Rådet udtalte 5. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund med hensyn til fårenes forhold i indhegningen på ejendommen såvel den 27. februar som 8. marts 2018, har fårene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 27. februar 2018, at embedsdyrlægen ved besøget d. 27. februar 2018 observerede fire får uden adgang til vand i en indhegning. Fårene ”havde adgang til græsensilage af tvivlsom kvalitet.” Hvilket tillige understøttes af det medsendte billedmateriale.
Det fremgår endvidere, at tre af fårene ”kunne ikke indfanges og undersøges og deres huld derfor ikke vurderes.”
Af sagsoplysningerne fremgår tillige, at det på besøgsdagen var ”frostvejr med blæst og minus 6 grader celsius.”
Af dyrlægeudtalelse af 8. marts 2018 fremgår endvidere, at embedsdyrlægen, ved besøget d. 8. marts 2018 konstaterede, at ”På en mark på toppen af bakken ved stuehuset gik 3 får. De havde tyk, filtret pels. Marken var dækket af sne. Fårene havde ikke adgang til vand… Fårene fik tilbudt noget ensilage, som … mente indeholdt tilstrækkelig væske. Fårene havde normalt almenbefindende.”
Det fremgår endvidere, at ”På dagen for besøget var det snevejr og 1 grad celcius…”
Rådet finder, at dyr, der er udegående i vinterperioden eller perioder med vinterlignende vejr, hele tiden skal have adgang til frisk drikkevand.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at fårene, ved at være holdt udendørs hele døgnet i vinterperioden i vintervejr uden adgang til vand og med adgang til foder af tvivlsom kvalitet, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at fårene derved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Der skal endvidere henvises til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund med hensyn til får nr. …, har fåret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af anmeldelsen af 27. februar 2018, at embedsdyrlægen under besøget observerede ”Et får … lå på jorden og virkede svag. … fortalte, at fåret havde lagt sig ned dagen før og at han ikke havde tilkaldt dyrlæge til fåret eller gjort yderligere. Ved undersøgelse af fåret kunne det observeres, at det var så bevidst, at det kunne reagere på de ydre omgivelser ved at bevæge øjnene og det skar tænder. Fåret var afmagret, idet fårets bækkenknogler og rygrad ved palpatorisk undersøgelse … tydeligt kunne føles gennem huden. Det blev på vores anmodning tilbudt vand af en spand og ved hjælp kunne det, dog stadigt liggende, drikke af spanden…”
Af sagsoplysningerne fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved besøget d. 27. februar 2018 havde oplyst ejer om, at det vurderedes ”at fåret straks skulle tilses af en praktiserende dyrlæge eller alternativt aflives. Af afhøringsrapporten af sigtede af 17. juli 2018 fremgår, at ”Dette får havde han båret ned i ”hønsehuset”, hvor han havde lagt det på et halmleje. Næste morgen var det dødt.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at fårets tilstand skulle have været afhjulpet for længst, og at fåret, ved at være bragt i den beskrevne afmagrede, svækkede og liggende tilstand, samt være unddraget sufficient pleje samt dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning på et langt tidligere tidspunkt, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at fåret herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund med hensyn til de 7 svins forhold i indhegning med adgang til hytter og læskur, har svinene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af anmeldelsen af 27. februar 2018, at 7 svin ”gik i en indhegning med adgang til hytter og læskur… Der var ikke rent og tørt leje til nogen af svinene. Ingen af svinene havde adgang til vand på kontroltidspunktet. For de udegående 7 svin kunne det ses, at arealet i indhegning og i hytter var optrådt. Der kunne ikke ses antydningen af halm eller anden strøelse nogen steder i indhegningen…”
Af dyrlægeudtalelse af 8. marts 2018 fremgår endvidere vedrørende opstaldningsforholdene for de udegående svin, at ”På dagen for besøget var det snevejr og 1 grad celsius, altså vinterlignende vejr. Der var på bedriften udendørs hold af 7 svin: 3 voksne, 3 mindre svin på ca. 1-1½ år og 2 smågrise. Der var ikke tørt leje i læskuret, idet bunden i skuret var helt optrådt med mudder og gødning. I et hjørne af læskuret var et par halmstrå, men ikke tørt leje”, hvilket også fremgår af de i sagen medsendte videoklip.
Det fremgår tillige af dyrlægeudtalelsen, at ”De to hytter kunne vi ikke komme til, men … oplyste, at han ikke havde strøet derinde i lang tid.”
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være holdt udendørs hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uden adgang til vand eller tørt leje, har været udsat for høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, huset, passet eller sikret mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at svinene derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund med hensyn til de 3 svin, der var magre, såvel ved kontrolbesøg den 27. februar som den 8. marts 2018, har de derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af anmeldelsen af 27. februar 2018, at ”Tre af svinene var i ringe huld med skarp aftegning af ryggen. Disse tre svin var også langpelsede og desuden indsmurt i mudder og gødningsrester. Et af svinene, der var en orne, var desuden let halt på det højre bagben. Ved tildeling af vand og foder til svinene kunne det ses, hvordan svinene udviste både tørst og sult ”, hvilket også understøttes af medsendte videoklip.
Af dyrlægeudtalelse af 8. marts 2018 fremgår endvidere, at ”De 3 mindre svin var alle magre. De var skarpe over ryggen, og deres bækkenknogler stod tydeligt frem under huden. De havde lang pels og var indsmurt i mudder og gødning. De 3 svin skød ryg, skuttede sig, som tegn på, at de frøs.”, hvilket også fremgår af medsendte videoklip.
Dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal være ved godt huld og tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes. De skal endvidere hele tiden have adgang til frisk drikkevand. Svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig og burde have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de blev taget på stald og fodret, vandet, passet og behandlet under hensyntagen til deres behov.
Lægges ovennævnte samt svar ad 3 til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være holdt udendørs hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr og samtidig være unddraget sufficient fodring, adgang til vand samt tørt, strøet hvileareal samt passende behandling, så de såvel d. 27. februar 2018 og som d. 8. marts 2018 fremstod magre, indsmurt i mudder og gødning, har været udsat for høj grad af lidelse, angst, væsentlig ulempe og med risiko for udvikling af varigt mén, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte lægges til grund med hensyn til forholdende vedrørende de 13 svin, der den 27. februar 2018 blev observeret i den lille bygning, har de derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af anmeldelse af 27. februar 2018, at ”I en lille en bygning var der opstaldet øvrige 13 svin fordelt i 3 bokse… To svin i den første, en so med 5 smågrise i den midterste og 5 svin i den sidste. Svinene og her især smågrisene havde et utriveligt udseende, især en var lille af vækst. Svinene var røde i huden på bugen og på benene som tegn på svidninger efter at have ligget på det våde gødningsforurenede underlag.”
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de 13 svin, ved at være bragt i den beskrevne utrivelige tilstand og være opstaldet på vådt og gødningsforurenet underlag, der medførte svidninger på bugen og benene, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene derved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Giver sagen Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Oplysningerne i sagen peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder evt. besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, samt Bekendtgørelse om mindstekrav til landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved den 27. februar 2018 at have behandlet 4 får uforsvarligt, 8 svin groft uforsvarligt og 13 svin uforsvarligt (forhold 1), ved den 8. marts 2018 at have behandlet 3 får uforsvarligt og 7 svin groft uforsvarligt (forhold 2) og ved den 11. februar 2019 at have behandlet 7 grise uforsvarligt (forhold 3).
Ydermere tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 5, jf. § 22, stk.1, ved at have undladt at efterkomme politiets pålæg om at sikre forsvarlig behandling af grisene på ejendommen.
Tiltalte blev på baggrund af vidneafklaringerne sammenholdt med fotomaterialet og indholdet af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse fundet skyldig i alle fire forhold.
Tiltalte blev idømt 60 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på karakteren af forholdene, herunder at der var tale om mange forhold over en længere periode og af en betydelig grovhed.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 3 år.
Dommen blev anket til landsretten.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten tillagde det desuden ved straffastsættelsen betydning, at tiltalte tidligere var straffet efter Dyreværnsloven.