Rådet udtalte 20. februar 2019:
Forhold 1:
Spørgsmål 1:
Har fåre- og gedeholdet derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 20. april 2018, at embedsdyrlægen ved besøget observerede, at besætningen, som bl.a. bestod af ca. 27 får og geder, ikke havde adgang til drikkevand. De voksne får og ungdyr havde lang, filtret pels, og det fremgår af sagens oplysninger, at ejer oplyste, at ”fårene ikke var blevet klippet i 2017.”
Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelsen, at ”Der blev vurderet huld ved palpation på ca. halvdelen af dyrene. Af de palperede dyr var alle voksne får og geder samt ungdyrene meget magre, huld 1 … Deres torn- og tværtappe var tydeligt fremtrædende, og man kunne uden besvær føre fingrene ind under tværtappene. Rygmuskulaturen var tynd og uden fedtlag. Huldet var lidt pænere hos lam og kid, huld 2. Hos lam og kid var torntappene fremtrædende men afrundede, med et lille pres var det muligt at få fingrene ind under tværtappene og rygmuskulaturen var dækket af et tyndt lag fedt.”
Af sagens oplysninger fremgår tillige, at ejer oplyste, at ”det hø fårene havde fået gennem vinteren havde været dårligt.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og det medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at fåre- og gedeholdets situation skulle have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyrene blev vandet og fodret sufficient med kraft- og stråfoder af god kvalitet, eller ved at aflive dem. Ved at være unddraget sufficient fodring, vanding og klipning igennem længere tid, så mindst halvdelen af dyrene ved besøget fremstod meget magre (huld 1) og alle får med langt og filtret hårlag, har dyrene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har vædder 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen vedrørende vædder 1, at ”Udenfor stalden, lå en ca. 1 år gammel vædder. Vædderen kunne ikke rejse sig og den var meget afmagret, huld 0 til 1. Torn- og tværtappe var tydeligt fremtrædende, og man kunne uden besvær føre fingrene ind under tværtappene. Rygmuskulaturen var meget tynd og uden fedtlag … Dyrets bagklove var deforme og medfødt misdannede (klumpfod), den havde ingen funktionelle hoved- eller bi-klove … Der var kun hud og et tyndt lag brusk mellem vædderens trædeflade og enden af kloglen, det vurderes derfor at have været smertefuldt for den at gå på bagbenene. Ejer oplyste at vædderen indtil for nogle dage siden var i stand til at gå. Klumpfodslidelsen er medfødt og bedres ikke med tiden, desuden havde vædderen indenfor de sidste par dage og på kontroltidspunktet, været ude af stand til at rejse sig… Vædderen blev aflivet af tilkaldt praktiserende dyrlæge.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at vædder 1, ved ikke at være aflivet alternativt vurderet af en dyrlæge straks efter fødslen, samt ved igennem længere tid ikke at være fodret sufficient, så den ved besøget fremstod liggende udenfor afmagret (huld 0-1) og ude af stand til at rejse sig, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har vædder 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Af dyrlægeudtalelsen fremgår vedrørende vædder 2, at ”En vædder på ca. 1 år gik blandt de andre får og geder i flokken. Vædderen var afmagret, huld o til 1 … Torn- og tværtappe var tydeligt fremtrædende, og man kunne uden besvær føre fingrene ind under tværtappene. Rygmuskulaturen var meget tynd og uden fedtlag. Vædderen var støttehalt på venstre bagben, og havde svært ved at rejse sig. Lidelsen vurderes at være smertefuld. Ejer oplyste at vædderen havde været halt i ca. 3 uger, og at den nu var i bedring... Dyret blev aflivet af tilkaldt praktiserende dyrlæge, på dyrlægens initiativ.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at vædderen, ved igennem længere tid ikke at være fodret sufficient samt tilset af dyrlæge og behandlet, alternativt aflivet, så den ved besøget d. 30. april 2018 havde svært ved at rejse sig og fremstod afmagret i huld 0-1 og støttehalt på venstre bagben, har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, 3, stk.1.
Spørgsmål 4:
Har ponyen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen, at ”En hvid og brunbroget pony hingst på ca. 135 cm i stangmål (skulderhøjde), var opstaldet i den bagerste del af samme stald som fårene, i et aflukke for sig selv på ca. 6 m x 4 m… Loftshøjden var ca. 2,20 meter Der var ikke tegn på strøelse i ponyens areal, gulvet var dækket af indtørret gødning… Ponyen havde ikke adgang til foder eller vand på kontroltidspunktet, vandspanden i boksen var tom … Ponyen var lidt under middel i foderstand, havde mat, ujævnt og beskidt hår lag …, men synede ellers alment upåvirket. Ejer oplyste at ponyen ikke kom på fold og ikke blev motioneret på anden vis.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ponyen, ved i perioden op til besøget d. 30. april 2018 at være unddraget sufficient foder, vand og tørt, strøet hvileareal og adgang til fri bevægelse på fold, så den fremstod i foderstand lidt under middel med mat, ujævnt og beskidt hårlag, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Forhold 2:
Spørgsmål 5:
Har fårene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 27. juli 2018, at politiet og embedsdyrlægen d. 8. juni 2018 aflagde opfølgende besøg i besætningen, der bestod af ”16 får/lam/væddere og 1 pony hingst… Alle dyrene gik på græs døgnet rundt… og havde adgang til drikkevand.”
Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelsen, at dyrene gik i tre indhegninger, og at embedsdyrlægen ved besøget observerede, at ”De fleste af fårene var uklippede. Ulden på flere af dyrene var meget lang og filtret og samlet i kager af uld… Ulden ydede ikke den nødvendige luftventilation, for at dyrene kunne komme af med varmen. Flere af dyrene var under middel i huld. På den ene græsmærk var der meget lidt skygge at finde og fårene havde det tydeligt varmt…”
Af sagsoplysningerne fremgår tillige, at …”Flere af fårene, der ikke var klippede bar tyk pels og nogle af disse hyperventilerede i det varme vejr…”
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at fårenes tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet ved, at de var blevet klippet. Fårene har ved undladelse heraf været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at fårene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Har ponyen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen, at embedsdyrlægen endvidere observerede ”en hvid og brunbroget pony hingst… gik på en græsmark, sammen med et par får… Ponyens hove, på alle 4 ben, var meget forvoksede og spaltede/revnede… Spalterne var op til ca. 5 cm lange … Ponyen var ikke halt…”
Af det medsendte billedmateriale fremgår, at ponyen har forvoksede hove med revnedannelser, samt at der var ”knækket et stort stykke af hoven” på venstre bagben.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ponyen burde have været beskåret på et tidligere tidspunkt, og at den ved undladelse heraf, så den ved besøget d. 8. juni 2018 fremstod med forvoksede hove på alle fire ben med spalte og revnedannelser, har været udsat for betydelig grad af lidelse, væsentlig ulempe og risiko for varigt mén, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Oplysningerne i sagen peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder evt. besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af:
Dyreværnslovens § 28, stk. 3 og 2 og stk. 7, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18 juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, ved i tiden forud d. 18. april 2018 i besætningen,
- at have udsat en vædder for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling ved ikke at have tilkaldt dyrlæge eller alternativ aflivet vædderen straks ved fødslen, og ved gennem længere tid ikke at have fodret vædderen sufficient (forhold 1.a).
- at have udsat en vædder for groft uforsvarlig behandling ved at have undladt at lade en dyrlæge tilse og behandle vædderen, alternativt aflive den, og ved gennem længere tid ikke at have fodret vædderen sufficient, idet vædderen d. 18. april 2018 var meget afmagret (huld 0-1) og støttehalt på venstre bagben og havde svært ved at rejse sig (forhold 1.b).
Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 7, jf. §§ 1 og 2,
- ved i tiden forud for d. 18. april 2018 i besætningen, at have udsat ca. 27 får og geder for groft uforsvarlig behandling ved gennem længere tid at have undladt at vande og fodre sufficient med foder (kraftfoder), og ved at have undladt at klippe dem gennem længere tid (forhold 1.c).
- ved i tiden forud for d. 8. juni 2018, at have undladt at klippe 16 får i besætningen, hvorfor disse havde lang og filtret uld og derved svært ved at komme af med varmen, hvorved disse dyr blev udsat for uforsvarlig behandling (forhold 2.a).
Dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 7, jf. §§ 1 og 2, jf. lov om hold af heste § 17, stk. 1 og § 22, stk. 1 og § 28, stk. 1,
- ved i tiden forud for d. 18. april 2018 i besætningen, at have udsat en pony for uforsvarlig behandling, idet ponyen d. 18. april 2018 ikke havde adgang til fold eller i øvrigt blev motioneret to timer dagligt, fem dage om ugen, ikke havde adgang til tørt strøet hvileareal, ikke frit havde adgang til frisk drikkevand, og i perioden op til d. 18. april 2018 ikke havde haft adgang til sufficient foder (forhold 1.d)
- ved i tiden forud for d. 8. juni 2018 i besætningen, at have behandlet en pony uforsvarligt, idet ponyen d. 8. juni 2018 havde forvoksede og revnede hove, der ikke var beskåret efter behov (forhold 2. b)
Rettens begrundelse og afgørelse:
Forhold 1.a: Retten fandt, at uanset om vædderen kunne gå dagen forinden, burde dyret med en sådan misdannelse være aflivet ved fødslen eller i det allermindste vurderet af en dyrlæge, og at vædderen gennem længere tid ikke havde fået sufficient foder. Retten fandt, at tiltalte havde udsat vædderen for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Forhold 1.b: Retten fandt på baggrund af embedsdyrlægens forklaring sammenholdt med de fremlagte fotos, at vædderen var støttehalt på venstre bagben og gennem længere tid ikke havde fået sufficient foder. Retten fandt at vædderen havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Forhold 1.c: Retten fandt efter embedsdyrlægens forklaring, at mindst halvdelen af de anførte får og geder var meget magre, hvilket skyldtes, at de gennem længere tid ikke havde fået sufficient foder. Herefter og efter udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt retten, at tiltalte havde udsat dyrene for groft uforsvarlig behandling. Tiltalte blev dog frifundet for ikke at have vandet dyrene og undladt at klippe dem gennem længere tid.
Forhold 1.d: Retten fandt, at tiltalte havde udsat ponyen for uforsvarlig behandling ved ikke at give den adgang til fold og frisk drikkevand samt ved ikke at motionere den dagligt. Tiltalte blev dog, efter anklagemyndighedens påstand, frifundet for at have undladt at vande ponyen og for ikke at have givet ponyen adgang til sufficient foder.
Forhold 2. a: Efter embedsdyrlægens forklaring lagde retten til grund, at 10-12 får i besætningen havde usoigneret, lang og filtret uld, hvilket medførte, at dyrene havde svært ved at komme af med varmen. Dette kunne være undgået, hvis tiltalte havde ladet dyrene klippe i tide. Efter udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt retten, at tiltalte med den anførte begrænsning i antal dyr var skyldig i tiltalen.
Forhold 2.b: Retten fandt, at ponyens hove fremtrådte ubehandlede, forvoksede og revnede ved kontrolbesøget. Tiltalte var derfor skyldig i den rejste tiltalte.
Straffen blev fastsat til 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år. Retten lagde vægt på karakteren af forhold 1 a, og strafskærpelsen af dyreværnsloven, der blev gennemført ved lov nr. 645 af 8. juni 2016, samt i formildende retning, at tiltaltes dyrehold havde været hobbypræget og ikke erhvervsmæssig.
På baggrund af en samlet vurdering af sagen og oplysningerne om den tiltalte, lagde retten til grund, at tiltalte ikke kunne passe store dyrehold, og at der var nærliggende risiko for gentagelse, jf. dyreværnslovens § 29. Retten tog påstanden om rettighedsfrakendelse til følge, således at tiltalte blev frataget retten til at have mere end 5 hov- og klovbærende dyr i en periode på 3 år.