Rådet udtalte 1. august 2019:
Af politiets fremsendelsesbrev fremgår følgende:
”Lægges det til grund, at læsionerne er påført i besætningen, skal jeg herved forespørge:”
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at påføre svinene slagmærker som beskrevet i anmeldelsen, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og forsvarligt og herunder undladt at beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af svinene?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2018:
”Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtningen d. 4. april 2018 på slagteriet … observerede … 5 slagtesvin med mærker efter slag.
…
Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning fandtes følgende:
Slagtekrop nr. 1:
... Slagtekroppen havde mindst 18 aflange slagmærker… der kunne iagttages udbredt blødning i hud og underhud samt svage blødninger i den underliggende muskulatur.
Slagtekrop nr. 2:
… Slagtekroppen havde mindst 3 aflange slagmærker…der kunne iagttages blødning i hud og underhud.
Slagtekrop nr. 3:
… Slagtekroppen havde mindst 6 aflange slagmærker… der kunne iagttages blødning i hud og underhud samt svage blødninger i den underliggende muskulatur.
Slagtekrop nr. 4:
… Slagtekroppen havde mindst 9 aflange slagmærker… der kunne iagttages blødning i hud og underhud samt svage blødninger i den underliggende muskulatur.
Slagtekrop nr. 5:
… Slagtekroppen havde mindst 10 aflange slagmærker…der kunne iagttages blødning i hud og underhud.”
Hudpræparater fra slagtekrop nr. 1, 3 og 4 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparaterne målte ca. 68 * 26 cm, 88 * 30 cm, 85 x 18 cm, 79 x 17 cm) 81 x 21,5 cm og 93 x 26 cm. Ved inspektion fandtes multiple blødninger i huden. Hovedparten af blødningerne havde såkaldt togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallelle med en opklaring imellem. Blødningerne varierede i længde fra ca. 3 cm til ca. 7 cm. Bredden på blødningerne varierede fra ca. 0,1 cm til 0,4 cm. Opklaringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,3 til 0,6 cm. Endvidere fandtes enkelte konfluerende blødninger med en bredde fra ca. 0,8 til 1 cm og en længde på ca. 2,3 til 6 cm.
Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden. Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder.
Ved den histologiske undersøgelse af underhuden fandtes blødning og infiltration med enkelte neutrofile granulocyter og makrofager. I den underliggende muskulatur fandtes nekrotiske muskelfibre, hvoraf flere var infiltreret med neutrofile granulocyter og enkelte makrofager.
Læsionerne er forenelige med at være opstået efter stumpt traume påført af et menneske, og vurderes at have en alder på ca. 4 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”
Af sagsoplysningerne fremgår, at aldersvurderingen på slagmærkerne efterfølgende, af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, er blevet præciseret til en alder på 3-4 timer.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de 5 slagtesvin, ved at være påført slag resulterende i mindst 3 til mindst 18 slagmærker på ryggen medførende blødninger i huden, underhuden og den underliggende muskulatur, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2019-24-0152-00105/2019-24-0152-00272/2020-24-0152-00296 (5100-89110-00046-18).
Der var to tiltalte i sagen.
Driftsleder:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. §§ 2 og 3 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1), jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved som driftsleder på besætningen at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen med et endetarmsfremfald (prolaps) med vævsdød i den del af tarmslimhinden, som var presset ud af endetarmsåbningen. Endvidere blev grisen transporteret fra besætning til slagteri, selvom grisen grundet prolapset ikke var egnet til transport (forhold 1).
Besætningsejer (ApS selskab):
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og 13, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved som besætningsejer, at være ansvarlig for, at en gris blev behandlet groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen med et endetarmsfremfald (prolaps) med vævsdød i den del af tarmslimhinden, som var presset ud af endetarmsåbningen. Endvidere blev grisen transporteret fra besætning til slagteri, selvom grisen grundet prolapset ikke var egnet til transport (forhold 2) samt ved at være ansvarlig for at 5 svin blev behandlet groft uforsvarligt, idet svinene af en eller flere ikke identificerede ansatte blev tildelt flere slag med bagsiden af en tatoveringshammer eller lignende i forbindelse med, at svinene skulle transporteres til slagteriet, medførende blødning i hud og underhud (forhold 3).
Sagerne blev afgjort samlet.
Byretten fandt, at driftsleder var skyldig, da han havde udvist strafbar uagtsomhed ved ikke at have opdaget og håndteret grisens endetarmsfremfald og ved at have ladet den transportere, selvom den ikke var transportegnet. Retten fandt, at driftslederen derved havde udsat grisen for groft uforsvarlig behandling.
Da overtrædelsen kunne tilregnes driftslederen, var betingelserne for at pålægge besætningsejer (selskabet) strafansvar opfyldt ift. forhold 2.
Ift. forhold 3 fandt retten efter bevisførelsen herunder navnlig vidneforklaringen fra tidligere embedsdyrlæge, sektionsattest fra KU SUND, udtalelserne fra Det Veterinære Sundhedsråd og de optagne fotos at det var bevist, at grisene havde slagmærker, og at disse var menneskepåførte. Retten fandt det endvidere bevist, at slagmærkerne blev påført, mens grisene befandt sig i besætningen. Retten fandt, at grisene derved var udsat for groft uforsvarlig behandling.
Besætningsejer blev straffet med en bøde på 27.500 kr.
Driftsleder fik strafbortfald bl.a. henset til, at han ikke tidligere var straffet for lignende lovovertrædelser samt den tid, der var forløbet.