Rådet udtalte 11. februar 2019:
Forhold 1
Spørgsmål 1.1:
Har der efter Rådets opfattelse været tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller eventuelt mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2 og stk. 3?
Svar ad 1.1:
Det fremgår af anmeldelse af 8. februar 2017, at embedsdyrlægerne ved et opfølgende kontrolbesøg i en svinebesætning d. 29. november 2016 konstaterede følgende forhold:
Overbelægning
Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne konstaterede ”tydelig visuel overbelægning” i to klimastalde og i 26 stier i sektion 7 til 17 i slagtesvinestaldene, herunder i en sygesti i sektion 7.
Stierne blev opmålt, og i klimastald 1 estimerede embedsdyrlægerne en overbelægning på ekstra 54 grise, i forhold til at der var plads til 74 grise af 20-30 kg’s legemsvægt, og i klimastald 2 en overbelægning på ekstra 46 grise, i forhold til at der var plads til 74 grise i samme vægtklasse.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Sygestien… Blev opmålt til 8,50 m2. I en sygesti er der større arealkrav end i almindelige stier. Her gik 19 grise. 1 gris vejede omkring 90-100 kg, og den kræver alene et frit tilgængeligt areal på 1,29 m2. De små grise mellem 15 og 30 kg, som udgjorde flertallet af grisene i stien, kræver 0,58 m2 pr. gris. I stien var der plads til 14 små grise mellem 15 og 30 kg, og der er dermed en overbelægning på 4 små grise mellem 15 og 30 kg og 1 stor gris på mellem 90-100 kg.”
I slagtesvinestaldene estimerede embedsdyrlægerne efter opmåling, at der var en overbelægning på ekstra 15 grise i en sti med plads til 23 (65 %), ekstra 14 grise i en sti med plads til 26 (54 %), ekstra 12 grise i en sti med plads til 29 (41 %), ekstra 11 grise i to stier med plads til 29 (38 %), ekstra 10 grise i en sti med plads til 25 (40 %), ekstra 10 grise i en sti med plads til 27 grise (37 %), ekstra 9 grise i en sti med plads til 27 (33 %), ekstra 9 grise i en sti med plads til 24 grise (38 %), ekstra 8 grise i en sti med plads til 19 grise (42 %), ekstra 7 grise i to stier med plads til 36 grise (19 %), ekstra 7 grise i en sti med plads til 27 grise (26 %) , ekstra 6 grise i en sti med plads til 36 grise (17 %), ekstra 5 grise i en sti med plads til 35 grise (14 %), ekstra 4 grise i en sti med plads til 31 grise (13 %), ekstra 4 grise i to stier med plads til 29 grise (14 %), ekstra 4 grise i en sti med plads til 26 grise (15 %), ekstra 4 grise i en sti med plads til 25 grise (16 %), ekstra 4 grise i en sti med plads til 20 grise (20 %), ekstra 3 grise i en sti med plads til 35 grise (9 %), ekstra 3 grise i en sti med plads til 34 grise (9%), ekstra 2 grise i en sti med plads til 25 grise (8 %) og ekstra 1 gris i en sti med plads til 36 grise (3 %).
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de mange grise, ved gennem en længere periode at være holdt i overbelagte stier uden mulighed for at rejse og lægge sig uden besvær, at være begrænset i adgangen til foder og drikkevand samt muligheden for at finde hvile på et tørt leje, herved samlet set har været udsat for betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Manglende eller utilstrækkeligt lys
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægerne i sektion 16 i laden konstaterede, at ” var der som eneste fungerende lyskilde opsat en projektor i den ene side. Dette lys var ikke tilstrækkeligt til at man kunne tilse dyrene i hele sektionen. Vi måtte bruge lommelygte for bare tilnærmelsesvist at kunne tilse dyr og forhold. Her gik 305 grise.
I sektion 17 var der ingen fungerende lyskilde. Der var dog vinduer i begge langsider af stalden. De var meget beskidte. 1 vindue var pillet ud og gav lidt lys. Der var behov for brug af lommelygte for at dyrene kunne tilses. Her gik 243 grise.
For både sektion 16 og 17 var mængden af lys til rådighed i stalden ikke tilnærmelsesvist nok til at kunne opfylde kravet om 8 timers sammenhængende periode med lys og en lysintensitet på mindst 40 lux.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 548 grise, ved at være opstaldet uden tilstrækkelig belysning, har været udsat for betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Mangelfuld ventilation
Af anmeldelsen fremgår, at ”I sektion 17, hvor der gik 243 grise, var den mekaniske ventilation defekt. … oplyste, at det havde den været i noget tid. Det fremgår ligeledes af dyrlægens besøgsrapporter, at der længe har været problemer med ventilationen. På gulvet på gangen i det ene hjørne i stalden stod en stor ekstra ventilator. Den var slukket. … oplyste i forbindelse med besøget, at denne ventilator nu var slukket, da han mente, der ikke var behov herfor nu da udendørstemperaturen var faldet. Der var 1 vindue, som var pillet ud og gav lidt luft. Der var ekstremt dårlig luft i sektionen. Vi måtte hele tiden hen og trække vejret ud af det åbne vindue for at vi kunne tilse forholdene. Efter et ganske kort ophold i stalden måtte vi hente masker og iføre os dem, for at vi kunne trække vejret relativt uhindret derinde og gennemføre kontrollen. Vi var efterfølgende meget påvirkede i luftvejsorganerne, selv om vores ophold i sektionen egentligt var relativ kortvarigt i modsætning til dyrenes. Luftfugtigheden var så høj, at vandet drev ned af vægge og vinduer. Grisene var fugtige og stierne tilsølede ... Der hørtes spredt hoste rundt i sektionen.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene, ved at være opstaldet i mørke, overbelagte, tilsølede stier i en staldsektion uden sufficient ventilation med ekstremt dårlig luft, hvor fugten drev ned af væggene, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Syge- eller tilskadekomne dyr blev ikke håndteret korrekt
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægerne observerede følgende syge eller tilskadekomne grise i besætningen. Grise, der ikke var håndteret/håndteret korrekt:
Gris nr. 1: ”Galtgris (kastreret han), 100 kg. Grisen havde en byld ind i rygsøjlen, med pusudløb fra et sår på ca. 5 cm i diameter. Øm ved palpation (berøring) af området. Kunne med nød rejse sig, men støttede dårligt på bagbenene, slinger. Blev sat i sygesti … under besøget. Ejer oplyste, at han ville aflive den senere samme dag…”.
Gris nr. 2: ”… 20 kg. Byld ca. 10 cm i diameter på venstre balle. Hævelse på højre albue, ca. 8 cm i diameter. Halt højre forben samt venstre bagben. Grisen skød ryg og var alment påvirket. Ejer aflivede grisen under kontrollen…”.
Gris nr. 3: ”… 30 kg. Støttehalt på højre bagben. Grisen var alment påvirket, viste tydeligt tegn på smerte (skød ryg) og var mager. Ejer aflivede grisen under kontrollen.”
Gris nr. 4: ”… 28 kg. Mager, alment påvirket, skød ryg som tegn på smerte. Navlebrok, ca. 12 cm i diameter. På undersiden af brokket et stort dybt sår ca. 8 cm i diameter. Hele den underste del af brokket var misfarvet, lilla. Alment påvirket. Ejer aflivede grisen under kontrollen…”.
Gris nr. 5: ”… 20 kg. Inficeret halebid med bakteriel spredning til højre bagben. Grisen viste tegn på smerte og var alment påvirket. Ejer aflivede grisen under kontrollen.”
Gris nr. 6: ”… 40 kg, navlebrok ca. 20 cm i diameter. Sår på undersiden ca. 4 cm i diameter. Alment upåvirket…”.
Gris nr. 7: ”… 40 kg, navlebrok ca. 20 cm i diameter. Alment upåvirket…”.
Gris nr. 8: ”… 40 kg, lyskebrok, over 20 cm i diameter. Alment upåvirket…”.
Gris nr. 9: ”… 50 kg, navlebrok over 20 cm med sår på undersiden, ca. 4 cm. Alment upåvirket.”
Gris nr. 10: ”… 30 kg, utrivelig og langhåret, alment påvirket. Det højre øre var hævet og rødt som tegn på infektion/inflammation.”
Gris nr. 11: ”… 28 kg, lyskebrok over 20 cm i diameter, sår på oversiden ca. 2 cm i diameter. Alment upåvirket.”
Gris nr. 12: ”… 50 kg, navlebrok ca. 15 cm i diameter. Brokket var meget knudret og føltes varmt som tegn på infektion/inflammation.”
Gris nr. 13: ”35 kg, springhalt på højre forben. Benet virkede umiddelbart brækket, da det dinglede rundt når grisen bevægede sig. Grisen viste tydelige tegn på smerte, bl.a. ved at skyde ryg…”.
”Sektion 7, sti 1 TV… 42 grise. 34 af disse grise havde halebid af forskellig alder. Nogle var helt friske og våde, andre af lidt ældre dato med sårskorpe. Nogle var tykke/hævede. Dyrene var ikke alment påvirkede.
Sektion 7, sti 2 TV… 27 grise. 23 af disse grise havde halebid af forskellig alder. Nogle var helt friske og våde, andre af lidt ældre dato med sårskorpe. Nogle var tykke/hævede. Dyrene var ikke alment påvirkede.
Sektion 7, sti 3 TV… Her var der halebidte grise, som ejer havde sorteret fra i de 2 fornævnte stier (sektion 7, stierne 1 TV og 2 TV).”
Gris nr. 14: ”… 20 kg, hævelse på venstre forben ud for albueleddet, ca 7 cm i diameter. Grisen havde et tykt hævet halebid. Grisen var alment påvirket.”
Gris nr. 15: ”… 35 kg, navlebrok ca. 15 cm i diameter. Sår på undersiden, ca. 6 cm i diameter. Alment upåvirket.”
Gris nr. 16: ”… 30 kg, navlebrok 10x6 cm. Støttehalt på højre bagben. Alment påvirket.”
Gris nr. 17: ”… 33 kg, navlebrok ca. 15 cm i diameter. Alment upåvirket.”
Gris nr. 18: ”… 30 kg, navlebrok ca. 10 cm i diameter. Sår på undersiden ca. 8 cm i diameter. Sårranden var hård og med granulationsvævsdannelse (nyt væv), som tegn på at såret var af ældre dato…”.
Gris nr. 19: ”… 30 kg, lyskebrok over 15 cm i diameter. Alment upåvirket.”
Gris nr. 20: ”… 70 kg, halt på både højre forben og højre bagben. Grisen skød ryg og kunne næsten ikke gå på grund af smerter. Grisen var alment påvirket.”
Gris nr. 21: ”… 60 kg, byld ved venstre øje, så øjet var lukket. Grisen blev flyttet i sygesti.”
Gris nr. 22: ”… 60 kg, navlebrok 10 cm i diameter. Sår på undersiden ca. 7 cm
diameter, med fortykket kant.”
Gris nr. 23: ”… 40 kg, lyskebrok 20x30 cm. Grisen blev flyttet i sygesti…”.
Gris nr. 24: ”… 60 kg, lyskebrok over 15 cm. Alment upåvirket. Grisen blev flyttet i sygesti.”
Gris nr. 25: ”… sostørrelse, ca 200 kg. Kunne ikke rejse sig/støtte på bagpart.” ”… den burde have været sat i sygesti med passende medicinsk behandling eller alternativt aflivet noget tidligere.”
Gris nr. 26: ”… 70 kg, har meget svært ved at rejse sig. Er slinger og vælter rundt. Grisen blev flyttet i sygesti og ejer oplyste, at han ville aflive den.”
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”Gris nr. 1,2, 3, 4, 5 var opstaldet i en overbelagt sygesti med grise af meget varierende størrelse. Til trods for at alle de fem grise havde smertevoldende lidelser, kunne ejer under besøget oplyse, at ingen syge dyr i besætningen var blevet behandlet den seneste uges tid…”.
Af sagens oplysninger fremgår endvidere, at fem grise med blodøre gik i en almindelig sti, selvom de burde være isoleret i sygesti, og at en gris i en sygesti ”med begge ører væk/spist med nekrose”, ikke var i behandling. ”57 halebidte grise gik i stier med ikke halebidte grise. De var ikke sorteret fra og der var ikke igangsat forebyggende tiltag og medicinsk behandling… Gris 21 kunne ikke bruge venstre øje på grund af en byld ved øjet…”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de mange syge og tilskadekomne grise, med forskellige lidelser, som for fleres vedkommende havde antaget en karakter, der var uforeneligt med videre ophold i besætningen, for længst skulle have været taget hånd om i forbindelse med de daglige tilsyn i besætningen. Rådet finder, at grisene, ved at være bragt i den beskrevne tilstand, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved samlet set for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2.1:
Giver de faktiske omstændigheder i sagen Rådet anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger?
Svar ad 2.1:
Rådet finder, at kombinationen af manglende lys og overbelægning i stier i det i sagen beskrevne omfang, ud over at begrænse grisenes mulighed for at rejse og lægge sig samt finde hvile på et tørt leje, endvidere begrænser muligheden for det nødvendige daglige tilsyn af hvert enkelt dyr, så eksempelvis halte dyr, dyr med brok, nedstemte dyr o.lign., der har behov for at blive flyttet i sygesti / behandlet, nemt bliver overset eller ikke opdages.
Forhold 2
Spørgsmål 1.2:
Har der efter Rådets opfattelse været tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller eventuelt mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2 og stk. 3?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 19. juni 2017, at embedsdyrlægerne ved et opfølgende besøg i svinebesætningen d. 27. februar 2017 konstaterede følgende forhold:
Overbelægning
Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne konstaterede ”Tydelig visuel overbelægning” i 4 klimastalde og i 26 stier i sektion 7 til 17 i slagtesvinestaldene.
I klimastald 1 estimerede embedsdyrlægerne en overbelægning på ca. 26 grise, i forhold til at der var plads til 74 grise af 20-30 kg’s legemsvægt, i klimastald 2 en overbelægning på ca. 6 grise, i forhold til at der var plads til 74 grise i samme vægtklasse, i klimastald 4 en overbelægning på ca. 19 grise, i forhold til at der var plads til 56 grise og i klimastald 6 en overbelægning på ca. 29 grise, i forhold til at der var plads til 56 grise. Dette svarer til en overbelægning på henholdsvis ca. 35 %, ca. 8 %, ca. 34 % og ca. 52 % i klimastald 1, 2, 4 og 6, hvor ca. 340 grise var opstaldet.
I slagtesvinestaldene estimerede embedsdyrlægerne en overbelægning på ekstra 9 grise i en sti med plads til 45 (20 %), ekstra 11 grise i en sti med plads til 46 (24 %), ekstra 17 grise i en sti med plads til 33 (52 %), ekstra 2 grise i to stier med plads til 44 (5 %), ekstra 19 grise i en sti med plads til 33 (58 %), ekstra 5 grise i en sti med plads til 44 grise (11 %), ekstra 10 grise i en sti med plads til 45 (22 %), ekstra 2 grise i en sti med plads til 25 grise (8 %), ekstra 1 gris i en sti med plads til 25 grise (4 %), ekstra 3 grise i to stier med plads til 26 grise (12 %), ekstra 1 gris i to sti med plads til 26 grise (4 %), ekstra 3 grise i to stier med plads til 36 grise (8 %), ekstra 8 grise i en sti med plads til 27 grise (30 %), ekstra 5 grise i en sti med plads til 33 grise (15 %), ekstra 8 grise i en sti med plads til 32 grise (25 %), ekstra 6 grise i en sti med plads til 32 grise (19 %), ekstra 3 grise i en sti med plads til 33 grise (9 %), ekstra 4 grise i en sti med plads til 19 grise (21 %), ekstra 3 grise i en sti med plads til 27 grise (11 %) og ekstra 1 gris i fem stier med plads til 13 grise (8 %).
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de mange grise, ved at være holdt i overbelagte stier uden mulighed for at rejse- og lægge sig uden besvær, at være begrænset i adgangen til foder og drikkevand samt muligheden for at finde hvile på et tørt leje, herved samlet set har været udsat for betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil samlet set karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1,2 og 3, stk. 1.
Manglende eller utilstrækkeligt lys
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægerne i sektion 16 konstaterede, at ”der som eneste fungerende lyskilde opsat en projektor i den ene side. Dette lys var ikke tilstrækkeligt til at man kunne tilse dyrene i hele sektionen. Vi måtte bruge lommelygte for bare tilnærmelsesvist at kunne tilse dyr og forhold. Her gik 268 grise. Der var 2 vinduer og ruderne var taget ud.
I sektion 17 var der som eneste fungerende lyskilde opsat en projektor i den ene side. Der var dog vinduer i begge langsider af stalden. De var meget beskidte, 1 vindue var pillet ud i begge sider og gav lidt lys. Der var behov for brug af lommelygte for at dyrene kunne tilses. Her gik 274 grise.
For både sektion 16 og 17 var mængden af lys til rådighed i stalden ikke tilnærmelsesvist nok til at kunne opfylde kravet om 8 timers sammenhængende periode med lys og en lysintensitet på mindst 40 lux.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 542 grise, ved at være opstaldet uden tilstrækkelig belysning, har været udsat for betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Utilstrækkelig tildeling af beskæftigelsesmateriale til grisene
Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne konstaterede, at ”beskæftigelsesmateriale til grisene generelt i hele besætningen, består i langt de fleste stier af hårdt, ikke manipulerbart træ, som enten hænger i en kæde eller ligger tilsølet nede på gulvet. Besætningsejer … oplyser dog, at beskæftigelsesmaterialet i én sti består af blødt og manipulerbart træ.
I sygestierne er der tildelt spåner på gulvet, hvilket gør, at der i disse stier er adgang til beskæftigelses- og rodemateriale.”
Tilstedeværelsen af en tilstrækkelig mængde rode- og beskæftigelsesmateriale tilbudt på en passende måde og værende af en egnet kvalitet anses for at være det bærende element i bestræbelserne på at forhindre, at grises naturligt betingede, undersøgende rode-bide-tyggeadfærd i tilfælde af forekomst af diverse eksterne stressfaktorer, bliver omdirigeret til stifæller og udmønter sig i unormal adfærd som øre- og halebid.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne tildeling af beskæftigelsesmateriale med hårdt træ i kæder eller liggende tilsølede på stigulvet ikke i tilstrækkelig grad kan tilgodese grisenes adfærdsmæssige behov for og lovfæstede krav om beskæftigelsesmateriale. Rådet finder, at grisene, ved at være unddraget adgang til tilstrækkeligt og manipulerbart beskæftigelsesmateriale, har været udsat for væsentlig ulempe, samt ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres adfærdsmæssige behov.
Rådet finder, at grisene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Syge- eller tilskadekomne dyr blev ikke håndteret korrekt
Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne under besøget konstaterede følgende syge eller tilskadekomne dyr, der ikke var håndteret korrekt:
Gris nr. 1: ”… 20 kg. Grisen var alment påvirket. Springhalt pa venstre forben, hvorpå der var en ca. 10 cm stor hævelse. Grisen var tydeligt smertepåvirket, skød ryg og ville helst ligge ned. Der var ingen farvestreger på grisen og derfor ingen tegn på behandling…”
Gris nr. 2: ”… 15 kg. Pendulerende brok ca, 10 cm i diameter. På broksækken var der sår på ca 5 cm i diameter. Grisen var alment påvirket, langhåret, utrivelig, smertepåvirket (skyder ryg). Der var ingen farvestreger på ryggen og derfor ingen tegn på behandling…”
Gris nr. 3: ”… 50 kg. Grisen var alment påvirket. Springhalt på venstre forben, hvorpå der var en ca. 10 cm stor hævelse. På venstre bagben var der en byld ved hasen på ca. 2 cm i diameter. Grisen var tydeligt smertepåvirket, skød ryg og ville helst ligge ned. Der var ingen farvestreger på ryggen og derfor ingen tegn på behandling…”
Gris nr. 4: ”… 50-60 kg. Halt på højre forben, uden igangsat behandling.”
Gris nr. 5: ”… 50-60 kg med brok over 15 cm i diameter. Mangler blød bund og ekstra strøelse i stien.”
Gris nr. 6: ”… 60 kg med brok på ca. 20 cm i diameter. Grisen var alment påvirket. Der var overfladiske slidsår på brokket. Når grisen bevægede sig rundt i stien rørte brokket gentagne gange ved underlaget. Grisen var bevægelseshæmmet. Grisen blev aflivet.”
Gris nr. 7: ”… 90 kg med pendulerende brok ca. 10x15 cm i diameter. Slidsår med rand rundt på 10x12 cm på undersiden af brokket.”
Gris nr. 8: ”… 90 kg. Grisen var alment påvirket. Den var ømbenet på begge bagben og havde understillede lemmer. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 9: ”… 90 kg med lyskebrok på 30x20 cm i diameter. Grisens gang var upåvirket.”
Gris nr. 10: ”… 80 kg med stort, åbent og væskende sår på ca. 7x12 cm i diameter på højre bagben. Grisen var meget alment påvirket, skød ryg og viste tydeligt tegn på smerte. Den havde svært ved at rejse sig op og lægge sig ned og imens sitrede musklerne. Grisen var under behandling med Penovet (antibiotika) og Metacam (smertestillende). Grisen blev aflivet…”
Gris nr. 11: ”… 80 kg. Springhalt på venstre bagben. Grisen var alment påvirket, skød ryg og viste tydeligt tegn på smerte. Grisen ville gerne ligge ned, sad siddende og åd. Havde meget svært ved at rejse sig. Der var flere grønne streger på ryggen. Besætningsejer … oplyste, at den var blevet behandlet. Grisen blev aflivet.”
Gris nr. 12: ”… 70 kg. Grisen var alment påvirket. Den var svært støttehalt på højre bagben. Grisen var meget smertepåvirket med understillede lemmer og skød ryg. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 13: ”… 60 kg, alment påvirket, tynd og smertepåvirket (skød ryg). Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 14: ”… 80 kg. Grisen var alment påvirket. Den var ømbenet på alle ben. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 15: ”… 40 kg. Grisen var alment påvirket. Den var springhalt på højre bagben, som var kraftigt hævet og ved palpation (berøring) varmt og ømt. Grisen var tydeligt smertepåvirket og skød ryg. Der var flere grønne streger på grisen, som tegn på behandling over flere dage uden effekt. Grisen blev aflivet.”
Gris nr. 16: ”… 35 kg, var alment påvirket. Den havde understillede lemmer. Dens gang var slinger og usikker… ikke tegn på at grisen umiddelbart havde været i behandling. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 17: ”… sostørrelse, over 200 kg. Grisen var alment påvirket. Den havde understillede bagben og var øm på begge bagben. Højre bagben var hævet. Havde svært ved at komme ned og ligge, ville helst ligge ned. Grønt M på ryggen, hvortil besætningsejer … oplyste, at den havde fået Metacam dagen forinden… forsøgte at "sulte” den, så den kunne tabe sig og transporteres til slagtning. Soen stod der også i forbindelse med besøget den 29. november 2016, hvor … oplyste, at han ville slagte den til egen boks. Han var dengang blevet informeret om, at enten skulle den i medicinsk behandling eller også skulle den aflives.”
”… Grisen var alment påvirket og havde fortsat svært ved at komme op og ned i samme boks uden blød bund. Den havde tydelige smerter når den stod op…”
Gris nr. 18: ”… 50 kg var alment påvirket. Den var springhalt på venstre forben, havde brok med åbent sår og tydelig rand rundt, som tegn på at tilstanden var af ældre dato. Grisen skød ryg og viste dermed tydeligt tegn på smerte. Grisen blev aflivet…”
Gris nr. 19: ”… 50 kg, halt på venstre forben. Grisen var alment påvirket med understillede lemmer, ømbenet, skød tyg. Ville helst ligge ned. Havde slidsår på venstre bagben. Grisen blev aflivet.”
Gris nr. 20: ”… 50 kg. Alment påvirket. Grisen blev liggende selv om vi var inde i stien. Begge forben var hævede, og da vi fik grisen op kravlede den på forbenene. Grisen var smertepåvirket og blev aflivet.”
Gris nr. 21: ”… 60 kg. Grisen var alment påvirket. Den viste tydeligt tegn på smerte. Den skød ryg, var ømbenet, med understillede lemmer. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 22: ”… 60 kg. Grisen var alment påvirket. Den viste tydeligt tegn på smerte. Den skød ryg, var ømbenet, med understillede lemmer. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 23: ”… 60 kg. Grisen var alment påvirket. Den viste tydeligt tegn på smerte. Den skød ryg, var ømbenet, med understillede lemmer. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Gris nr. 24: ”… 60 kg. Grisen var alment påvirket. Den viste tydeligt tegn på smerte. Den skød ryg, var ømbenet, med understillede lemmer. Grisen skulle aflives. Grisen havde tydelige slidmærker på den ene side efter at have ligget meget. Grisen blev aflivet.”
Gris nr. 25: ”… 60 kg, alment påvirket. Den var utrivelig og langhåret med lettere udspilet mave. Behandling skulle iværksættes og ellers skulle grisen aflives.”
Det fremgår af anmeldelsen, at af de ovennævnte syge- eller tilskadekomne dyr var gris nr. 1, 2 og 16 samt nr. 21-25 i sygesti, men ikke i behandling, selv om det af sagsoplysningerne fremgår, at de var alment påvirket og var tydeligt påvirket af smerter. Gris nr. 6-14, hvoraf flere var alment påvirkede, var opstaldet i sygestier med overbelægning.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de mange syge og tilskadekomne grise, som for fleres vedkommende havde antaget en karakter, der var uforeneligt med videre ophold i besætningen, for længst skulle have været taget hånd om i forbindelse med de daglige tilsyn i besætningen.
Rådet finder, at grisene, ved at være bragt i den beskrevne tilstand, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved samlet set for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2.2:
Giver de faktiske omstændigheder i sagen Rådet anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger?
Svar ad 2.2:
Det fremgår af anmeldelsen, at ”På gulvet i sektion 7 lå en gris, som var skudt med boltpistol. Der var tydeligt skudhul hovedet på grisen, og der var hjernemasse i hullet. Denne gris var ikke stukket med kniv /afblødt. I forbindelse med besøget bad besætningsejer … hans ansatte om at aflive nogle syge grise. Den ansatte hentede en boltpistol og patroner men tog ingen kniv med. Han gik ind i stien for at påbegynde aflivning. Vi bad ham hente en kniv, så han kunne afbløde de dyr, som skulle aflives, så aflivning kunne udfores korrekt.”
Den, der vil aflive dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at grisen, ved ikke straks efter bedøvelse ved skud i panden med boltpistol, at være blevet afblødt ved sufficient overskæring af halspulsårerne, har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det ikke kan udelukkes, at aflivning af grise uden afblødning var rutine i besætningen, idet en ansat i forbindelse med aflivning af en gris under besøget ikke medbragte kniv til afblødning sammen med boltpistol og patroner.
Lægges ovennævnte, ovenstående svar samt sagsakterne med vedlagte fotos til grund, finder Rådet, at dyrene i besætningen samlet set, har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit svinehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder evt. besætningsreduktion, jf. § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Ejer og daglig leder af landsbrugsvirksomheden (herefter T1) samt virksomhedens driftsleder (herefter T2) tiltalt for i flere tilfælde over en længere årrække (2016 - 2018) at have behandlet et større antal dyr groft uforsvarligt og dermed for at have overtrådt bestemmelserne i dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse nr. 1742 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.
Straffen for T1 blev fastsat til betinget fængsel i 3 måneder med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på forholdenes karakter, antal og grovhed, herunder at tiltalte var fundet skyldig i flere forhold af grovere uforsvarlig behandling af dyr i perioden. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet.
Da den tiltalte blev fundet skyldig i groft uforsvarlig behandling af et meget stort antal grise, og da tiltalte fortsat arbejdede med svinebesætninger, fandt retten, at der var gentagelsesrisiko, der sammenholdt med forholdenes grovhed burde medføre rettighedsfrakendelse.
På baggrund af dette blev tiltalte frakendt retten til at eje, bruge, passe eller beskæftige sig med grise i 5 år fra endelig dom, jf. dyrevelfærdslovens § 60.
I forhold til T2 lagde retten ved straffastsættelsen vægt på forholdenes karakter, antal og grovhed, herunder at tiltalte var fundet skyldig i flere forhold af grovere uforsvarlig behandling af dyr. Under hensyn til den tid, der var forløbet siden forholdene blev begået, fandt retten, at bøden på 60.000 kr. skulle nedsættes, jf. straffelovens § 82, nr. 13, til en bøde på 27.500 kr.
Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.