Rådet udtalte 7. oktober 2019:
Spørgsmål 1:
Jeg anmoder om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne, såfremt det lægges til grund, indebærer en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr eller om forholdet har haft karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28?
Svar ad 1:
Det skal indledningsvis oplyses, at Det Veterinære Sundhedsråd ved skrivelse af 5. marts 2019 har anmodet Midt- og Vestsjællands Politi om at få foretaget en patoanatomiske undersøgelse af de nedfrosne præparater til vurdering af sagen.
Af skrivelse af 16. april 2019 fra Midt- og Vestsjællands Politi fremgår følgende: ”Det er på baggrund af en konkret vurdering Anklagemyndighedens opfattelse, at der ikke bør ske obduktion af det frosne materiale. Der skal derfor anmodes om, at Det Veterinære Sundhedsråd udtaler sig på baggrund af det foreliggende materiale”
Rådet er i skrivelsen endvidere supplerende blevet anmodet om, på baggrund af det i sagsakterne foreliggende materiale, at besvare spørgsmål 3.
Rådets udtalelse baseres derfor udelukkende på en vurdering af de af embedsdyrlægen beskrevne sygelige forandringer.
Forhold 1
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. september 2017, at denne ved det levende syn på slagteriet d. 11. august 2017 observerede et springhalt slagtesvin (svin nr. 1), der blev transporteret ”i et særskilt aflukke med strøelse”. ”Dyret kunne ikke gå på alle fire ben ved egen hjælp og forsøgte konstant at aflaste venstre bagben, ved at undgå at lægge vægt på det pågældende ben. Dyret svingede med venstre ben og var hurtig til at prøve at lægge sig ned. Havde tydelig hævelse omkring venstre knæ samt muskelatrofi af venstre skinke.
Ved palpation af knæområdet på venstre ben var der ikke umiddelbart reaktion fra dyret. Knæområdet føltes meget hårdt.
Dyret virkede til at have upåvirket almenbefindende og var normal af huld.”
Det fremgår endvidere, at ”Efter slagtemæssig behandling … fandtes en kronisk ledbetændelse i venstre bagbens knæled med kraftig arvævsdannelse omkring leddet, samt mindst 3 bylder af varierende størrelse (fra valnødde- størrelse til clementinstørrelse). Der var en tyk kapsel på bylderne (1-2 cm tykkelse). Der fandtes ingen tegn på akutte forandringer, hverken i eller omkring venstre bagbens knæled. Fund af akutte forandringer ville kunne være tegn på, at tilstanden var blevet forværret under transporten og at slagtesvinet dermed var blevet mere halt under transporten. Det er derfor undertegnedes vurdering, at slagtesvinet var lige så halt ved pålæsningen i besætningen, som ved aflæsningen på slagteriet.
Forandringerne vurderes at have haft en varighed af mindst halvanden måned...”
Forhold 2
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. oktober 2017 fremgår endvidere, at denne ved det levende syn på slagteriet d. 18. oktober 2017 observerede et slagtesvin (svin nr. 2), som var støttehalt og havde et halesår af en karakter, så det blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Svinet var ikke adskilt fra de andre svin under transporten.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret var støttehalt på hhv. højre forben og venstre bagben. Dyret virkede alment nedstemt og gik helst ikke rundt; ville gerne lægge sig, når den fik ro til det. Dyret var normalt i huld.
Grisen havde et halebid, som ved palpation fandtes rødt, varmt og hævet ved haleroden, hvilket er tegn på en infektion. Grisen flyttede sig og vægrede sig for berøring. Ved palpation af halespidsen (ca. 7 cm) fandtes denne kold, sort og flosset som tegn på, at vævet var nekrotisk (dødt)…
Efter slagtemæssig behandling blev dyret undersøgt … Her fandtes et halesår med nekrotisk dermatitis med uafgrænset osteomyelitis i haleknoglerne, og der var tilhørende forstørrede lymfeknuder og embolisk spredning til lungerne. Der sås kraftig blødning på højre forben muligvis som følge af slag. I venstre bagbens knæled sås kronisk ledbetændelse. Grisen blev kasseret pga. cirkulationsforstyrrelser, embolisk spredning til lungerne og generaliseret muskeldegeneration.
Forandringerne vurderes til at være nyere forandringer, men dog stadig kroniske pga. forandring i halebid og knæleddet på venstre bagben, og derfor har de været til stede, inden transporten fandt sted...”
Forhold 3
Det fremgår tillige af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. januar 2018, at denne ved det levende syn på slagteriet d. 15. december 2017 observerede et slagtesvin (svin nr. 3), der var dårligt gående og havde et halesår af en karakter, så det blev sorteret fra til klinisk undersøgelse. Svinet var adskilt fra de andre svin under transporten.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret havde et grimt halesår som følge af halebid. Ved palpation af halen fandtes det yderste af halespidsen at være nekrotisk væv (sort, flosset, koldt og dødt væv). Ind mod haleroden var huden varm og der var let rødme, som tegn på igangværende infektion. Grisen flyttede sig for berøring af halen.
Det kunne yderligere konstateres at dyret var dårligt gående på alle 4 ben, og at den gerne ville lægge sig ned. Dyret var normal i huld…
Efter slagtemæssig behandling fandt embedsdyrlæge … et betændt halesår med 3-4 cm nekrotiserende (vævsdød) halespids med spredning til lungerne, hvor der fandtes en blodforgiftningsbyld. Dette førte til kassation af hele slagtekroppen.
Derudover viste slagtekroppen udtalt tegn på PSE (Pale, Soft and Exudative meat), dette forekommer hos dyr, der har været udsat for stress, hvorved der sker en nedbrydning af proteiner, og kødet bliver derved lyst og væskedrivende…
Større områder af halen var nekrotisk (vævet var dødt) og der vurderes at være tale om et alvorligt sår, da området ikke er afhelet og dækket af intakt hud. Det vurderes at halesåret, som følge af halebid har været meget smertefuldt for dyret, og at spredning af infektionen har medført at dyrets almenbefindende var påvirket…
Det vurderes at tilstanden (halesår sfa. halebid og infektion) har været til stede ved pålæsning...”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at de tre slagtesvins tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen og burde have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svin 1-3 var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet, før tilstandene fik et omfang som beskrevet.
Rådet finder endvidere, at svin 1-3 ikke var egnet til transport heller ikke adskilt i et rum for sig selv som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret har de været udsat for risiko for puf, bid og tråd fra de andre svin og/eller stød mod vognens sider.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de tre slagtesvin under opholdet i besætningen samt ved at være læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forhold 1-3 som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Spørgsmål 3:
Der ønskes så vidt muligt særligt en udtalelse om lidelsens karakter og alder.
Svar ad 3:
I den aktuelle sag har Anklagemyndigheden afslået, at der foretages en patoanatomisk undersøgelse af kropsdele af de omtalte svin og bedt Rådet vurdere lidelsens karakter og alder på det foreliggende grundlag, hvilket primært udgøres af embedsdyrlægens beskrivelse af forandringerne i de slagtede svin.
Forhold 1
Svinet havde svind (atrofi) af skinkemuskulaturen på venstre bagben. Embedsdyrlægen beskriver sygdomsforandringerne som ”... kronisk ledbetændelse i venstre bagbens knæled med kraftig arvævsdannelse omkring leddet, samt mindst 3 bylder af varierende størrelse (fra valnødde- størrelse til clementinstørrelse). Der var en tyk kapsel på bylderne (1-2 cm tykkelse).”
På baggrund af dette vurderer Rådet, at svinet havde en infektion i venstre bagbens knæled med kraftig udvikling af bindevæv omkring dette samt dannelse af mindst 3 bylder med en kapsel tykkelse på 1-2 cm i relation til leddet. Udvikling af en sådan tilstand skønnes at have taget mindst flere uger.
Forhold 2
Svinet havde et halebid, som ved palpation fandtes rødt, varmt og hævet ved haleroden. Halespidsen omfattende de yderste ca. 7 cm fandtes kold, sort og flosset som tegn på, at vævet var nekrotisk (dødt). Efter slagtemæssig behandling ”… fandtes et halesår med nekrotisk dermatitis med uafgrænset osteomyelitis i haleknoglerne, og der var tilhørende forstørrede lymfeknuder og embolisk spredning til lungerne…. I venstre bagbens knæled sås kronisk ledbetændelse.”
På baggrund af dette vurderer Rådet, at svinet har været udsat for et traume i halen udløst af bid fra andre svin. Dette har medført vævsdød og spredning af bakterier til lymfeknuder og med blodet til lungerne. Lidelsen har udviklet sig gennem mindst nogle dage. Eventuel sammenhæng mellem sårdannelsen i halen og ledbetændelsen kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag. En ledbetændelse, der beskrives som værende kronisk, er typisk af en varighed over mindst 1-2 uger.
Forhold 3
Svinet havde et halesår som følge af halebid. Embedsdyrlægen beskriver at ”Ved palpation af halen fandtes det yderste af halespidsen at være nekrotisk væv (sort, flosset, koldt og dødt væv). Ind mod haleroden var huden varm og der var let rødme… Efter slagtemæssig behandling fandt embedsdyrlægen ”… et betændt halesår med 3-4 cm nekrotiserende (vævsdød) halespids med spredning til lungerne, hvor der fandtes en blodforgiftningsbyld.”
På baggrund af dette vurderer Rådet, at svinet har gennemgået samme forløb som beskrevet i forhold 2, og at lidelsen har udviklet sig gennem mindst nogle dage.
Rådet skal sammenfattende konkludere, at lidelsen hos alle 3 svin har været til stede i besætningen forud for transporten og været tydeligt erkendelige for dem, som har ført tilsyn med svinene samt for transportør ved pålæsningen.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, idet anklagemyndigheden vurderede, at ud fra de samlede omstændigheder i sagen ville den sagsbehandlingstid, som sagen havde haft, ikke stå i rimeligt forhold til den straf, man forventede tiltalte ville blive idømt.
Chauffør:
Tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, idet anklagemyndigheden vurderede, at ud fra de samlede omstændigheder i sagen ville den sagsbehandlingstid, som sagen havde haft, ikke stå i rimeligt forhold til den straf, man forventede tiltalte ville blive idømt.