Rådet udtalte 14. maj 2019:
Situation 1
Spørgsmål vedrørende forholdene d. 4. juni 2017
Spørgsmål 1.1:
Hvis ovennævnte lægges til grund burde landmanden have tilkaldt dyrlæge til den døende kviekalv forud for søndag den 4. juni 2017?
Svar ad 1.1:
Af politiets anmeldelsesrapport dateret d. 4. juni 2017 fremgår:
”Dyrene reagerede meget voldsomt på patruljens ankomst til stedet og samtlige dyr satte i et konstant brølen, som vurderes at skyldtes at dyrene var mere end almindeligt sultne. Dyrene sås at stå i søle til op over haserne i alle bokse. De havde ikke adgang til foder eller strøelse og ingen mulighed for at kunne lægge sig på tørt leje. Der sås dog at være vandkopper i hver boks som virkede. Iblandt dyrene sås flere af dem at være i for mager huld, ligesom der sås at være en døende kviekalv i den ene boks, som var meget afmagret og krævede øjeblikkelig dyrlægebehandling. ”
Det fremgår endvidere af anmeldelsesrapporten, at da Embedsdyrlægen fra Fødevarestyrelsen ankom til besætningen senere samme dag:
”Det kunne konstateres at på trods af at sagens person, havde fået besked på fra Politiet om ikke at begynde at muge ud og strø ved dyrene, samt ikke at fjerne omhandlende kalv fra stedet, så var han i fuld gang med at muge ud og strø ved dyrene.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte observationer af politiet til grund, er det Rådets opfattelse, at den pågældende kviekalv på et tidligere tidspunkt i sit sygdomsforløb skulle have været tilset og behandlet af en dyrlæge eller straks at være blevet aflivet, i stedet for at være bragt i en situation, hvor den i en afmagret tilstand lå døende i en boks.
Herved har kviekalven været udsat for en høj grad af lidelse.
Spørgsmål 1.2:
Kan Rådet hvis ovennævnte lægges til grund, udtale sig om, hvorvidt kviekalven har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1.2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kviekalven mindst har været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 1.3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de ca. 110 dyr i stald nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1.3:
Det fremgår af Embedsdyrlægens erklæring til politiet dateret d. 7. juni 2017, at der ved besøget d. 4. juni:
”… befandt sig ca. 110 kreaturer i den sydlige løsdriftsstald. Da vi ankom, var der ro i stalden. Nogle dyr stod og spiste ved foderbordet og andre dyr lå og tyggede drøv. Stort set alle dyr var sølet ind i indtørret gødning/søle på lår og bug. Nogle dyr havde også spor efter gødning/søle i hovedet.
Af de 110 dyr vil jeg vurdere 15-20 af dem til at være i huld under middel. De fremstod med skarp ryg og manglende muskelfylde på lår og kryds. Pels og klove var ok. ”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 110 kreaturer i de 8 dybstrøelsesbokse, ved at være sølet ind i indtørret gødning og søle på lår, bug eller på hovedet, ikke har været opstaldet under forhold, hvor deres behov har været tilgodeset, ligesom de ikke har været beskyttet bedst muligt imod ulempe. Rådet vil betegne forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 1.6:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de ca. 40 dyr i stald nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Af anmeldelsesrapporten og de vedlagte fotooptagelser fra d. 4.juni 2017 fremgår omkring den østlige beliggende staldbygning nr. 2 at:
”Den anden staldbygning, var indrammet som løsdrift, men med sengebåse og udvendig foderbord. Her sås at gå 40 stykker kvier. De sås at være i bedre huld, men sås endvidere at gå i søle til op over haserne. Der sås ikke at være hverken foder eller strøelse, men dog adgang til vand ”. Staldene sås endvidere at være i meget dårlig og forfalden stand.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvierne, ved at være opstaldet i et miljø, hvor der hverken var foder eller strøelse, og hvor de faste arealer nogle steder var så tilsølede med afføring og urin, at det nåede op over haserne, ikke har været beskyttet bedst muligt imod væsentlig ulempe, og ikke har været opstaldet på en måde, hvor deres behov har været tilgodeset. Herved har de været udsat for en betydelig grad af lidelse.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Situation 2
Spørgsmål vedrørende forholdene d. 2. august 2017
Spørgsmål 2.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i stald nr. 1, … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.1:
Af Embedsdyrlægens kontrolrapport fra et opfølgende besøg d. 2. august 2017 fremgår vedr. sengebåsestalden på …, betegnet stald 1, at det var:
”LøsdriftstaId med 90 sengebåse. 30 i den ene side af stalden og 60 i midten af stalden. Udendørs foderbord i modsatte side af de 30 sengebåse. Ca 60 kvier opstaldet i denne stald
Der manglede adskillige tagplader på stalden og den fremstod noget forfalden.
På gangarealer og de 30 yderste sengebåse stod der et 5 - 7 cm lag gylle. De inderste 60 sengebåse var meget fugtige og ujævne. Der var ingen mulighed for dyrene at ligge på et tørt leje og de var meget snavsede. For enden af stalden var der en gyllebeholder, hvor gyllen fra stalden blev skrabet ud i. Denne var helt fuld”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at på trods af, at der var ca. 60 sengebåse til rådighed, der ikke var oversvømmet af 5-7 cm gylle, til de ca. 60 kvier, at de ca. 60 sengebåde var af en sådan beskaffenhed, at de ikke har givet kvierne mulighed for et tørt leje i overensstemmelse med deres fysiologiske behov.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 2.2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i stald nr. 2, … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.2:
Af Embedsdyrlægens kontrolrapport fra d. 2. august fremgår endvidere omkring dybstrøelsesstalden, betegnet stald 2, at:
”Alle bokse fremstod meget våde og der var intet tørt leje i nogen af boksene. På de forreste 1,5 - 2 m i boksene var der et flydende lag gylle, ca 10 -15 cm dybt og bag dette var strøelsen meget våd og ujævn.
Alle dyrene var meget snavsede og det var umuligt at vurdere deres gang, da der ikke var noget jævnt underlag noget sted i boksene. Dyrene var meget snavsede ”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de ca. 100 ungdyr, ved ikke at have haft mulighed for at finde et tørt leje, ikke har været beskyttet bedst muligt imod væsentlig ulempe og ikke har været passet under hensyntagen til deres fysiologiske behov.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 2.3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i den store fællesboks, …derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.3:
Af Embedsdyrlægens udtalelse til Politiet dateret 24. januar 2019 fremgår omkring besøget på … d. 2. august 2017 at:
”Stor fællesboks med dybstrøelse: her var forreste højre hjørne af boksen meget våd. Ca. 10 -15 cm gylle. Resten af boksen strøet med halm og tilsyneladende tør. Dyrene var ikke snavsede bortset fra på det nederste af benene.”
Lægges ovennævnte til grund, kan Rådet ikke med nogen grad af sikkerhed afgøre, om dyrene i den store fællesboks har været udsat for væsentlig ulempe. Det kan således ikke vurderes, om dyrene har været udsat for grader af uforsvarlig behandling.
Situation 3
Spørgsmål vedrørende forholdene d. 10. januar 2018
Spørgsmål 3.1 (vedr. ”lårkager"):
Af embedsdyrlægens udtalelse fremgår, at hovedparten af dyr havde ’’lårkager”, kan Rådet oplyse, hvorledes en såkaldt ’’lårkage” opstår? Og hvor lang tid der går fra en tilsmudsning bliver til en egentlig ’’lårkage”? Forsvinder ’’lårkager” af sig selv, hvis dyret får adgang til tørt og rent leje? I givet fald, hvor lang tid går der typisk, fra dyret får adgang til tørt og rent leje til ’’lårkagen” er forsvundet?
Svar ad 3.1:
Lårkager opstår når fækalier eller gylle sætter sig fast i hårlaget og lagvist tørrer ind. Typisk vil det være steder på kroppen eksponeret direkte for et forurenet underlag dvs. hale, yderlår, bugvæg eller nederste del af for- eller bagben.
Langhårede kreaturer vil have størst risiko for at udvikle lårkager. Lårkager skønnes at kunne udvikle sig i løbet af 2-3 uger, hvis der ikke er et tørt underlag til stede. Lårkager kan forsvinde spontant i forbindelse med fældning.
Rådet kan ikke med nogen grad af sikkerhed afgøre, hvor lang tid der vil gå, inden lårkagerne forsvinder. Kraftige belægninger særligt på halen og lårene vil evt. skulle fjernes mekanisk. Lårkager kan give anledning til irritation af den underliggende hud med udvikling af trykninger og evt. hudinfektion til følge.
Spørgsmål 3.2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i den nordøstlige stald på … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3.2:
Af Embedsdyrlægens situationsbeskrivelse dateret 16. januar 2018 fremgår:
”I den nordøstlige stald gik de ældste kvier. Der var tale om drægtige kvier. Det var en sengebåsestald med dybstrøelse i sengene. Flere af dem trængte til ren strøelse, der var dog også senge der var tilstrækkelig strøet. I den ene side af stalden var der omkring 20 sengebåse der stod under vand. Der var gødning på alle gulvarealer, de steder det var værst var der et 5-10 cm. tykt lag. Dette gjorde, at gulvene ikke var skridsikre. Samtlige dyr var tilsmudsede og størsteparten havde indtørrede "kager” af gødning på ben, bug og bagpart - såkaldte "lårkager”.
Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets vurdering, at et stort antal af kvierne, gennem en periode på flere uger, har været forhindret i at finde et tørt leje. Resultatet har været udvikling af lårkager. Herved har kvierne ikke været behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt imod væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 3.3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i den sydvestlige stald på … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3.3:
Af Embedsdyrlægens situationsbeskrivelse fremgår endvidere omkring dybstrøelsesstalden, den sydvestlige stald, at:
”To af boksene i den ene ende var ikke lukket og disse dyr gik på foderbordet, Ingen af dyrene havde adgang til tørt leje, alle bokse var dækket af et tykt lag gødning. Samtlige dyr tilsmudsede og hovedparten havde indtørrede "kager” af gødning på ben, bug og bagpart - såkaldte "lårkager”. Stalden var i den ene ende lukket af med en minilæsser. Denne, havde dyrene der gik på foderbordet fuld adgang til, og derved havde de risiko for at komme til skade. Samtidig var der en låge, der var væltet, hvilket også udgjorde en risiko”.
”Der lå gødning og urin flere steder. Dyrene havde adgang til vand fra vandkopper, Der var ingen foder tilstede ved kontrollen og dyrene brølede. Hovedparten af dyrene var i middel huld, der var enkelte dyr der var lidt under middel. Der blev ikke observeret dyr med skader”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvierne, ved at være opstaldet under omstændigheder, hvor de ikke i tilstrækkeligt omfang har haft adgang til et tørt leje, og af den årsag har udviklet lårkager, og ved at gå under forhold, hvor nedslidt inventar og placering af en minilæsser som afspærring, har medført risiko for pådragelse af legemsbeskadigelse, og hvor der ved kontrolbesøget ikke var foder tilstede til dyrene, der ikke alle var i tilfredsstillende huld, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe ligesom deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov ikke har været opfyldt.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 3.4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3.4:
Rådet skal henvise til Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom heraf, hvoraf de helt præcise krav til staldtekniske forhold mv. fremgår.
Situation 4
Spørgsmål vedrørende forholdene d. 31. august 2018
Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden den 31. august 2018.
Spørgsmål 4.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i sengebåsestalden på … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4.1:
Det fremgår af Embedsdyrlægens situationsbeskrivelse at sengebåsestalden d. 31.august at:
”…hovedparten af båsene havde et tyndt tørt lag strøelse liggende ovenpå noget mere vådt og gødningsblandet strøelse. Ejer oplyste, at der var blevet strøet dagen forinden. Gangene mellem sengebåsene var glatte og der lå et tyndt jævnt lag af gylle /gødning. Kvierne i denne stald var drægtige og i middel foderstand. De fleste af kvierne i denne stald var beskidte/våde på lår og bug og havde lårkager hvori der hang halm. Ejer mente, at kvierne var beskidte fordi de faldt på gangene og derved blev tilsmudsede. Under Fødevarestyrelsens besigtigelse i stalden var der 3 af kvierne der gled og faldt på gangen, som følge af det glatte gulv, og en af kvierne havde meget svært ved at rejse sig igen, fordi klovene blev ved med at skride ud”.
Rådet skal henvise til svar ad spørgsmål 2 omhandlende d. 10. januar 2018. De staldtekniske forhold er i den mellemliggende periode kun blevet marginalt forbedret, og forholdene må fortsat karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr.
I sammenhæng med de vedvarende problemer med staldhygiejnen kunne det ved besøget d. 31. august desuden konstateres, at der var problemer med skridsikkerheden af staldgulvet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvierne, ved at være opstaldet under omstændigheder med meget ringe skridsikkerhed, ikke har været beskyttet bedst muligt imod væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 4.2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i stalden med dybstrøelsesbokse på … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4.2:
Af Embedsdyrlægens situationsrapport fremgår at stalden med dybstrøelse:
”var indrettet med dybstrøelsesbokse på hver side af et langt foderbord i midten af stalden. Her var der som ovenfor beskrevet et fint tørt lag strøelse i boksene, hvor man kunne ane noget mere vådt og beskidt strøelse liggende nedenunder. I denne stald var de lidt yngre kvier opstaldet, de var også her i almindelig foderstand og de fleste var beskidte/havde kager af gødning på lår og bug. I denne stald var de fleste dyr også beskidte fra knæende og nedefter. Der var rigeligt med foder på foderbordet og der var adgang til vand. Der var også i denne stald huller i taget og der var loftplader der så ud som om de var ved at falde ned ”
Rådet skal mht. problemerne med dyrenes tilsmudsning og det manglende tørre leje henvise til svar ad spørgsmål 3 omhandlende 10. januar 2018. De staldtekniske forhold er i den mellemliggende periode kun blevet marginalt forbedret, og forholdene må på disse områder fortsat karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 4.3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4.3:
Rådet noterer sig, at alvorlige staldtekniske problemer som f.eks. huller i taget medførende vandindtrængning til dyrenes opholdsarealer selv efter ca. 8 måneder ikke er blevet udbedret. Ligesom omfattende tilstedeværelse af gylle i staldafsnittene kombineret med en fuld gyllebeholder er tegn på staldteknisk underdimensionering eller overdimensionering af dyreholdet med betydelige dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.
Situation 5
Rådet anmodes om muligt, at foretage en vurdering af uforsvarligheden den 17. september 2018.
Spørgsmål 5.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har dyrene i de 2 stalde på … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5.1:
Af Embedsdyrlægens Situationsbeskrivelse i tillæg til udtalelsen fra d. 31. august fremgår:
”Der lå ingen ren og tør strøelse i hverken sengebåsestalden eller i stalden med dybstrøelsesbokse, og der lå ikke foder tilgængeligt for dyrene i de 2 stalde. I stalden med dybstrøelsesbokse var forværket på flere af boksene i stykker/brudt ned af dyrene, og der blev set ca. 20 kvier, som var brudt ud af deres boks og gik på foderbordene, omkring stalden og på de nærtliggende marker. En kvie sad klemt fast i forværket, men kom dog efter en længere kamp fri ved egen kraft I den ene ende af foderbordet i dybstrøelsesstalden var der sat bigballer op for at lukke af og i den anden ende holdt der en minilæsser for åbningen Dyrene brølede og virkede lidt urolige. Meget få dyr lå ned.”
Det fremgår endvidere af udtalelsen, at ingen af de pålæg, der d. 31. august var givet mht. staldhygiejne, skridsikkerhed af gulv og vandindtrængning og nedstyrtningsrisiko fra defekte loftsplader, var blevet efterlevet.
Rådet skal henvise til svarene vedr. forholdene i staldene d. 4. juni, d. 2. august 2017, d. 10. januar 2018 og d. 31. august 2018. Karakteren af de mangelfulde staldtekniske forhold er fortsat den samme, om end der forbigående for nogle af forholdenes vedkommende har været marginale forbedringer. En stor del af dyrene på ejendommen d. 17. september har også været til stede ved kontrolbesøget d. 31. august. De pågældende kvier har derfor over en periode på mindst halvanden måned været opstaldet under forhold, der ikke har tilvejebragt mulighed for et tørt leje.
Rådet vurderer, at den lange periode uden adgang til et tørt leje har været en ekstraordinær belastning og vil derfor samlet set betegne forholdene d. 17.september som groft uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 5.2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5.2:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Landmand tiltalt for overtrædelse af flere forhold, herunder for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 ved den 4. juni 2017 og i perioden op til denne dato på sin landejendom i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have udsat en kviekalv for grovere uforsvarlig behandling og 150 kreaturer for uforsvarlig behandling.
Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og 3 og § 18 ved den 2. august 2017 og i perioden op til denne dato på sin landejendom, at have udsat ca. 160 kreaturer for uforsvarlig behandling.
Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og 3 og § 18 og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landsbrugsdyr § 22, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 8 ved den 10. januar 2018 og i en periode på flere uger op til denne dato på sin landejendom i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat 190 kvier for uforsvarlig behandling samt ved den 31. august 2018 i en periode på flere uger op til denne dato på sin landejendom at have udsat ca. 192 kvier for uforsvarlig behandling.
Samt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og 3 og § 18 ved den 17. september på sin landejendom at have udsat ca. 192 kvier for grovere uforsvarlig behandling.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til en bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, og at han var fundet skyldig i to forhold vedrørende grovere uforsvarlig behandling og fire forhold vedrørende uforsvarlig behandling af dyr.
Bøden på 60.000 kr. som tiltalte som udgangspunkt skulle straffes med blev halveret henset til den lange sagsbehandlingstid.
Tiltalte blev endvidere i betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr med en prøvetid på 3 år.