Heste holdt under dårlige forhold med risiko for tilskadekomst - en hest var skadet og en hest havde behandlingskrævende lidelse

Rådet udtalte 2. september 2019:

Spørgsmål 1:

Var den konstaterede byld på hingstens penis akut behandlingskrævede og i givet fald hvordan?

Svar ad 1:

Det fremgår af sagens akter, at politiet aflagde besøg i et hestehold efter anmeldelse om uforsvarlige forhold for to heste på en mark. Ved besøget observerede politiet, at ”… en hingst… havde en stor byld på penis på størrelse med en håndbold. ”Såret” var blodigt, huden var sprækket og nogle steder dryppede det med betændelse.”

Af tilkaldt praktiserende dyrlæges journal fremgår følgende om undersøgelsen af hingsten d. 5. september 2017:

”Klinisk undersøgelse: Hesten har en patologisk hævelse/ knude på ca 15 x 15 cm på penis.

Hævelsen er hård og har små læsioner på overfladen. Hævelsen/ knuden forhindrer hingsten i at trække penis ind i forhuden. Hesten støtter ligeligt på alle 4 ben, og kan trækkes rundt på folden. Når hesten går, pendulerer og slår penis med hævelsen under bugen på hesten, og hævelsen er fuld af fluer, og disse forhold bedømmes at genere hesten. Hestens almentilstand i øvrigt iab... Ejerens kommentarer: Han var bevidst om at hesten havde en hævelse på penis, den havde været tilstede i ca 2-3 uger, og han mener at det kommet som følge af en bedækningsskade, da den gik på fold sammen med flere hopper. Ejer har ikke selv tilkaldt dyrlæge til at vurdere/behandle hesten, eller selv forsøgt at gøre noget ved læsionen.

Behandling: Aflivning på stedet efter ejers ønske Han fik valget at få hesten aflivet, eller undersøgt og behandlet på dyrehospital.”

Penis blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Sektionsfund:
Ved sektion af præparatet fandtes en fast, huddækket, uregelmæssig masse beliggende perifært for corpora cavemosa. Huden i forbindelse med præparatet var stedvist mis­farvet, sprækket og med en slimet overflade. Ved sagittal gennemskæring af præpara­tet fandtes massen at bestå af bindevæv. Bindevævet havde en tykkelse på ca. 8 cm.

Der blev udtaget væv fra repræsentative områder i massen til histologisk undersøgel­se. Ved den histologiske undersøgelse fandtes store mængder bindevæv med tilstede­værelse af stavformede bakterier (forrådnelsesbakterier). Fokalt i processen fandtes koageldannelse og infiltration af inflammatoriske celler.

Konklusion:
Forandringerne er forenelige med kronisk bindevævsdannelse omkring corpora cavernosa. På baggrund af mængden af bindevæv vurderes læsionen at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at hingstens tilstand på et langt tidligere tidspunkt skulle have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet underkastet nærmere dyrlægeundersøgelse og behandling, alternativt aflivet. Ved undladelse heraf har hingsten været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.

Spørgsmål 2:

Såfremt spm. 1 besvares bekræftende anmoder jeg Rådet om at vurdere, hvorvidt en mang­lende tilkaldelse af dyrlæge eller behandling af den anførte lidelse efter Rådets opfattelse udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig be­handling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?

Svar ad 2:

Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at hingsten har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Udgør et løstliggende pigtrådshegn på en mark, hvor heste går og derved kan vikle sig ind i eller skade sig på, efter Rådets vurdering en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyre­værnslovens § 28, stk. 1-3?

Svar ad 3:

Rådet finder, at løstliggende pigtrådshegn på arealer eller i rum, hvor heste/dyr opholder sig udgør en væsentlig risiko for, at de kommer til skade og ikke bliver beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og hvorved de bliver udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 4:

Hvordan vil Rådet karakterisere de øvrige fysiske forhold ved stalden og marken, herunder hestenes adgang til at drikke af en beskidt mødding, i relation til dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?

Svar ad 4:

Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 14. september 2017, at ”I stalden var der flere områder med murbrokker og andet gammelt inventar. Desu­den var stalden meget nedslidt i konstruktionen og det umiddelbare indtryk var, at der var risiko for nedstyrtning. Området udenfor laden var meget sumpet, og det var ikke muligt for undertegnede, at komme ind i laden, denne blev derfor inspiceret udefra. I området udenfor laden og stalden lå der murbrokker flere steder. I samme område var der en form for mindre sø. Vandet var grønt i overfladen og ejer havde oplyst til politiet, at han i forbindelse med udmugning ofte smed gødningen i søen. Hestene havde fri adgang til den, og de gik rundt i den under besøget. Når de gik i det kom der en tydelig rådden lugt. Det blev observeret, at hestene drak af vandet. Et an­det sted på marken blev der observeret løst liggende hegn…”.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres be­hov.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at hestene, ved at være unddraget adgang til frisk drikkevand samt holdt på en måde, der ikke tilgodeser deres behov, hvor de er i risiko for at komme til skade, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 5.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf.  § 1, § 2 og § 3, stk. 1.