Rådet udtalte 20. december 2019:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet ud fra ovenstående samt de øvrige foreliggende oplysninger i sagen vurdere, hvad der var årsag til, at de 15 grise var døde/døende ved ankomst til samlestedet i …?
I givet fald, hvad vurderes at være dødsårsagen?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 15. maj 2019, at der ved det levende syn på samlestedet i forbindelse med eksport af svin til … under aflæsningen af en lastbil med svin i 5 etager observeredes følgende:
”Kl. Ca 10 skulle forreste sti på midterste dæk læsses af, men her fandtes 8 døde grise og 7 døende og/eller stærkt svækkede grise.
Grisene var cyanotiske (blåligt misfarvede) især på ører og tryne, men havde i øvrigt Ingen ydre tegn på sygdom. Af de 7 svækkede døde 2 inden for 10 minutter.”
Det fremgår endvidere af anmeldelse af 16. maj 2019, at embedsdyrlægen oplyste, ”at de 5 døende grise ikke havde været i stand til at gå af bilen. De lå nu i eksportstalden. De viste alle tegn på kredsløbsforstyrrelse. De havde misfarvede ører (røde/blålige) og ekstremiteter, samt 3 af grisene havde hyppig og overfladisk vejrtrækning… alle 5 havde pustet ved ankomst. Et par af grisene lå og rystede, som man ser hos grise med stress og ingen af grisene var i stand til at rejse sig 2 timer efter aflæsning. De blev alle aflivet kort tid efter at undertegnede embedsdyrlæge havde set dem. Grisene udviste tegn forenelige med iltmangel, overophedning og som følge heraf stresssymptomer.
De 10 døde grise lå på en opsamlingsplads. De var alle rød-blålige på ørene, omkring mund og tryne samt på bugen. Enkelte grise lå med åben mund og mundhule samt tunge var blåsort (Bilag 2).
En gris blev obduceret af undertegnede. Der blev fundet normale glatte og blanke overflader af tarme og bugvæg, normalt udseende lever. I brysthule blev fundet normale glatte og blanke overflader af lunger og hjerte. I den bageste del af lungerne sås pinpoint blødninger (Bilag 2)
De observerede kliniske forandringer på grisene (cyanotiske misfarvninger, besværet respiration, stress, død) er i overensstemmelse med de symptomer, der typisk opstår efter en overophedning og kompromitteret ilttilførsel.”
Af sagsoplysningerne fremgår, at der ikke vurderedes at have været overbelægning på transporten. Det fremgår endvidere, at skodderne på bilen havde været halvt åbne under pålæsningen af svin, og at en smal sprække stod åben under kørslen til samlestedet. Ventilationen havde ikke været tændt under transporten.
Af sagsoplysningerne fremgår tillige, at lastbilen samlede svin op på to adresser på vej til samlestedet, samt at ”I tidsrummet fra første læsning i … kl. 0545 og frem til næste læssested kl. 0625 ses også et lille temperaturfald på de 4 ud af 5 dæk i form af øget cirkulation af luft under kørsel.
Der blev læsset grise i tidsrummet fra kl. 0625 til kl. 0740, hvor temperaturen steg til over 30 grader efter kl. 0658 og før kl. 0713 på 2 dæk. Temperaturen på 3 dæk oversteg ligeledes til over 30 grader efter kl. 0713 og før kl. 0728.
Temperaturen begyndte først og falde i målingerne efter kl. 0758 og var først under 30 grader igen ved den efterfølgende måling kl. 0813 (Dette fald skyldes, at vogntoget var begyndt og køre, og herved havde øget luftcirkulationen). Højeste temperatur under pålæsningen nåede 36,5 grader på 2 dæk, imens temperaturen på 3 dæk nåede 36 grader.”
Rummet med de 15 døde eller døende svin var det eneste rum på transporten, hvor der var sammenblandet svin fra de to besætninger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og det medfølgende videomateriale til grund, finder Rådet det sandsynligt, at flere af svinene i det forreste rum på dæk 3 var døde eller fremstod døende som følge af kredsløbskollaps og shock.
Rådet finder det sandsynligt at antage, at svinene blev bragt i den ovenfor beskrevne tilstand som følge af utilstrækkelig ilttilførsel og stress i forbindelse med læsningen på 2. læssested, herunder det forhold at temperaturen under læsningen steg til op over 30 grader celsius på de midterste dæk samtidig med, at svin fra de to besætninger blev blandet sammen i dette rum, hvilket sandsynligvis førte til et højt stressniveau (fysisk belastning) medførende overophedning hos de pågældende svin.
Spørgsmål 2:
Har der ud fra ovenstående samt de øvrige foreliggende oplysninger i sagen efter Rådets opfattelse været tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller eventuelt mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3?
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne, det medfølgende billedmateriale samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være læsset og transporteret på en måde, så 8 svin var døde og 7 svin døende ved ankomst til samlestedet, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Giver de faktiske omstændigheder i sagen i øvrigt Rådet anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Ja. Det fremgår endvidere af sagsoplysningerne, at ”de 5 døende grise ikke havde været i stand til at gå af bilen. De lå nu i eksportstalden. De viste alle tegn på kredsløbsforstyrrelse. De havde misfarvede ører (røde/blålige) og ekstremiteter, samt 3 af grisene havde hyppig og overfladisk vejrtrækning… alle 5 havde pustet ved ankomst. Et par af grisene lå og rystede, som man ser hos grise med stress og ingen af grisene var i stand til at rejse sig 2 timer efter aflæsning.”
Rådet finder, at de døende svin, ved ankomsten til samlestedet, var i en tilstand, hvor de straks skulle have været aflivet på lastbilen eller umiddelbart være blevet underkastet en veterinærfaglig korrekt behandling, der som minimum burde have indbefattet afkøling med vand samt nøje klinisk overvågning for at sikre en hurtig bedring i deres tilstand.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de døende svin, ved at være blevet aflæsset og efterfølgende lagt hjælpeløse, pustende og rystende i 2 timer på et betongulv, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Det fremgår endvidere af det til sagen medfølgende videomateriale, at de svin, der ved ankomsten til samlestedet var ude af stand til at rejse sig, blev trukket af lastbilen og ud på rampen i et eller begge bagben, hen over hinanden, og et af svinene vokaliserende højlydt.
Svinene har ved denne håndtering været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Der skal endvidere henvises til bilag 1, kapitel 3, pkt. 1.8 litra d i forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport, hvoraf det fremgår, at følgende er forbudt: ”at løfte eller trække dyrene ved hoved, ører, horn, ben, hale eller pels eller håndtere dem på en sådan måde, at de påføres unødig smerte eller lidelse.”
Afgørelse:
Chauffør tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 3 og bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv at have transporteret 750 grise fra to besætninger og undladt at anvende transportmidlet på en sådan måde, at dyrene ikke kom til skade, ligesom han undlod løbende at kontrollere og sikre dyrenes velbefindende, hvorved 15 grise i det forreste rum på vognens 3. dæk blev udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet temperaturen på dækket under dele af transporten oversteg 30 graders celsius, der var utilstrækkelig ventilation, og der skete en sammenblanding af grise fra de forskellige besætninger, hvilket medførte at grisene var døde/døende ved ankomst som følge af kredsløbskollaps og chok forårsaget af utilstrækkelig ilttilførsel og stress.
Retten fandt det bevist, at grisene døde som følge af kredsløbskollaps og chok, at de herved blev udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, at de blev bragt i denne tilstand ved utilstrækkelig ilttilførsel og stress i forbindelse med læsningen, og at tiltalte kunne have undgået dette ved at sørge for tilstrækkelig ventilation og udluftning og ved benyttelse af vognens alarmsystem. Ved under de anførte omstændigheder, hvor bilen holdt stille i længere tid, tæt op ad en bygning og med grise fra forskellige besætninger i samme rum, fandt retten, at tiltalte havde handlet med en sådan uagtsomhed, at han var skyldig i den rejste tiltale.
Tiltalte blev straffet med betinget fængselsstraf på 60 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.