Rådet udtalte 2. september 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte forklaringer vedrørende aflivning af hvalpen lægges til grund, har den derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsakterne, at en syg hundehvalp, Yorkshire terrier, 3 måneder gammel, blev forsøgt aflivet med udstødningsgas fra en bil. Da dette mislykkedes, blev den aflivet ved drukning i en vandpyt.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.
Ved at blive aflivet på den ovenfor beskrevne måde har hvalpen været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil anse forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 22. juni 2021 fra Østjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte forklaring vedrørende aflivning af hvalpen ved gasning lægges til grund, har den derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af forklaringen fra de to tiltalte, angående gasningen af hvalpen, fremgår:
Tiltalte A:
”De lagde hvalpen i et klæde og lagde den i bunden af en spand, som ... holdt op til udstødningsroret på hendes bil. Der var lidt liv i hvalpen på dette tidspunkt. Imens sad hun i bilen og trådte på speederen. Hun vil tro, at ... holdt spanden op til udstødningen i ca. 1 minut.”...
”De lagde blot hvalpen i vandet for at se, om hvalpen ville reagere på det kolde vand”
Tiltalte B:
”…hvalpen blev gasset ved, at ... trådte på speederen, mens hvalpen lå en i spand, som hun holdt op til udstødningsrøret. Hvalpen blev gasset i nogle sekunder, indtil der kom en mand. Manden spurgte til, hvad de lavede. Manden foreslog at lægge hvalpen i en vandpyt for at sikre, at den var død. De lagde derfor hvalpen i en vandpyt.”
Af vidneforklaringen fremgår:
”Han blev derefter ledt hen til bilen og spanden. Han så, at hundehvalpen lå på jorden. Hvalpen så bestemt ikke levende ud. Han ved ikke, om hvalpen var død.”
Det fremgår af udtalelsen fra de to sigtede, at hvalpen ved forsøget på aflivning lå i bunden af en spand, pakket ind i et klæde, og at spanden blev holdt op til udstødningsrøret på en bil med tændt motor i et sted mellem ”nogle sekunder og ca. et minut”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.
Såfremt ovenstående lægges til grund, finder Rådet, at hundehvalpen, ved at være aflivet ved den angivne metode, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hvalpen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 13 stk. 1.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Begge tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, og § 25, stk. 1, jf. stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde § 14, stk. 2, jf. stk. 1, samt for T1´s vedkommende tillige § 3 i dyrevelfærdsloven, ved i forening, at have behandlet en syg hundehvalp, tæve, alder ca. 3 mdr., groft uforsvarligt med karakter af mishandling og for T1´s vedkommende, som ejer af hvalpen, at have undladt at behandle den omsorgsfuldt, herunder at lade en dyrlæge stå for aflivning af hunden, idet de tiltalte i forening foretog aflivning af hundehvalpen ved gasning og eller drukning.
Retten fandt efter bevisførelsen, at de tiltalte i forening tog livet af den pågældende hundehvalp, der var meget syg, ved at gasse den.
Herefter og efter udtalelserne fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt retten, at det var bevist, at de tiltalte var skyldige i overensstemmelse med tiltalen. Dog fandtes det ikke bevist, at de tiltalte havde druknet hvalpen. De tiltalte blev derfor frifundet for denne del af tiltalen.
For begge de tiltalte blev straffen fastsat til fængsel i 20 dage.
Straffen blev gjort betinget for begge de tiltalte, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholdte betingelsen om, at de ikke måtte begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten lagde vægt på forholdets karakter og sagens alder.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, rettens indtryk af de tiltalte og sagens alder, fandtes det ikke påkrævet, at de tiltalte tillige blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i et af retten fastsat tidspunkt. De tiltalte blev derfor frifundet for anklagemyndighedens påstand herom.