Rådet udtalte 14. maj 2019:
Spørgsmål 1:
Er det Rådets vurdering, at ejerne af hunden har behandlet den forsvarligt og omsorgsfuldt i tiden fra den 22. maj 2018 til den 12. juni 2018?
1a. Hvis nej, hvilken grad af uforsvarlig behandling vurderes det, at hunden har været udsat for?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagens akter, at ejerne bragte hunden til dyrlæge A d. 22. maj 2018 ca. 5 dage efter, at de første gang havde konstateret forandringer i huden.
Hunden blev undersøgt, og af journalen fremgår det, at der var ”pustler og papler på store dele af kroppen, perioculært, pinna, hals, skuldre, ben, abdomen. Huden er tæt oversået med små hævelse temp:38,7… D: obs voldsom bakteriel follikulititis”. Der blev udtaget hudskrab og prøver til bakteriologisk dyrkning, og hunden blev sat i en foreløbig behandling med antibiotika og medicinsk shampoo. Ifølge journalen fra dyrlæge A, seponerede ejerne antibiotikabehandlingen d. 29. maj 2018, da de ikke fandt, at der var klinisk bedring hos hunden. Dyrlæge A anbefalede telefonisk yderligere udredning med blodprøver og hudbiopsier for at kunne stille en diagnose og udskrev d. 30. maj 2018 recept på 2 forskellige typer antibiotika til yderligere behandling af hudbetændelsen. Ejerne aflyste, ifølge journalen fra dyrlæge A, aftalen om yderligere undersøgelse af hunden, og dyrlæge A så ikke hunden igen. Om hunden efterfølgende er blevet tildelt det ordinerede antibiotikum er usikkert. Det fremgår af sagsakterne, bilag 13, ”Rapport, Oversigt over medicin”, at der er givet antibiotika i perioden fra 6. til 11. juni 2018. Hverken type, styrke eller dosering er noteret.
Fra d. 28. maj 2018 til 12. juni 2018 var hunden i behandling med flere forskellige homøopatiske midler hos en homøopat. Af SMS korrespondancen mellem ejerne og homøopaten fremgår, at hundens tilstand gradvis forværredes. Ejer skriver:
d. 29.5.18
”Vi syntes det bliver værre nu. Knopperne spreder sig og nogle større sår som vist på billedet… vi er lidt bekymret da han også er begyndt at klø sig rigtig meget.”
d. 4.6.2018
”… er meget afkræftet og har det ikke godt. Vil rigtig gerne tale med dig i morgen og lige høre dig hvad du tænker om situationen. Føler han lider nu og der er lidt hårdt at se på”
d. 10.6.2018
”… er meget træt og sover næsten hele tiden. Synes også han er meget varm, men ellers vurderer jeg at hans udbrud er i bero og han er i en helingsproces, men dog meget svært at bedømme efterhånden”.
D. 12.juni 2018 blev hunden præsenteret for dyrlæge B. Af journalen fremgår:
”Temp:39,5. Meget sløv hund, går langsomt og lægger sig hurtigt efter kommet ind - virker meget nedstemt for en unghund!.
Han mangler det meste af pelsen undtagen på dorsum, har papuløs dermatitis generaliseret, hyperæmiske områder poter, sårskorper især nakkeregionen, men spredt generelt samt hyperkeratose generaliseret!! Inderside pinnae: hyperkeratose moderat til udtalt og pinnae hævede, let øget cerumen, ellers iab selve øregange - øm ved berøring! (trækker sig). Puritus++, men øm ved berøring (trækker sig). Lugter surt/svampet.
2 små skrab højre skulder og overarms-region (bløder straks-hud meget medtaget!), i olie:demodex+++…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Idet hundens behandling d. 28. maj 2018 blev overtaget af homøopaten og behandlingen med antibiotika blev seponeret, gik der yderligere 14 dage, før der blev stillet en diagnose, og hunden fik den korrekte behandling. I disse 14 dage forværredes hudlidelsen og hundens almentilstand væsentligt.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hunden, ved at gå i mindst 14 dage uden sufficient behandling for demodikose (infektion med hårsækmider) og pyodermi (hudbetændelse forårsaget af bakterier), således at den udviklede de beskrevne forandringer i huden og fik påvirket almen tilstand, ikke er blevet behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Ved at ejerne afbrød den af dyrlæge A ordinerede antibiotikabehandling og valgte ikke at få udredt hunden yderligere for dens hudlidelse, før den blev præsenteret for dyrlæge B d. 12. juni 2018, har hunden ikke været behandlet omsorgsfuldt, under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Lægges dette til grund finder Rådet, at hunden, i perioden fra d. 29. maj 2018 til d. 12. juni 2018, har været udsat for smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hunden i perioden 29. maj 2018 til 12. juni 2018, ved ikke at blive behandlet sufficient, har været udsat for en betydelig grad af smerte lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den er ikke blevet passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at hunden herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Er det Rådets vurdering, at ejerne af hunden handlede korrekt, da de ca. 1 uge efter konsultationen hos den 1. dyrlæge overlod behandlingen af hunden til homøopat …?
2a. Hvis nej, hvorledes burde ejerne have handlet?
Svar ad 2:
Nej.
Straks ejerne ikke fandt, at der var effekt af den ordinerede medicin, burde de have fået hunden udredt yderligere hos en dyrlæge, med henblik på at få hunden genundersøgt og vurderet med henblik på valg af terapi. Såfremt ejerne ønskede at behandle med homøopatiske midler, burde dette have været gennemført i samråd med en dyrlæge.
Spørgsmål 3:
Er det Rådets vurdering, at det er dyrevelfærdsmæssigt korrekt som homøopat at behandle en hund, der er i behandling hos en dyrlæge for en alvorlig hudlidelse?
3a. Hvis nej, hvad burde homøopat … have gjort?
Svar ad 3:
Nej, med mindre det sker i samråd med dyrlægen, der har hunden i behandling.
Det fremgår af sagsakterne, at hunden havde en alvorlig hudlidelse, som påvirkede dens almentilstand. På det tidspunkt, hvor hunden blev sat i behandling med homøopatiske midler, var årsagen til hundens hudlidelse endnu ikke klarlagt. Det fremgår ikke entydigt af sagsakterne, om homøopaten anbefalede at afbryde den dyrlægeordinerede behandling, eller om det var ejernes egen beslutning. Hunden blev tiltagende dårligere under det 14 dages behandlingsforløb, hvor den fik homøopatiske midler.
På baggrund af ovenstående og sagens akter, finder Rådet, at det ikke var dyreværnsmæssigt korrekt af homøopaten at behandle hunden, og at han burde have henvist hunden til fornyet dyrlægeundersøgelse, da ejeren d. 29. maj 2018 oplyser at tilstanden forværres. Såfremt homøopaten mente, at han kunne bidrage til bedring af hundens tilstand, burde behandlingen have været givet i samråd med en dyrlæge, og den af dyrlægen iværksatte terapi burde ikke have været afbrudt uden aftale.
Spørgsmål 4:
Er det Rådets vurdering, at homøopat …s behandling af hunden har medført en forværring af hundens tilstand frem til den 12. juni 2018.
4a. Hvis ja, er det Rådets vurdering, at homøopat …s behandling har medført en uforsvarlig behandling af hunden eller eventuel grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af hunden.
Svar ad 4:
Ja. Ved at hunden fik afbrudt den dyrlægeordinerede behandling d. 29. maj 2018 og ikke fik stillet en entydig årsagsdiagnose og ikke kom i sufficient medicinsk behandling før d. 12. juni 2018, er det Rådets vurdering, at hudlidelsen er forværret, således at hunden ved præsentation for dyrlæge B d. 12. juni 2018 fremstod som beskrevet i svar ad. 1. nedstemt, med feber og generaliserede hudforandringer med pelstab, kløe og smerter.
Ved at hunden kom til at gå mindst 14 dage med den beskrevne hudlidelse, har den ikke været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den er ikke passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Hunden har herved været udsat for mindst uforsvarlig behandling jf. dyreværnsloven § 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Er det Rådets vurdering, at homøopat … har udført behandling af hunden omfattet af dyrlægegerningen.
5 a. Hvis ja, hvilken behandling er omfattet af dyrlægegerningen.
Svar ad 5:
Ja. Rådet finder, at homøopaten har taget hunden i behandling for en alvorlig hudlidelse, hvor veterinærfaglig indsigt er en forudsætning for at stille en diagnose og give korrekt terapi.
Der skal henvises til lovbekendtgørelse nr. 48 om lov om dyrlæger, §2, stk. 1, punkt 2 og 6 og stk. 2, hvoraf det fremgår:
”§ 2. Ved dyrlægegerning forstås
2) at tage andres dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt
6) at udøve anden virksomhed hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning
Stk. 2. Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 35.”
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 6:
Nej.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
T1 og T2 (hundeejere):
1.
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2 og § 3 ved i forening i perioden fra den 29. maj til den 12. juni 2018, at have undladt at behandle hunden forsvarligt, herunder at have undladt at beskytte den bedst muligt mod smerte lidelse, angst og væsentlig ulempe samt at have undladt at passe den omsorgsfuldt, idet de ikke sikrede, at hunden fik sufficient behandling mod demodikose (infektion mod hårsækmider) og pyodermi (hudbetændelse forårsaget af bakterier), idet de overdrog hundens behandling til en homøopat og seponerede behandling med antibiotika, hvorved hunden mistede det meste af pelsen, fik svær grad af hudbetændelse med kroniske forandringer i form af fortykkelse af huden, friske sår, sårskorper udtalt kløe smerter og ubehag fra hud og fortykkede øreflipper, og feber.
T3 (homøopat):
2 a.
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, jf. § 2 og § 3, ved i perioden fra den 29. maj til den 12. juni 2018, at have behandlet hunden uforsvarligt, herunder at have undladt at beskytte den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe samt at have undladt at passe den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet han i sin egenskab af homøopat, tog hunden i behandling for en alvorlig hudlidelse, herunder anbefalede en seponering af dyrlægeordineret antibiotika, uden at dette skete i samråd med en dyrlæge, der havde hunden i behandling, hvorved hunden ikke fik sufficient behandling mod demodikose og pyodermi, hvilket medførte at hunden mistede det meste af pelsen, fik svær grad af hudbetændelse med kroniske forandringer i form af fortykkelse af huden, friske sår, sårskorper udtalt kløe smerter og ubehag fra hud og fortykkede øreflipper og feber.
2 b.
Samt tiltalt for overtrædelse af dyrlægelovens § 38, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. stk. 1. pkt. 2, og 6, ved i perioden fra den 28. maj til den 12. juni 2018, uden at have autorisation som dyrlæge eller anden adgang til at udøve dyrlægegerning, at have taget hunden under behandling for sygdom, der kræver veterinær indsigt og at have udøvet anden virksomhed, hvor veterinær uddannelse er af væsentlig betydning, idet han i sin egenskab af homøopat behandlede hunden for en alvorlig hudlidelse som anført i forhold 2 a.
T3 udeblev fra retsmødet, hvor sagen blev hovedforhandlet, hvorfor der blev afsagt selvstændig udeblivelsesdom vedrørende forhold 2 a og 2 b over denne tiltalte, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1.
I forhold til T1 og T2 fandt retten efter en samlet vurdering, at begge tiltalte var skyldige i overensstemmelse med forhold 1 i den rejste tiltale. Retten lagde vægt på, at de tiltalte havde handlet uforsvarligt ved ikke tidligere at sørge for, at hunden fik sufficient behandling mod sin demodikose og pyodemi, idet der gik knap to uger fra at de tiltalte fik konsulteret dyrlægeklinikken til at de fik tilset hunden ved en ny dyrlæge. Retten lagde vægt på, at hunden fik det tiltagende værre i løbet af de to uger. Retten lagde endvidere vægt på, at det alene tog dyrlægen nogle minutter at konstatere, at hunden havde levende hårsækmidler, hvilket var primærårsagen til lidelsen. Retten fandt derfor, at hundens diagnose kunne være konstateret tidligere. Retten lagde endvidere vægt på, at T3 var homøopat og ikke dyrlæge, hvilket de tiltalte var klar over, ligesom de tiltalte ikke havde aftalt med en dyrlæge, at deres hund skulle henvises til en sådan til behandling.
Endelig lagde retten vægt på udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd af 14. maj 2019.
Straffen blev fastsat til en bøde på 2.000 kr. til hver af de tiltalte.
Retten fandt dog, at der var tale om en ukompliceret straffesag, hvor sagsbehandlingstiden - uden at det skyldtes de tiltaltes forhold, og uanset at sagen havde været forelagt Det Veterinære Sundhedsråd - havde oversteget det rimelige i et sådant omfang, at de tiltalte burde kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., og princippet i disse bestemmelser.
Retten fandt derfor, at kompensationen burde ydes på den måde, at de tiltalte fik strafbortfald, og at statskassen skulle betale sagsomkostningerne.