Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger uden at sørge for behandling/sufficient behandling af dyret eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe.
Svar ad 1:
Indledningsvis skal det anføres, at det ikke fremgår af sagsakterne, hvorledes ungtyren i besætningen har været behandlet herunder evt. tilset af en dyrlæge. Det fremgår af chaufførens forklaring, at ungtyren var opstaldet i dybstrøelse. Det fremgår ikke, hvorvidt den var opstaldet for sig selv eller i fællesboks med andre.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 9. oktober 2018:
”Ved den kliniske undersøgelse af den levende ungtyr kunne det konstateres, at højre bagben havde meget lange klove og tyren trådte helt ned på biklovene ("overflexer” i kodeleddet) når den lagde vægt på benet ved gang og når den stod stille.
Venstre bagben havde en ca. 15x15 cm stor, meget hård hævelse omkring haseleddet. Leddet kunne bøje let ved skridt, men var ellers meget stift og benet blev aflastet i gang og hvile. Dyret var støttehalt på det venstre bagben.
Begge bagben havde meget lange klove… Tyren havde endvidere lange klove på højre forben.
Dyret ville ikke bevæge sig rundt af egen vilje. Man kunne dog drive dyret til at tage enkelte skridt på rampen. Her sås det, at tyren gik tøvende og humpede afsted. Da embedsdyrlægen ville have tyren til at dreje sig blev den stående med begge bagben i jorden og drejede så kun i forkroppen…
Når tyren var overladt til sig selv stillede den venstre ben frem, ind mod midtelinjen, (se foto 3 og 5) På den måde forsøgte den at aflaste venstre bagben, som den nok havde flest smerter i.
Tyren virkede i øvrigt blank i pelsen og havde et middel huld.
Henladt til sig selv virker tyren uinteresseret i sine omgivelser.
Det var svært at vurdere på det levende dyr om der var muskelatrofi (mindre muskelfylde) på det venstre bagben, fordi tyren drejede kroppen for at aflaste venstre bagben og at den gik helt ned på biklovene på det højre bagben. Det betød at tyren kom til at vride i kroppen og symmetri / asymmetri var derfor vanskeligt at se.
Chaufføren oplyste senere (efter vask af bil) at dyret kom fra en skåneboks og at han kun havde haft kort tid (5 sekunder) til at vurdere dyret ved pålæsningen.
…
Efter slagtningen blev det konstateret, at tyren havde stor hævelse på venstre has og var benhård og bestod at knoglevæv. Benet blev derefter skåret af i hasen. Noget af præparatet blev siddende på kroppen (se foto 13) og noget blev siddende på underbenet (se foto 10). 2 dage efter blev kroppen skåret ned og den hævede del af hasen blev skåret af (se foto 15 og 16).
Selve rulleleddet i haseleddet var erkendeligt inde i knoglemassen (se foto 16), men der var mange knoglenydannelser rundt om haseleddet, hvilket skabte den store hævelse omkring venstre has. Knoglenydannelserne gjorde også at leddet ikke var så bevægeligt.
…
Lidelsen i højre ben har formodentlig udviklet sig sideløbende med lidelsen i venstre ben. Højre ben var hævet omkring mellemfoden. Dette skyldes formentlig den forkerte belastning det giver i sener, nerver og muskler når tyren går helt ned på biklovene. Se foto 4, 5 og 9. Det er undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at der er tale om en gammel infektion/ledbetændelse i leddet der formentlig er gået over gevind og dermed har dannet overdrevent meget knoglevæv. Det kan konstateres at lidelsen er af ældre dato. Det vil tage mange uger for kroppen at danne al det knoglevæv, da bindevæv vokser med ca. 2 mm om ugen og derefter skal det så forbene. Så dyret har gået med lidelsen i mindst 3 uger.”
Følgende fremgår af skrivelse af 14. december 2018 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND:
”Sektion for patologi modtog den 12. december 2018 to præparater fra en tyrekalv til patoanatomisk undersøgelse. Præparaterne omfattede højre bagben afskåret i haseleddet og venstre bagben afskåret proksimalt for haseleddet…
Venstre bagben:
Venstre bagben var ved modtagelsen gennemsavet saggitalt, og derudover var haseleddet gennemsavet på tværs gennem Talus og Calcaneous. Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes omkring haseleddet massiv periartikulær knoglenydannelse med en tykkelse på op til ca. 3 cm. Ved inspektion af den gennemsavede flade fandtes kronisk, purulent, nekrotiserende artritis (ledbetændelse) i det proximale intertarsal led (Articulatio talocaneocentralis). I forbindelse med ledbetændelsen, og i det omkringliggende nydannede knogelevæv, fandtes tre abscesser målende 1 x 0,8, 1,4 x 0,8 og 2,2 x 1,4 cm på snitfladen. Abscesserne var omgivet af bindevævskapsler med en tykkelse på ca. 0,1 til 0,2 cm.
Ved inspektion af klovene fandtes disse at være forvoksede og fejlstillede (sakseklove). Den indvendige og udvendige klov målte i længden henholdsvis ca.12,5 og ca. 13 cm. Undersiden af klovene var forvoksede i en sådan grad, at der var dannet et hulrum med en dybde på ca. 2 cm. På den udvendige klov var hulrummet delvist omsluttet af horndannelse i form af en ’’dobbeltsål”. Ved saggital gennemsavning af klovene fandtes en deformering af det udvendige klovben.
Højre bagben:
Højre bagben var ved modtagelsen gennemsavet saggitalt. Ved inspektion af klovene fandtes disse at være forvoksede og fejlstillede (sakseklove). Den indvendige og udvendige klov målte i længden henholdsvis ca. 15 og ca. 12 cm. Undersiden af klovene var forvoksede i en sådan grad, at der var dannet en ’’dobbeltsål”. Ved saggital gennemsavning af begge klove fandtes en deviation mellem klovbenene og klovkapslerne på ca. 0,1 til 0,2 cm udfyldt af nydannet bindevæv.
Venstre bagben er sæde for en kronisk, nekrotiserende, purulent artritis med sekundær knoglenydannelse og abscessdannelse. Baseret på mængden af nydannet knoglevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger. Klovene var forvoksede og fejlstillede, og baseret på længden af klovene vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.
Højre bagben er sæde for forvoksede og fejlstillede klove. Begge klovben var drejet i forhold til klovkapslen, hvorfor disse er sæde for laminitis (forfangenhed). Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv mellem klovben og klovkapsel vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ungtyrens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den blev aflivet/nødslagtet. Rådet finder, at ungtyren under det lange sygdomsforløb i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe, og at den ikke er behandlet under hensyntagen til dens adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at ungtyren har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet at besætningsejer, chauffør og transportfirma ved at lade dyret transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén eller væsentlig ulempe.
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at ungtyren ikke burde have været transporteret levende til slagtning. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Under læsning samt transport har ungtyren været udsat for høj grad af smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe, og den er ikke behandlet under hensyntagen til dens adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at ungtyren under læsning samt transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte vognmand blev meddelt strafbortfald.
Tiltalte vognmandsfirma blev straffet med bøde på 60.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2), samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 (nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. stk. 3) jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3 jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, jf. straffelovens § 89.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.