Rådet udtalte 30. september 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtekalv nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling ved at lade den transportere fra besætningen og til slagteriet?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. februar 2019, at der ved levende syn på slagteriet d. 3. december 2018 blev konstateret 2 støttehalte kalve.
Embedsdyrlægen observerede følgende vedrørende slagtekalv nr. 1:
”Jeg lægger mærke til dyret, fordi det står stille med højre bagben løftet helt op under bugen. Dyret sætter efterfølgende gentagne gange benet til jorden, men løfter det straks spontant igen. Dette er et tegn på smerte, idet kalve under normale forhold altid vil stå på ligeligt på alle fire ben. Dyret har derfor tydeligris smerter, når der støttes på benet. Ved nærmere undersøgelse findes dyret støttehalt. Det bevæger sig kun nødigt. Først når jeg eller slagteren driver på dyret bruger det alle 4 ben og bevæger sig. Når dyret er i bevægelse bruges højre bagben kun nødigt. Det ses endvidere at dyret er kraftigt bjørnefodet. Dvs, når koden (ledet mellem underben og tåens knogler) er så gennemtrådt, at den helt el. omtrent får vandret stilling. Desuden har den lange klove….
…
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i middel grad på pågældende ben.
Kontrolfund og vurdering af det konstaterede:
Efter aflivning er muskelfylden på begge bagben vurderet… Efter ophængning så det ud til at muskelfylden på højre lår var mindre udviklet end på venstre lår.... .
Ved åbning af hofte leddet på højre bagben, fandtes i dette en kronisk ledbetændelse, med nedbrydning af ledbrusken. (Proliferativ artritis med degeneration af ledbrusk)… En sådan forandring af ledbrusken er smertevoldende og er årsag til at kalven ikke ønsker at belaste højre bagben. Hvilket forklarer haltheden.
Konklusion:
Årsagen til haltheden er af kronisk karakter og har derfor også været til stede både i besætningen og inden læsning af dyret. Haltheden er så udtalt og synlig, at den har været erkendelig for både besætningsejer og transportør inden transporten.
Da dyret ikke var i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter, vurderes kalven ikke at have været transportegnet. Kalven var heller ikke egnet til transport under ekstra hensyn (dvs. med ekstra tykt lag egnet strøelse og adskilt fra andre dyr).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medsendte foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at kalven ikke har været egnet til transport. Under læsning og transport har kalven været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtekalv nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling ved at lade den transportere fra besætningen og til slagteriet?
Svar ad 2:
Embedsdyrlægen observerede følgende vedrørende slagtekalv nr. 2:
”Dyret står på knæene. Dette er dyrets hvilestilling. Dyret står kun nødigt på alle 4 ben. Når den gør det, er det i en unaturlig stilling med understillede bagben og forbenene let fremadrettede. Kalven har indtørrede gødningsrester på begge forknæ, samt på bringen. Da det er indtørret er det formentligt ikke "skidt” fra transport eller ophold på slagtehus, men ’’skidt” som over tid er aflejret, når kalven bruger sine forknæ og underben til at stå og/eller gå. Jeg ser desuden at alle klove er meget forvoksede.
Kontrolfund og vurdering af det konstaterede:
Efter slagtning er begge forben undersøgt yderligere. Klovene er forvoksede og klovkapslerne krydser ind over hinanden. Dette er tegn på at klovene ikke har været udsat for normalt slid. Der er heller ikke er foretaget fornødent klovbeskæring i besætningen, således at klove, der ikke slides naturligt, beskæres til naturlig form. Kalven har tydeligvis gået rund på knæ og koder i længere tid, hvilket understøttes af det aflejrede ’’skidt” på forbenene fra kode til knæ... Det er embedsdyrlægens vurdering at de lange klove har været så smertevoldende at kalven ikke ønsker at støtte på dem og vælger at tage støtte på forknæ i stedet. Desuden forhindrer de lange klove kalven i at både stå og bevæge sig normalt.
Konklusion:
Årsagen til den unaturlige benstilling er ukendt, men har stået på længere tid, og har været til stede både i besætningen samt inden læsning af kalven.
Da dyret ikke var i stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter, vurderes kalven ikke at have været transportegnet. Kalven var heller ikke egnet til transport under ekstra hensyn (dvs. med ekstra tykt lag egnet strøelse og adskilt fra andre dyr).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medsendte foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at kalven ikke har været egnet til transport. Under læsning og transport har kalven været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund - har de to slagtekalves sygdom/lidelser været erkendtlige forud for transporten?
Svar ad 3:
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kalvenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen. Tilstandene burde have været erkendt og afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at kalvene blev isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund - kan de to slagtekalves sygdom/lidelser være blevet forværret/mere synlig under transporten?
Svar ad 4:
Rådet kan ikke udelukke, at kalvenes kliniske symptomer, herunder smerter blev forværret under læsningen og transporten, hvor de har været udsat for på- og aflæsning, risiko for stød, puf og tråd fra de andre kalve og endvidere har skullet kompensere for vognens bevægelser.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 5. februar 2020 fra Midt- og Vestjyllands Politi:
Spørgsmål 6:
Har slagtekalv nr. 1, under sit ophold i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Lægges svar ad 1 og 3 i Rådets udtalelse af 20. september 2019, j.nr. 2019-24-0151-00148/2019-24-0151-00038, sagsakterne samt vedlagte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kalven under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at kalven i besætningen under det lange sygdomsforløb har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 7:
Har slagtekalv nr. 2, under sit ophold i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Lægges svar ad 2 og 3 i Rådets udtalelse af 20. september 2019, j.nr. 2019-24-0151-00148/2019-24-0151-00038, sagsakterne samt vedlagte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kalven under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at kalven i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse:
Påtaleopgivelser.
Besætningsejer påtaleopgivet, idet vanskelighederne, omkostningerne eller den tid, det ville kræve at gennemføre sagen, ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som det forventedes, at besætningsejer ville blive idømt, hvis retten fandt besætningsejeren skyldig.
Der blev navnlig lagt vægt på, at virksomheden var under konkurs, og at der ikke var nogen sandsynlighed for, at virksomheden fortsatte, og at der i konkursboet var gjort flere store krav gældende, hvorfor der ikke ville være økonomiske midler tilbage til dækning af et eventuelt bødekrav.
Transportvirksomhed påtaleopgivet, idet transporten ikke var udført at transportvirksomheden, men af besætningsejer selv.