2019-24-0152-00113

Halte svin ikke behandlet eller tilset af dyrlæge

20-09-2019

Skrivelse af 6. marts 2019 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00012-19).
To støttehalte svin. Begge gik i en almindelig sti og var ikke tilset af dyrlæge.

Rådet udtalte 20. september 2019:

Spørgsmål 1:

Hvor længe har lidelserne hos gris 1 og gris 2 været erkendtlig?

Svar ad 1:

Det fremgår embedsdyrlægens anmeldelse af 10. oktober 2018, at der ved et opfølgende kontrolbesøg fandtes mangelfulde forhold vedrørende håndteringen af syge dyr. Det fremgår af anmeldelsen at:

”Gris 1 (video 1): Et slagtesvin (ca. 60 kg) var opstaldet i en almindelig sti (sti 16, som var slået sam­men med sti 15 og sti 17) i den store staldsektion. Stierne var indrettet med et indeareal med dybstrøel­se, et foderområde, samt et overdækket udeareal med spaltegulv. Ved inspektion af grisen i bevægelse, fandtes at denne var springhalt (ikke tog støtte) på venstre forben. Når grisen stod stille, aflastede den benet ved ikke at lægge vægt derpå, samt at holde benet løftet, så kun spidsen af kloven berørte under­laget. Grisen havde en stor hævelse omkring albueleddet. Ved palpation (berøring) af denne hævelse, fandtes den fast af konsistens. Den faste konsistens af hævelsen er et tegn på at tilstanden ikke er akut, men derimod er af længere varighed. X oplyser at grisen ikke har været i medicinsk behandling eller har været flyttet til en sygesti. X aflivede grisen under kontrolbesøget.

Det vurderes at grisen burde være taget fra til en sygesti og tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidlige­re tidspunkt, da det vurderes at tilstanden har varet i minimum 1 uge.

Gris 2 (foto 1-2 og video 2): Slagtesvinet (ca. 70 kg) var opstaldet i en almindelig sti (sti 7) i den store staldsektion. Stierne var indrettet med et indendørsareal med lejeområde med dybstrøelse og et foder­område med spaltegulv, samt et overdækket udeareal med spaltegulv. Ved inspektion af grisen i bevæ­gelse, fandtes at denne var svært støttehalt på højre forben. Når grisen stod stille, aflastede den benet ved at løfte det, så kun spidsen af kloven rørte jorden. Den havde en stor hævelse omkring forknæet på benet. Ved palpation (berøring) af hævelsen, fandtes denne hård på den mediale side (den side, som vender ind mod venstre forben) af forknæet, mens den var blød på den laterale side…

X oplyser at grisen ikke har været i medicinsk behandling eller har været flyttet til en sygesti. X afli­vede grisen under kontrolbesøget. Efter aflivningen blev højre forben taget med. Ved nærmere under­søgelser af benet, kan det konstateres at hævelsen har en omkreds på ca. 30 cm.

Det vurderes at grisen burde være taget fra til en sygesti og tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt…”

Præparat fra gris 2 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Ved inspektion af præparatet fandtes området omkring carpalleddet fortykket og målte udvendigt ca. 10,5 x 8,5 x 10,5 cm. Ved åbning af skulder og albueled fandtes disse upåfaldende. Efter komplet, saggital gennemsavning af præparatet fandtes i den dista­le del af ulna (den distale vækstlinje og epifyse) kronisk, purulent, sekvestrerende osteomyelitis med fistelkanaler til 2 periartikulære abscesser. Læsionen var afgrænset af ca. 0,3 cm binevæv. Den ene abscess var beliggende dorsalt for carpalleddet, havde et volumen på ca. 7-8 mL og var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,6 cm. Den anden abscess var beliggende ventralt for carpalleddet, havde et vo­lumen på ca 1-2 mL, og var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,9 cm. Det proximale carpalled var mellem ulna og de proximale carpalknogler sæde for en kronisk, granulerende artritis med periartikulær fibrosering. Det nydannede bindevæv og granulationsvæv havde en tykkelse på op til 1,5 cm.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre forben er sæde for en kronisk, purulent, sekvestrerende osteomyelitis i den distale del af ulna, med opbrud til og abscessdannelse i det periartikulære væv omkring carpalleddet. Endvidere er det mest proximale carpalled sæde for en kronisk, granulerende artritis med periartikulær fibrosering. Baseret på tykkelsen af det nydannede binde- og granulationsvæv vurde­res forandringerne at have en alder på flere uger.”

Lægges ovennævnte og det medsendte foto- og videomateriale til grund, finder Rådet, at gris 1´s tilstand har været erkendelig i mindst 1 uge og gris 2´s tilstand har været erkendelig i flere uger.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har Gris nr. 1 og nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svaret bedes begrundet.

Svar ad 2:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks eller også skal en dyrlæge tilkaldes hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tørt og blødt underlag, når dette er hensigtsmæssigt.

Lægges ovenstående og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at grisenes situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville været sket ved, at de var blevet flyttet i sygesti med blødt underlag, løbende var blevet vurderet og, såfremt tilstanden ikke bedredes, var blevet aflivet.

Rådet finder, at grisene under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at grisene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.