Rådet udtalte 14. oktober 2019:
Vedrørende 2018:
Spørgsmål 1:
Vedrørende hesteholdet generelt:
Såfremt sagens akter lægges til grund, kan Rådet da udtale sig om, hvorvidt samtlige heste på adressen derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 9. februar 2018 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne af politiet var tilkaldt i en sag om dyreværnsmæssige forhold i sigtedes hestehold. Staldområdet bestod af 2 længer med 4 bokse i hver. I boksene opholdt sig 25 heste. Nogle bokse var slået sammen, og nogle anvendt som mødding. Der var frisk strøet med halm i alle bokse ved ankomsten, men i løbet af kort tid var halmen trådt ned, og der var vådt under halmen. Når hestene bevægede sig, kunne man høre det svuppede. I en boks med 14 heste var der i en stor del af boksen et bjerg af gødning stablet op som mødding, hvorved hestene kunne gå op i dyngen med risiko for at synke ned eller komme galt af sted. Generelt var alle 25 heste tilsmudsede med indtørret gødning op ad ben og lår samt under bugen og på siden af kroppene – på enkelte helt op på ryggen. Flere heste havde sår og hårløse partier, som kunne tyde på luseinfektion. To af hestene blev beskrevet i huldkarakter 2 som sygeligt afmagrede, mens 5 blev beskrevet i huldkarakter 4 som værende under middel. Fra boksene i begge længer var der udgange til folde, men disse udgange var alle spærret med undtagelse af en udgang, der gav adgang til et stort vandhul.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hestene igennem længere tid, ved at være unddraget adgang til tørt leje, uden adgang til passende motion, ved ikke at være behandlet passende imod utøj samt for 7 hestes vedkommende, ved ikke at være fodret sufficient til et acceptabelt huld, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bokse og arealer, hvor hestene blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 2:
Særligt vedrørende hest nr. 1 (Chipnr. …):
Såfremt sagens akter lægges til grund, kan Rådet da udtale sig om, hvorvidt hest nr. 1 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens erklæring af 9. februar 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at hest nr. 1, en haflinger hoppe, blev vurderet i huldkarakter grad 2 (sygeligt afmagret) med fremstående ribben og knogler og med indsvundet muskulatur uden fedtlag. Hoppen havde en langhåret pels, som var fyldt med skæl og små sårskorper over hele kroppen. Pelsen var tilsmudset af indtørret gødning op ad ben og lår. Hoppen virkede nedstemt.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at hoppen igennem længere tid, ved at være unddraget adgang til passende tørt leje i boks 1, uden adgang til passende motion, ved ikke at være behandlet passende imod utøj samt ved ikke at være fodret sufficient til et acceptabelt huld, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvori hoppen blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 3:
Særligt vedrørende hest nr. 4 (Chipnr. …)
Såfremt sagens akter lægges til grund, kan Rådet da udtale sig om, hvorvidt hest nr. 4 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Af embedsdyrlægens erklæring af 9. februar 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at hest nr. 4, en hingstplag, blev vurderet i huldkarakter grad 2 (sygeligt afmagret) med fremtrædende knogler og kun meget lidt fedt og med visuelt synlige ribben trods hestens lange pels. Hesten var tilsmudset af indtørret gødning op ad ben og på bugen. Den virkede nedstemt. Pelsen var tilsmudset af indtørret gødning op ad ben og lår.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at hingstplagen igennem længere tid, ved at være unddraget adgang til passende tørt leje, uden adgang til passende motion og ved ikke at være fodret sufficient til et acceptabelt huld, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvori hingstplagen holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 4:
Særligt vedrørende hest nr. 15 – … (uden chip):
Såfremt sagens akter lægges til grund, kan Rådet da udtale sig om, hvorvidt hest nr. 15 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens erklæring af d. 9. februar 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at hest nr. 15, en hoppe, der gik i boks 2 med et område, der var så vådt, at der var et væskespejl, blev vurderet i huldkarakter 4 (under middel) med et brystben, der virkede stort og fremstående. Hoppen var nedstemt med begge øjne næsten helt lukkede med tåreflåd. Hovedet var hævet omkring kæbe og mule. Pelsen var lang og tilsmudset med indtørret gødning op ad ben, lår, bug og ryg.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at hoppen igennem længere tid, ved at være unddraget adgang til passende tørt leje, uden adgang til passende motion og ved ikke at være fodret sufficient til et acceptabelt huld, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvori hoppen blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov for et tørt leje.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 5:
Særligt vedrørende hest nr. 17 (Chipnr. …):
Såfremt sagens akter lægges til grund, kan Rådet da udtale sig om, hvorvidt hest nr. 17 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Af embedsdyrlægens erklæring af 9. februar 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at hest nr. 17, en vallak, blev vurderet i middel foderstand, dog med nedsat muskelfylde. Hesten havde en skade på højre bagben, hvor der var sår på både yder- og inderside med tydelig granulationsvævsdannelse. Benet var hævet fra under knæet og nedad. Hesten tog støtte på benet. Hestens pels var lang og tilsmudset med indtørret gødning op ad ben, lår, mave og på siderne.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at hesten på et tidligere tidspunkt burde have været tilset af en dyrlæge og behandlet for skaden på højre bagben. Ved endvidere at være opstaldet på en måde, der har bevirket tilsmudsning af pels med indtørret gødning og ved undladelse af passende undersøgelse og behandling samt motion, har hesten været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvor hesten blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov for passende tørt leje.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagen fra 2018 i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 6:
Ingen bemærkninger.
Vedrørende 2019:
Spørgsmål 1:
Vedrørende hesteholdet generelt:
Såfremt sagens akter lægges til grund (navnlig manglende adgang til tørt leje, manglende adgang til vand, manglende adgang til fold (motion)), kan Rådet da udtale sig om, hvorvidt samtlige heste på adressen derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens erklæring af 27. februar 2019 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at embedsdyrlægen d. 19. februar 2019 medvirkede ved endnu en kontrol i sigtedes hestehold. I staldens 2 længer var der i alt 8 bokse med udgang til folde, men hvor udgangene til disse var spærret med undtagelse af udgangen fra 2 bokse. Flere bokse havde defekte døre, der hængte i hængsler, hvilket bevirkede, at dørene kunne skubbes delvis ud, hvorved der var risiko for beskadigelse af dyrene. I boksene var der med undtagelse af et område i boks 1 ikke adgang til passende tørt leje. Når hestene bevægede sig rundt, hørtes svuppende lyde. I boksene opholdt sig i alt 31 heste, hvoraf 27 blev tilset. Generelt var alle heste tilsmudsede med indtørret gødning op ad ben og lår og på flere buge og på dyrenes sider. På flere sad gødningen i kager, og på nogle sad kagerne i større kugler. Der konstateredes ikke vand i drikkekopper, og samtlige spande, baljer og trug var tørlagte. Ved vanding af hestene gav dette anledning til indbyrdes kamp om at komme til trugene.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hesteholdet fortsat igennem længere tid, ved at være unddraget adgang til tørt leje, uden adgang til passende motion, og ved at være unddraget adgang til drikkevand, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bokse og arealer, hvor hestene blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 2:
Vedrørende den ene hest i boks 8 (foto 14 og 15):
- Kan Rådet ud fra de 2 fotos samt embedsdyrlægens beskrivelse foretage en nærmere vurdering af hestens huld?
- Kan Rådet ud fra de 2 fotos samt embedsdyrlægens beskrivelse vurdere, hvorvidt hesten har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens erklæring af 27. februar 2019 samt af det ledsagende billedmateriale (foto 14 og 15) fremgår, at en hest i boks 8 havde synlige ribben og andre knoglestrukturer. Ved palpation føltes et tyndt lag af muskulatur og fedt. Hesten var lettere nedstemt med våd og tilsmudset pels helt op ad siderne.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at den beskrevne hest igennem længere tid, ved at være unddraget adgang til passende tørt leje og ved ikke at være fodret sufficient til et acceptabelt huld, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvori hesten blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen fra 2018 i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Idet Rådet allerede har besvaret spørgsmålet vedrørende sagen i 2018, antager Rådet, at spørgsmålet retteligt angår sagen vedrørende 2019.
Svar ad 3:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af nedenstående forhold:
1. Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, § 2 og § 3, ved d. 30. januar 2018 og i nogen tid forud herfor på ejendommen i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat sit hestehold bestående af 25 heste for uforsvarlig behandling og 4 af hestene for grovere uforsvarlig behandling.
1a. Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 804 af 22. juni 2017 om identifikation af dyr af hestefamilien, § 9, stk. 1, nr. 2. Forholdet omtales ikke nærmere
2. Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 5, jf. § 21, stk. 1 ved kontrolbesøg d. 27. februar 2018 for at have undladt at efterkomme Sydøstjyllands Politis pålæg af 31. januar 2018. Forholdet omtales ikke nærmere.
3. Overtrædelse af mark og vejfredslovens § 13, stk. 1. Forholdet omtales ikke nærmere.
4. Overtrædelse af mark og vejfredslovens § 13, stk. 1. Forholdet omtales ikke nærmere.
5. Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, § 2 og § 3, ved d. 19. januar 2019 og i nogen tid forud på ejendommen at have behandlet sit hestehold på 27 heste uforsvarligt.
6. Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 5, jf. § 21, stk. 1, ved kontrolbesøg d. 28. februar 2019 at have overtrådt Sydøstjyllands politis pålæg af 19. februar 2019. Forholdet omtales ikke nærmere.
7. Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 804 af 22. juni 2017 om identifikation af dyr af hestefamilien, § 9, stk. 1, nr. 2. Forholdet omtales ikke nærmere.
Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af forhold 1 og 5.
I forhold til forhold 1 fandt retten på baggrund af embedsdyrlæge 1´s forklaring og de optagne fotos som støttede hendes forklaring, at tiltalte havde udsat sit hestehold på 25 heste for uforsvarlig behandling.
Retten lagde ved vurderingen endvidere vægt på, at embedsdyrlæge 2 ikke mindes at have tilset tiltaltes heste for utøj i pelsen eller utilstrækkeligt huld i perioden umiddelbart frem til d. 30. januar 2018.
Retten fandt på baggrund af de samme grunde, at hestene med chipnr. xxxx og chipnr. xxxy burde have været tilset af en dyrlæge som følge af et sår med tydeligt granulationsvævsdannelse på højre bagben, hvorfor behandlingen af disse blev karakteriseret som grovere uforsvarlig behandling.
Henset til at hesten uden chip havde en forudbestående kronisk lidelse i øjenregionen, der efter embedsdyrlægens forklaring ikke kunne behandles og ikke medførte smerte for hesten, var det ikke bevist, at tiltaltes behandling af denne hest kunne karakteriseres som grovere uforsvarlig.
I forhold til forhold 5 lagde retten efter de optagne videoer til grund, at hestene i længere tid havde været uden adgang til frisk drikkevand. Tiltalte blev fundet skyldig i uforsvarlig behandling af 27 heste, dog efter anklagemyndighedens påstand herom med undtagelse af, at hesten i boks 8 ikke var fodret sufficient til et acceptabelt huld.
Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge eller passe dyr af hestefamilien i 3 år fra endelig dom.
Sagen blev anket for Landsretten. Landsretten fandt ikke, på baggrund af oplysningerne vedrørende hestenes adgang til foder og den generelle huldtilstand i besætningen, at der var et generelt problem med tilstrækkelig fodring af hestene. Tiltalte blev fundet skyldig i den øvrige del af tiltalen i overensstemmelse med byrettens dom.
Landsretten tiltrådte vedrørende forhold 5, at hestene dagligt fik vand, men at vandingen ikke var tilstrækkelig til at tilgodese deres behov.
Det blev endvidere lagt til grundt, at hestene var tilsmudsede med indtørret gødning op af ben og lår, og at der på flere af hestene sad indtørret gødning i kager.
Under disse omstændigheder fandt landsretten, at tiltalte havde behandlet hestene uforsvarligt.