Rådet udtalte 14. maj 2019:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at X ved at aflive dyret som beskrevet, derved har aflivet dyret så hurtigt og så smertefrit som muligt?
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at X i forbindelse med aflivningen har undladt at behandle dyret forsvarligt og omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at X derved har behandlet dyret uforsvarlig, grovere uforsvarligt eller grovere uforsvarligt med karakter af mishandling?
Svar ad 1 og 2:
Det fremgår af sagens akter, at et får blev aflivet uden forudgående bedøvelse alene ved overskæring af halsen.
Af obduktionsattest af 19. april 2018 fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende:
”Materiale:
Materialet bestod af kadaveret af et får med øremærket xxx.
Ifølge de ledsagende oplysninger drejede det sig om et får, der blev beslaglagt af Fødevarerejseholdet i forbindelse med ulovlig slagtning i privat bolig.
Der ønskedes en vurdering af forandringerne, herunder deres årsag og alder.
Beskrivelse:
Hovedet og ulden på den forreste del af halsen var tilsølet i blod.
Begge øremærker var blevet skåret ud af ørerne og var vedlagt kadavereret.
Fåret var dekapiteret ved snit gennem den bagerste del af anden halshvirvel.
Begge bagben var bundet sammen vha. et blåt reb, som var stukket gennem snit i benene foran akillessenerene.
Mikroskopisk undersøgelse:
Mikroskopisk undersøgelse af halsmuskulaturen og huden i relation til dekapitationssåret viste helt akutte forandringer i form af fibrinaflejringer i snitsåret.
Der sås ingen reaktion omkring de andre sår (på ører og bagben (ved akillessener)).
Konklusion:
Fundene er forenelige med, at fåret er dødt som følge af overskæring af halsen.
Sår på bagben og ører er påført efter dødens indtræden.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.
Rådet finder, at aflivning ved den beskrevne gennemførte metode er uegnet til aflivning af dyr.
Rådet finder, at fåret herved ikke er blevet behandlet forsvarligt og ikke er blevet beskyttet mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe og ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med dets behov. Fåret har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at fåret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. §§ 1, 2 og 13, stk. 1 i dyreværnsloven.
Der skal endvidere henvises til bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagens akter, at fåret er transporteret med sammenbundne ben i en bil. Lægges dette til grund, finder Rådet, at fåret transportmæssigt ikke er behandlet forsvarligt og beskyttet mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe og ikke er behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med dets behov.
Fåret har herved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil anse transporten af fåret på denne måde som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom, jf. dyreværnsloven § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 4, jf. § 1, § 2 og § 13, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 13, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 og § 13, stk. 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3.
Straffen er en tillægsstraf til bødevedtagelse af 12. maj 2018, jf. straffelovens § 89.
Der er ved fastsættelsen af straffen taget hensyn til, at tiltalte den 12. maj 2018 vedtog en bøde for overtrædelse af autorisationsbekendtgørelsen ved samme hændelse, som tiltalen angår, og den lange sagsbehandlingstid, som ikke alene skyldes tiltaltes forhold. Retten har endvidere lagt vægt på oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold.