Rådet udtalte 3. maj 2019:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade grisene med ledbetændelse (set den 28. maj 2018) igennem flere uger, uden at tilkalde dyrlæge eller lade grisene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at behandle beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe - og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr,
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 18. september 2018, at embedsdyrlægerne ved kontrol i en svinebesætning med 300 såkaldt ’ukurante’ slagtesvin, observerede tre svin med ledbetændelse.
Gris XX: ”Ca. 40 kg, foderstand under middel, gik i en almindelig sti uden blødt leje. Har kronisk ledbetændelse i højre albueled med deformation og voldsom fortykkelse, 5 cm i diameter. Fra albueleddet var der en fistel… Grisen tog slet ikke støtte på højre ben…”, hvilket understøttes af medfølgende videoklip. Embedsdyrlægerne vurderede tilstanden havde en varighed af ”… mindst 5 uger.”
Gris O: ”Ca. 60 kg, kronisk ledbetændelse i højre albueled. Gik i en alm. sti uden blødt (eller tørt) leje. Grisen havde desuden navlebrok… Albueleddet var hævet ca. 2 cm, og ved palpation (berøring) konstateredes det, at hævelsen var fast… Ledbetændelsens varighed vurderes at være mindst 3 uger…”
Af medfølgende videoklip fremgår, at slagtesvinet var uvillig til at rejse sig, og at den i bevægelse gik på forknæene.
Gris OOOIIII: ”Ca. 60 kg, gik i en alm. sti. Kronisk ledbetændelse i højre forbens tåled samt i venstre albueled. Venstre albueled var hævet ca. 5 cm i diameter med en fast fortykkelse. Grisen vurderes at være af middel/under middel huld… Ledbetændelsens varighed er mindst 4 uger…”
Af medfølgende videoklip fremgår, at svinet ikke kunne til at rejse sig.
Det fremgår af afhøringsrapport af 29. september 2018, at ejer oplyste, at ” … Han vidste godt, at syge dyr skulle behandles særskilt og med bedre strøelse, men han havde ikke nået det.” Det fremgår endvidere, at ejer efter besøget d. 28. maj 2018 havde aflivet 22 svin.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinenes lidelser har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn, og at deres situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det forelagte bedst ville være sket ved, at de var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet før tilstandene fik det beskrevne omfang, hvor de fremstod med kronisk, deformerende ledlidelser og medfølgende omfattende bevægelseshæmning.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinene, under det lange sygdomsforløb i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade de 2 ballongrise (set den 28.maj 2018) gå i besætningen igennem flere uger, uden at tilkalde dyrlæge eller lade grisene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at behandle beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe - og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr,
Svar ad 2:
Det fremgår af anmeldelse af 18. september 2018, at embedsdyrlægerne ved besøget d. 28. maj 2018 endvidere observerede to ”ballongrise”.
Gris X: ’’Ballongris”, voldsom udspilet bug, ca. 50 kg, gik i en alm. sti, foderstand under middel, varighed mindst 3 uger.”
Gris OOI: ”Ca. 35 kg. "Ballongris”, voldsom udspilet bug, gik i en alm. sti, utrivelig, skarprygget, varighed mindst 4 uger. Grisen havde desuden navlebrok med en diameter på ca. 20 cm diameter.”
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes situation for længst skulle have været afhjulpet. Ved ikke at være opstaldet i sufficient indrettet sygesti og tilset af dyrlæge samt løbende vurderet/behandlet eller aflivet, således at svinene ved besøget fremstod med betydelig forstørret bugomfang, afmagrede og utrivelige, i en tilstand, hvor de for længst burde have været aflivet, har de under det lange sygdomsforløb været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade de 12 brokgrise med sår (set den 28.maj 2018) gå i besætningen igennem flere dage til uger, uden at tilkalde dyrlæge eller lade grisene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at behandle beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe - og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr,
Svar ad 3:
Af anmeldelse af 18. september 2018 fremgår, at embedsdyrlægerne ved besøget d. 28. maj 2018 tillige observerede 12 slagtesvin med store brok med komplikationer.
Gris I: ”Ca. 100 kg, gik i en almindelig sti. Broksækken er ca. 15 cm, og såret er ca. 10 cm med kraterdannelse og nekrose. Såret er mindst 18 dage gammelt.”
Gris II: ”Ca. 40 kg, pendulerende navlebrok, 25 cm, såret er 3 mm dybt og er 12 cm i diameter. Såret vurderes at være mindst 10 dage gammelt.”
Gris III: ”Ca. 40 kg, gik i en alm. sti, har navlebrok, ca. 25 cm i diameter, der rører gulvet. Grisens ernæringstilstand er under middel som tegn på, at grisen ikke har trivedes den seneste tid. Såret er 3 - 4 mm dybt, diameter 20 cm. Sårets varighed er mindst 14 dage.”
Gris IIII: ”Ca. 60 kg, gik i en alm. sti, broksæk 25 cm. Såret er ca. 7 cm i diameter og 4 mm dybt med tydelig kraterdannelse. Sårets varighed er mindst 21 dage.”
Gris IIIII: ”Ca. 70 kg, gik i en alm. sti. Broksækken er 15 cm i diameter og såret er 10 cm langt med krater og vurderes at være mindst 10 dage gammelt.”
Gris IIIIII: ”Ca. 80 kg, gik i en alm. sti. broksækken er 25 cm og såret er 5 cm langt med tydelig kraterdannelse. Det vurderes at være mindst 14 dage gammelt.”
Gris OIII: ”Ca. 70 kg, gik i en alm. sti. Broksækken er 25 cm, såret er 6 cm i diameter, 3 mm dybt med tydeligt krater. Sårets varighed er mindst 17 dage.”
Gris OIIII: ”Ca. 60 kg, gik i en alm. sti. Broksækken er ca. 30 cm i diameter og har et sår, 10 cm, på siden med. Sårets alder er mindst 10 dage.”
Gris OOIII: ”Ca. 60 kg, gik i en alm. sti. Broksækken er 20 cm, og såret er 4 mm dyb, 15 cm i diameter med tydeligt krater og nekrose. Såret vurderes at være mindst 21 dage gammelt.”
Gris OOIIII: ”Ca. 60 kg gik i en alm sti. Broksækken er 15 cm, såret er 5 cm med begyndende krater, 3 mm dybt. Såret er mindst 12 dage gammelt.”
Gris OOO: ”Ca. 60 kg, gik i en alm. sti. Broksækken er 20 cm, såret er 10 cm i diameter og 3 mm dybt. Såret er mindst 14 dage gammelt.”
Gris OOOIII: "Ca. 100 kg, gik i en alm. sti. Broksækken er 25 cm, og såret er 15 cm med tydelig kraterdannelse. Det er mindst 17 dage gammelt.”
Rådet finder, at svinenes lidelser har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn, og at deres situation skulle have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, løbende var blevet observeret eller aflivet, alternativt slagtet på stedet, før tilstandene nåede det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinene ved ikke at være isoleret i sygesti med blødt underlag og lav belægning, så de ved kontrollen fremstod med store navlebrok med komplikationer i form af sårdannelser med kraterdannelse og nekrose, har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra artsfællerunder. Under det lange sygdomsforløb i besætningen har svinene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at slagtesvinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade den springhalte gris (set den 5. september 2018) gå i besætningen gennem flere uger, uden at tilkalde dyrlæge eller lade grisen aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at behandle beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe - og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr,
Svar ad 4:
Det fremgår af udateret anmeldelse, at embedsdyrlægerne ved et opfølgende besøg i besætningen d. 5. september 2018 observerede et slagtesvin, der var halt på venstre bagben. ”Grisen vejede ca. 60 kg og gik i en almindelig sti uden blød leje sammen med to andre grise... Grisen havde kronisk, deformerende ledbetændelse i venstre haseled. Grisen var springhalt og ville helst ligge ned… Grisen var gullig/bleg som tegn på, at den mistrivedes i længere tid. Haseleddet var voldsomt hævet, og ledbetændelsen vurderedes… at være uhelbredelig… Ledbetændelsen vurderedes at være opstået for mindst to uger siden.”
Af afhøringsrapport af 6. november 2018 fremgår, at ejer oplyste, at grisen ikke på noget tidspunkt havde været behandlet.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, med påvirket almentilstand med gullig/bleg hud, fortykket venstre haseled, udpræget gangbesvær, og at dets situation skulle have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinet herved har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 5:
Finder rådet, at besætningsejer vedrørende de 2 dyr, der blev fundet ved tilsynet d. 13. september 2018 igennem flere dage, uden at tilkalde dyrlæge eller lade grisene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at behandle beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe - og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr,
Svar ad 5:
Det fremgår af anmeldelse af 23. november 2018, at embedsdyrlægerne ved kontrol i besætningen d. 13. september 2018 observerede følgende:
Gris I: ”… vejede ca. 50 kg og gik i en alm. sti uden blødt leje. Den havde kronisk, deformerende, uhelbredelig ledbetændelse i venstre albueled, som var tydelig hævet. Den havde pga. smerter meget svært ved at rejse sig og det var ikke muligt at få den til at bevæge sig. Ud for den raske, højre albue var der et sår og ud for brystet var der en byld, og begge konstateringer tyder på, at grisen har ligget meget ned - på brystet og på den raske, højre side… Den havde ingen streger på ryggen, der kunne indikere antibiotikabehandling, og der var ikke notereret behandling af grisen i medicinoptegnelserne… Det lægges derfor til grund, at dyret ikke var behandlet med medicin.”
Af de medfølgende videoklip fremgår, at svinet ikke kunne rejse sig.
Gris II: ”… vejede ca. 30 kg og gik i en alm. sti uden blødt leje sammen med en anden gris. Gris II havde en kronisk uhelbredelig klovbyld med to opbrud i yderkloven på højre forben. Kloven var meget hævet. Grisen var støttehalt og lagde sig ned, så snart den havde mulighed for det. Ejer oplyser, at grisen er behandlet med antibiotika indtil for en uge siden.”
Embedsdyrlægerne vurderede, at lidelserne havde ”haft en varighed af mindst 12 dage.”
Rådet finder, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig med hævelser af albue- og klovled, udpræget gangbesvær og uvillighed til at rejse sig, og at deres situation skulle have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinene under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Et svinehold bestående af ”ukurante” grise/”2. sorteringsgrise”/ ”vraggrise” er i sin natur meget observationskrævende, således at der sikres rettidig aflivning og/eller behandlingsindgriben. Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit svinehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske en besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Der skal endvidere henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps.
Afgørelse:
Ejer af svinebesætning tiltalt for overtrædelse af tre forhold:
- Overtrædelse af dyreværnsloven samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved d. 28. maj 2018 og i nogen tid forud herfor som ejer af svinebesætningen og i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand på ejendommen, at have behandlet 17 grise groft uforsvarligt.
- Overtrædelse af dyreværnsloven samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved d. 5. september 2018 og i et par uger forud herfor som ejer af svinebesætningen og i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand på ejendommen, at have behandlet 1 gris groft uforsvarligt, idet grisen, der gik i en almindelig sti sammen med 2 andre grise og uden rent, tørt og blødt leje, var springhalt og havde kronisk deformerende ledbetændelse i venstre haseled.
- Overtrædelse af dyreværnsloven samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved d. 13. september 2018 og i nogen tid forud herfor som ejer af svinebesætningen og i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand på ejendommen, at have behandlet 2 grise groft uforsvarligt, idet en gris på ca. 50 kg, der gik i en almindelig sti uden rent, tørt og blødt leje, havde kronisk deformerende ledbetændelse i venstre albueled, ligesom en gris på ca. 30 kg, der gik i en almindelig sti uden rent, tørt og blødt leje, have en kronisk uhelbredelig klovbyld med 2 opbrud i yderkloven på højre forben.
Straffen blev fastsat til en bøde på 75.000 kr. Bøden blev fastsat på baggrund af forholdenes karakter og antallet af dyr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 30 dage.
I forhold til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse blev det tillagt betydning, at tiltalte var fundet skyldig i flere tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af i alt 20 dyr. Forholdene var konstateret på 3 forskellige dage.
Det blev endvidere tillagt betydning, at tiltalte ikke tidligere var straffet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen. I de to seneste tilfælde - forhold 2 og 3 - var der tale om henholdsvis 1 og 2 dyr. På den baggrund og på baggrund af tiltaltes forklaring om baggrunden for forhold 1 og under hensyn til den forløbne tid fandt retten efter en samlet vurdering, at ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr ville stå i misforhold til lovovertrædelserne og omstændighederne ved disse. Rettighedsfrakendelsen skete derfor alene betinget og alene for så vidt angik produktionsdyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 2, jf. stk. 3.
Frakendelsen var betinget på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, der regnedes fra endelig dom, ikke overtrådte dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr.