2019-24-0156-00033/2019-24-0156-00004

Eksotiske dyr manglede adgang til vand

07-10-2019

Skrivelse af 6. marts 2019 fra Nordsjællands Politi (0900-89110-00070-18).
En dyreværnsorganisation modtog en henvendelse om uforsvarlige forhold i et større hold af gekkoer, spindlere, skolopendere mv. Dyrene havde ikke været passet, vandet og fodret igennem længere tid, og flere dyr var døde.

Rådet udtalte 7. oktober 2019:

Spørgsmål 1:

Indebærer den manglende adgang til for dyrene til vand (enten i form af vandskål eller fugtig jordbund/plantedække), at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28?

Svar ad 1:

Det fremgår af sagens oplysninger, at en dyreværnsorganisation modtog en henvendelse om manglende vanding, fodring og pasning igennem længere tid af et dyrehold bestående af dyr i 24 terrarier, samt foderdyr. Dyreværnsorganisationen fandt mange af dyrene døde, og medbragte terrarierne til nærmere undersøgelse hos en dyrlæge og en dyrepasser med speciale i krybdyr.

Følgende fremgår af anmeldelse af 15. august 2018:

”Fælles for alle terrarier:

  • De havde en ildelugtende stank af fordærv og råd
  • Intet frisk foder
  • Ingen vand
  • Døde uspiste foderdyr i de fleste
  • Alle terrarier var veludstyret med grene, planter og opholdssteder til dyrene, indrettet individuelt med hensyntagen til beboer art.”

Af sagens oplysninger fremgår følgende vedrørende undersøgelsen/inspektionen af de terrarier, der indeholdt levende eller døde dyr:

Terrarie nr. 4:
”Vedrørende foto 4, som var 1 død fugleedderkop af arten Lasidosa Parahybana… den lå på maven på det fremviste foto. Idet edderkoppen var helt indtørret og "sprød” var det et klas­sisk tegn på, at den var død af væskemangel… Idet den ikke havde haft adgang til vand i sit terrarium, så var afhørte overbevidst om, at den var død af væskemangel. En ed­derkop af denne slags skal helst have konstant adgang til vand i en lille skål. Edderkoppen havde mest brug for væske + fugt… Edderkoppen spiste forskellige slags insekter, som den skulle fodres med 2-3 gange om ugen…  en edderkop sagtens kan klare sig uden vand og foder i ca. 4 uger, den skal dog have et fugtigt klima i sit terrarium.”

Terrarie nr. 6:
”Tusindbenet lå dødt i et hjørne… Det var tydeligt at se, at tusindbenet var indtørret… den var ”skrumpet” ind på ryggen…”

”Vedrørende foto 6, som var rettelig en død ’’scolopender”, og ikke et tusindben… En ’’scolopender” var et leddyr/hvirveldyr… Den levede i et tropisk klima, hvorfor dens leveforhold skulle være fugtige. Den behøvede ikke en vandskål, idet den fik meget væske igennem dens foder. Endvidere var det godt at sørge for at fugte dens terrarium med en vand forstøver. Idet den var helt indtørret og krøllet sammen, så var den afgjort død af væske­mangel. Den spiste alle former for insekter, samt daggamle museunger. Den skulle fodres 2 gange om ugen. Afhørte skønnede, at den havde været død i ca. 1 måned, idet den var helt indtørret.”

Terrarie nr. 8:
”Vedrørende foto 8. som var 1 død fugleedderkop af arten ’’Lasidosa Parahybana”, oplyste afhørte, at det var akkurat det samme, som han havde forklaret om edderkoppen på foto 4.”

”… Jordbunddækket var dog knas tørt. Fugleedderkoppen… blev fundet liggende i død i en tom vandskål…”

Terrarie nr. 9:
”Vedrørende foto 9, som var 6 døde tusindben af formentlig arten ’’Thyropygys Spec”, som var totalt indtørret. Det var kun en form for kapsel tilbage af dem. De var fuldstændige udhulet indvendigt. De var lidt kalkagtige i udseende. Normalt plejede de at være i farverne orange, orangerøde, dybrøde eller blå… De spiste grønt og frugter. De behøvede ikke at have adgang til en vandskål, men deres terrarium skulle fugtes med en vandforstøver…. Tusindben ville dø hurtigere end en fugleedderkop, såfremt de havde mangel på væske. Tusindben skulle have frisk foder dagligt. 2-3 gange om ugen skulle deres terrarium have fugt med en vandforstøver. Vigtigt at jorden, som gerne måtte være ud­formet som skovbund, konstant var fugtigt…”

Terrarie nr. 11:
”Vedrørende foto 11, som var 1 død fugleedderkop af formentlig arten ’’Nhandu Chromatus” forklarede afhørte, at det foto længst mod venstre var en død fugleedderkop, samt et aflagt ham. Det var en hun edderkop… Hun havde haft fin trivsel, og havde ikke været stresset, idet hun ikke havde ” børstet hår” nogle steder på kroppen Så snart en edderkop havde dårlig trivsel i terrariet, så ’’børstede” den sine hår af, hvortil et skallet område på bagkroppen ville forekomme, hvilket var tydeligt synligt. Hun fremstod faktisk flot. Selvom hun fremstod i fin foderstand ville hun dø, hvis hun manglede væske… Der stod en tom vandskål i dens terrarium. Afhørte skønnede, at denne edderkop var en af de sidste, som døde, idet den ikke var indsunket. Det var også et sundhedstegn, at den havde skiftet sit ham. Dette tog normalt et døgns tid. Når den var færdig efterlod den en skal som lignede en edderkop.”

Terrarie nr. 13:
”Vedrørende foto 13, som var endnu en død fugleedderkop formentlig af arten ’’Vagans”. Den var helt indtørret. Afhørte forklarede, at denne edderkop også havde aflagt et ham. På foto længst til venstre øverst sås et ham. Selve edderkoppen lå neden under til højre for hammet. Edderkoppen var en han, og han havde en lille aflang bagkrop. Denne edderkop krævede samme leveforhold, som afhørte havde forklaret omkring edderkoppen på foto 4.”, herunder bl.a. konstant adgang til vand.

Terrarie nr. 14:
”Vedrørende foto 14, som var endnu en død fugleedderkop forklarede afhørte, at den havde været død længe, idet den smuldrede ved berøring. Når edderkopper døde af væskemangel, så var det normalt, at den trak sig sammen i benene, hvilket resulterede i, at den holdt om det underlag/bunddække, som den havde ligget på, hvilket denne edderkop havde gjort. Der lå en del bunddække under edderkoppen. Leve forholdene var det samme for denne edderkop som på den under foto 4.”

Terrarie nr. 15:
”Vedrørende foto 15. som var et dødt firben af arten ’’Krokodille skink”. Den var indtørret og stiv. Af­hørte forklarede, at den ikke havde været synligt syg, idet den ikke havde svamp… Denne var mere speciel at have i en krybdyrssamling. Den kunne godt lige frugt og havde brug for at kunne gå ned i vand, hvor den kunne svømme lidt rundt. Den var meget tynd i foderstand. Den spiste diverse insekter, som den skulle fodres med 3-4 gange om ugen. Den skulle have adgang til vand hele tiden.”

Terrarie nr. 17:
”Vedrørende foto 17, som var en død gekko af arten ’’Chinese Cave Gecko”. Den var indtørret med synlige mugpletter på kroppen, og så var den fuldstændig udsultet. Når den blev fodret optimalt dan­nede den et synligt fyldigt fedtlag i halen lige bag bagbenene. Denne havde intet erkendeligt fedt dette sted. Afhørte skønnede, at den havde været død igennem længere tid, idet den havde mug på kroppen. Dette ville komme, såfremt der forsat var fugtigt i dens terrarium efter den var død. Den skulle kon­stant have adgang til vand i en vandskål, samt fodres 3-4 gange om ugen. Den spiste diverse insekter. En Gekko var svær at holde i fangeskab. Såfremt den ikke trives, så ville den stoppe med at spise, og stille og roligt dø af sult. Endvidere ville den også stoppe med at spise, hvis den var syg, og til sidst dø…”

Terrarie nr. 18:
”Vedrørende foto 18, som var en død fugleedderkop formentlig af arten "Hapabpus Colombia gross”. Den var helt indtørret… afhørte skønnede, at den var død for nylig, idet den ikke var indsunket og runken. Dens leve forhold var det samme som afhørte havde forklaret om foto 4.”, herunder, at den havde behov for konstant adgang til vand.

Terrarie nr. 19:
”Vedrørende foto 19, som var endnu en død fugleedderkop formentlig af arten ’’Grammostola”. Den havde en synlig svampeinfektion på bagkroppen, hvorfor den sagtens kunne være død af dette. Den ville få svamp, hvis dens terrarium var for fugtigt, samt dårlig hygiejne grundet manglende pas­ning/udskiftning af bunddække eller et ubehandlet sår. Den så rigtig fin ud i foderstand. Samme leve forhold som nævnte under foto 4.”

”Terrarium 19 indeholdt en død indtørret fugleedderkop formentlig af arten ”Grammostola”. Dens terrarium var fint indrettet med meget forskelligt miljø. Edderkoppen havde synlig svamp på bagkroppen. Vidnet, Horst havde oplyst, at edderkoppen havde fået svamp i levende tilstand, hvilket kunne skyldes dårlig hygiejne i terrariet grundet manglende pasning eller/samt udskiftning af bunddække, eller et ubehandlet sår på bagkroppen. Der lå nogle gamle døde foderdyr. Der stod ingen vandskål, og bunddækket var knas tørt.”

Terrarie nr. 20:
”Vedrørende foto 20, som var en død Asiatisk kejserskorpion. Den var helt tør og sprød. Dens foderstand var fin. Den skulle have konstant adgang til vand i en vandskål, såfremt dens terrarium fik fugt af en vandforstøver 2-3 gange om ugen, så kunne den godt undvære vand i vandskålen, idet den så drak vandet, som sad på dens klør. Den skulle fodres en gang om ugen, og spiste diverse insekter, samt museunger… Skorpioner var nemme at holde i fangeskab, og de spiste altid…”

”Bunddækket var knastørt, og der stod ingen vandskål, samt ingen synlige foderdyr…”

Terrarie nr. 21:
”Vedrørende foto 21, som var 2 døde Krone Gekkoer. Den ene var så indtørret, at kun skelettet var til­bage. Den anden var indtørret, samt havde intet erkendeligt fedt på hale og krop… De skulle fodres 2-3 gange om ugen med insekter, samt dagligt med frugtmos. Den trives bedst ved stuetemperatur ( 22-24 grader ). Den kunne godt leve under varmere temperaturer, men det krævede, at den blev passet med fodring og vand. Dens terrarium skulle have fugt med vandforstøver hver anden dag, idet dens miljø skulle være konstant fugtigt. Den behøvede ikke konstant adgang til vand i en vandskål, hvis man gav den fugt med vandforstøveren hver anden dag. Den havde bedst af at drikke vand fra planterne… Afhørte skønnede, at de havde været døde i ca. 1 måneds tid.”

Terrarie nr. 24:
”Vedrørende foto 24. som var 3 voksne døde Leopard Gekkoer. De var alle tre indtørret, samt lugtede råddent og havde mugpletter på kroppen. Ingen af de 3 Gekkoer var fodret optimalt, idet alle 3 havde indsunkne hoveder, herunder især pandelapperne, samt deres fedtdepot i forreste del af halen var totalt mangelfuldt, hvilket var en tydelig indikator for manglende fodring og væske. Afhørte skønnede, at de havde været døde mellem 2-3 uger. Deres leve forhold var det samme som nævnt under foto 21.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyreholdet igennem længere tid (uger) ikke har været passet sufficient herunder haft tilstrækkelig adgang til vand/fugtige omgivelser og foder. Herved er de beskrevne dyr endt i en dehydreret og/eller afmagret tilstand, der for mange af dyrene har ført til, at de er døde. 

Rådet finder, at dyrene, ved igennem uger at være unddraget sufficient fodring, vanding og pasning, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Indebærer den manglende fodring af dyrene i mere end 4 uger, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Oplysningerne i sagen peger på, at de sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for de beskrevne dyr. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 3, jf. §§ 1, og 2, ved i ugerne op til d. 8. august 2018, som ejer af 24 krybdyr, at have behandlet dem alle groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet:

- alle 24 terrarier havde en ildelugtende stank af fordærv og råd,

- i flere terrarier var der døde uspiste foderdyr,

- der var intet frisk foder eller vand/fugtige omgivelser, og

- 6 fugleedderkopper, 1 scolopender, 6 tusindben, 1 firben, 6 gekkoer og 1 skorpion lå indtørrede og døde i terrarierne, som følge af manglende pasning, dehydrering og/eller afmagring.

Tiltalte erkendte sig skyldig.

Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage og skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Retten lagde vægt på tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere var straffet, samt på den tid, der var gået, siden forholdet blev begået.

Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 2 år fra endelig dom, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, 1. pkt.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.