Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Gris nr. 1, stald nr.5:
- Kan årsagen til springhaltheden være, at grisens højre forben havde været / var brækket?
- Har haltheden været erkendelig for besætningsejeren?
- Har grisen ved ikke at blive tilset af en dyrlæge, behandlet og eventuelt aflivet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har grisen ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 30. oktober 2018, at embedsdyrlægen ved en kontrol i en svinebesætning observerede et slagtesvin på ca. 40 kg, der var springhalt på højre forben. ”Den ville ikke tage støtte på dette ben.” og ”Dyret var ikke tilset af dyrlæge og var ikke sat i sygesti.”
Af de medfølgende videoklip fremgår det, at svinet ikke tager støtte på højre forben, og at benet hele tiden holdes hævet fra underlaget under gang. Et videoklip viser endvidere svinet stående støttende på begge forknæ. Da det opfordres til at gå, springer det op på venstre forben, uden at tage støtte på højre forben. Af det medfølgende fotomateriale fremgår tillige, at svinet ligger på venstre side og aflaster højre forben.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet kan på det foreliggende grundlag ikke udtale sig om, hvorvidt svinet havde brækket benet, men finder, at svinets situation har været alvorlig, tydelig og let erkendelig, og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, så snart tilstanden blev konstateret, var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovenstående, sagsakterne og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Gris nr. 2, stald nr. 7:
- Kan årsagen til springhaltheden være, at grisens højre bagben havde været / var brækket?
- Har haltheden været erkendelig for besætningsejeren?
- Har grisen ved ikke at blive tilset af en dyrlæge, behandlet og eventuelt aflivet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har grisen ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af anmeldelsen fremgår, at ”En gris på ca. 70 kg er springhalt på højre bagben, vil ikke tage støtte på dette ben. Dyret er ikke tilset af dyrlæge og ikke sat i sygesti.”
Det fremgår endvidere af de medfølgende videoklip, at slagtesvinet var springhalt på højre bagben, som det på intet tidspunkt forsøgte at sætte på underlaget eller støtte på.
Rådet kan på det foreliggende grundlag ikke udtale sig om, hvorvidt svinet havde brækket benet, men finder, at svinets tilstand har været alvorlig, tydelig og let erkendelig med springhalthed og hoppende gang på tre ben, hvilket understøttes af medfølgende videoklip. Svinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, så snart tilstanden blev konstateret, var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovenstående, sagsakterne og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Gris nr. 3, stald nr. 9:
- Kan årsagen til springhaltheden være, at grisens venstre forben havde været / var brækket?
- Har haltheden været erkendelig for besætningsejeren?
- Har grisen ved ikke at blive tilset af en dyrlæge, behandlet og eventuelt aflivet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har grisen ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje været udsat Tor uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af anmeldelsen, at ”En gris på ca. 75 kg er springhalt på venstre forben, vil ikke tage støtte på dette ben. Dyret er ikke tilset af dyrlæge og ikke sat i sygesti.”
Af de medfølgende videoklip fremgår, at svinet er stærkt støttehalt på venstre forben. Tåen sættes kortvarigt i jorden under gang, og holdes løftet fra jorden, når svinet står stille.
På bagrund af ovenstående finder Rådet det overvejende sandsynligt, at svinet ikke har brækket venstre forben, men kan på det foreliggende grundlag ikke vurdere tilstanden nærmere.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet, så snart tilstanden blev konstateret, var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovenstående, sagsakterne og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
40 kilos brokgris, fotomappens side 5 og 6:
- Har slagtesvinet et stort brok? Svaret bedes begrundet.
- Har slagtesvinets tilstand været erkendelig for besætningsejeren
- Har grisen ved ikke at blive tilset af en dyrlæge, behandlet og eventuelt aflivet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har grisen ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af anmeldelsen og det medfølgende fotomateriale, at et svin på ca. 40 kg havde et navlebrok på over 15 cm i diameter. Det fremgår endvidere, at svinet gik i en boks uden blød bund, sammen med tre andre svin, samt at ”Grisens almen tilstand vurderes i orden, dog er broksækken så stor, at den er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød.”
Lægges ovennævnte og de medfølgende fotos til grund, finder Rådet, at svinet havde et stort navlebrok med en diameter over 15 cm, der har været tydeligt og let erkendeligt ved det daglige tilsyn. Rådet finder endvidere, at svinet burde have været flyttet i sygesti med et blødt underlag. Ved undladelse heraf har svinet under opholdet i besætningen været udsat for risiko for stifællers bid, tråd, puf og stød, samt udvikling af sårdannelse på broksækken. Svinet har herved ikke været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, eller behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
15 kilos brokgris, fotomappens side 8:
- Har slagtesvinet et stort brok? Svaret bedes begrundet.
- Har slagtesvinets tilstand været erkendelig for besætningsejeren
- Har grisen ved ikke at blive tilset af en dyrlæge, behandlet og eventuelt aflivet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har grisen ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt leje været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af anmeldelsen og det medfølgende fotomateriale, at et svin på ca. 15 kg med et stort navlebrok på over 15 cm i diameter gik i en boks med 18 andre svin. ”Der var ikke blød bund i boksen. Grisens almen tilstand vurderes i orden, dog er broksækken så stor, at den er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød.”
Af det medfølgende fotomateriale fremgår, at svinets brok var så stort, at broksækken var få cm fra gulvet, og at det står med krumrygget kropsholdning.
Lægges ovennævnte og de medfølgende fotos til grund, finder Rådet, at svinet havde et stort navlebrok med en diameter over 15 cm, der har været tydeligt og let erkendeligt ved det daglige tilsyn. Rådet finder endvidere, at svinet burde have været flyttet i sygesti med et blødt underlag eller aflivet. Ved undladelse heraf har svinet været udsat for risiko for stifællers bid, tråd, puf og stød, samt udvikling af sårdannelse på broksækken. Svinet har under opholdet i besætningen været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Det fremgår af sagens oplysninger, at det ved kontrollen blev konstateret, at ”Alle staldafsnit fremstår beskidte og uhygiejniske, både de stier med grise, og dem uden. Løbegårdene er våde og beskidte og der ligger gødning”, ”Alle grisene mangler adgang til tørt, velstrøet lejeareal.” samt at ”Ved gennemgang af bedriften ligger der i alt 8 døde grise i stier, hvor der går levende grise. De døde grise er gået delvis i forrådelse og de levende grise har ædt af dem…”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være opstaldet under unødigt snavsede og uhygiejniske forhold uden adgang til tørt og rent leje og under manglende tilsyn, heraf nogle svin blandt døde svin, har været udsat for lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Der skal endvidere henvises til Rådets udtalelse 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7, stk. 9 og stk. 11, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 11. januar 2017 om indendørshold af smågrise, avls- og slagtesvin § 8, stk. 1, jf. § 5, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1, jf. § 23, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011, § 14, stk. 1, jf. § 3 og § 9, stk. 1 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr, ved som ejer af besætning i forbindelse med udøvelse af landbrugserhverv at have behandlet 2 springhalte grise for groft uforsvarlig behandling samt 1 springhalt gris og 2 grise med store brok for uforsvarlig behandling, idet grisene gik i besætningen i almindelige produktions stier uden blødt leje, selvom grisene burde være flyttet til sygestier med blødt leje, ligesom der burde være tilkaldt dyrlæge eller alternativt aflivet grisene, samt undladt i over 3 dage at fjerne 8 døde grise fra stier, hvor der gik levende grise, hvorved der var risiko for spredning af smitstoffer i stierne og grisene således ikke var beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom der i en del stier i besætningen manglede beskæftigelsesmateriale og grisene således ikke var behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Afgjort ved bødeforelæg på 50.000 kr.