igennem længere tid, finder Rådet, at hestene under opholdet i besætningen herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Får
Det fremgår tillige af dyrlægeudtalelsen, at i en boks i staldafsnit 1 gik tre får. De havde ikke adgang til vand. Embedsdyrlægen havde ingen bemærkninger til deres huld.

Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at fårene, ved at være unddraget adgang til vand, ikke har været beskyttet bedst muligt mod lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at fårene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger?

Svar ad 4:

Oplysningerne i sagen peger på, at de sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 1, jfr. til dels stk. 2, jfr. stk. 9, jfr. § 1, § 2 og § 3 stk. 1 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv med blandt andet avl og opstaldning at have undladt at behandle sit dyrehold forsvarligt og herunder ikke beskyttet dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke behandlet dem omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet dem under hensyntagen til deres fysiologiske, ad­færdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og viden­skabelige erfaringer, ligesom de staldafsnit, hvori dyrene blev holdt, ikke var indrettet på en sådan måde, at deres behov blev tilgodeset.

Afgjort ved bødeforelæg på 50.000 kr.