Rådet udtalte 7. oktober 2019:
Spørgsmål 1:
Er rådet enig med embedsdyrlæge D1 i, at de seks hundehvalpes ophold i den beskrevne kasse er udtryk for grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling og i benægtende fald: foreligger der i stedet uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling, hvis det lægges til grund,
at hundene opholdt sig i kassen i ca. 21 1/2 time i døgnet (bilag 6, side 3)?
at hundene opholdt sig i kassen i ca. 8 timer i døgnet (bilag 7, side 2)?
Svar ad 1:
Af sagsakterne og sagens videomateriale fremgår, at 6 hvalpe var indespærret i en trækasse fremstillet af pallerammer. Kassen målte 120x80 cm og var ca. 1 meter høj. I bunden lå et tyndt lag plastic, og der var ikke noget hundene ellers kunne ligge på. Kassen var for oven lukket af med en træplade, og det eneste lysindfald/ventilation kom fra et mindre hul mellem to brædder i kassen. Hvalpene havde ikke adgang til hverken foder eller vand.
Det fremgår af sagsakterne, at der var varmt og ildelugtende i kassen på grund af ringe mulighed for ventilation og de mange dyr. Bunden og siderne af kassen var fugtige af urin.
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at hvalpene, da de blev taget op af kassen, var meget tørstige. Dette understøttes af sagens videomateriale.
Det fremgår dertil af sagsakterne, at de i alt 7 hvalpe drak ca. 7½ l vand. Af embedsdyrlægens udtalelse fremgår, at hundene har været indespærret hele deres liv.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hvalpene, ved at være spærret inde i en lukket trækasse hele deres liv
- i mørke, med dårlig luftcirkulation, høj temperatur og urinvåde vægge og bund,
- uden tilstrækkelig plads,
- uden konstant adgang til drikkevand, hvorved de blev meget tørstige,
- uden mulighed for stimulation eller for at bevæge sig frit, herunder legeaktivitet,
- uden mulighed for at besørge et andet sted end sovepladsen,
- uden mulighed for at finde tørt leje og
- uden adgang til foder,
ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Såfremt det lægges til grund, at hvalpene har opholdt sig ca. 21½ time af døgnet hele deres liv i kassen, finder Rådet, at de har været udsat for høj grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hvalpene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§1, 2 og 3, stk. 1, 2. punktum.
Såfremt det lægges til grund, at hvalpene har opholdt sig i ca. 8 timer af døgnet hele deres liv i kassen, finder Rådet, at de har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hvalpene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 2. punktum.
Spørgsmål 2:
Er rådet - på grundlag af gennemsyn af de foreliggende filmklip - enig i embedsdyrlægens vurdering af de seks hundehvalpes huld (2 - 3)?
Svar ad 2:
Dette kan Rådet ikke eksakt svare på. Ved bedømmelse af huld indgår både en visuel og en palpatorisk (at føle på) vurdering af dyret. I sagsakterne anvendes ”WSAVA Body Condition Score”, der bygger på 9 vægttrin, baseret på både visuel og palpatorisk vurdering af det enkelte dyr. Der er en flydende overgang fra trin til trin. På baggrund af de 9 vægttrin inddeles der i tre overordnede vægtklasser, hvor 1-3 er under middel, 4-5 er middel og 6-9 er over middel. Det er således ikke muligt alene på baggrund af videoklip/billeder at angive en eksakt huldscore for et dyr.
Af sagens billedmateriale fremstår flere af hvalpene rent visuelt som værende i normalt huld og enkelte i huld under middel. Dette understøttes af politirapporten fra kontrolbesøget d. 30. oktober 2018, hvor det beskrives at ”…skønnedes de i fornuftigt huld og fysisk form, måske lidt under middel huld” og af udtalelsen fra den praktiserende dyrlæge, som beskriver ”Huld var middel, dog grænsende til under middel for alles vedkommende”.
Spørgsmål 3:
Kan i givet fald det lave huld skyldes andre forhold end utilstrækkelig fodring og i givet fald hvad?
Svar ad 3:
Ud over utilstrækkelig og insufficient fodring, er der en række tilstande, der vil kunne medføre et nedsat huld, herunder blandt andet indvoldsorm. Såfremt flere individer i en bestand er i huld under middel, er den mest sandsynlige årsag dog utilstrækkelig og/eller insufficient fodring. Der henvises for øvrig information til lærebogsmateriale på området.
Spørgsmål 4:
Er rådet enig med embedsdyrlægen i, at opholdet for hundehvalpen i det beskrevne bur er udtryk for grovere uforsvarlig behandling og i benægtende fald: foreligger der i stedet uforsvarlig behandling, hvis det lægges til grund,
at hunden opholdt sig i buret i ca. 21 1/2 time i døgnet (bilag 6, side 3)?
at hunden opholdt sig i buret i ca. 8 timer i døgnet (bilag 7, side 2)?
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse at:
”Derudover sad der en hvalp i et lille bur ved siden af fjernsynet, bunden i buret var vådt af urin, ingen adgang til vand”. Dette understøttes af sagens billedmateriale, hvoraf det fremgår, at buret, hvalpen blev holdt i, var af en størrelse, så det kun ville være egnet til kortvarigt ophold, f.eks. i forbindelse med transport. Der var i buret hverken adgang til foder eller vand, og der var ikke adgang til tørt leje. Hvalpen havde ingen beskæftigelsesmaterialer i buret.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at hvalpen, ved at været indelukket
- uden konstant adgang til drikkevand,
- uden mulighed for at bevæge sig frit, herunder legeaktivitet,
- uden mulighed for at besørge et andet sted end sovepladsen,
- uden mulighed for at finde tørt leje og
- uden adgang til foder,
ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Såfremt det lægges til grund, at hvalpen har opholdt sig ca. 21½ time af døgnet hele dens liv i kassen, finder Rådet, at den har været udsat for høj grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hvalpen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§1, 2 og 3, stk. 1, 2. punktum.
Såfremt det lægges til grund, at hvalpen har opholdt sig i ca. 8 timer af døgnet hele dens liv i kassen, finder Rådet, at den har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hvalpen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 2. punktum.
Spørgsmål 5:
Ifølge erklæringen fra embedsdyrlægen (bilag 10, side 1) tømte de seks + en hundehvalpe vandskålen på ca. 1 1/2 liter i alt fem gange, svarende til ca. 7 1/2 liter eller i gennemsnit godt en liter pr. individ. Kan rådet på det grundlag udtale noget om graden af tørst - herunder om hvor lang tid, der omtrentligt er gået siden det seneste indtag af vand?
Svar ad 5:
Hundes daglige væskeindtag afhænger af mange faktorer bl.a. deres vægt, deres aktivitetsniveau, temperaturen i omgivelserne og om de spiser våd- eller tørfoder. Normalt vil en hund drikke ca. 50 ml. pr. kg. pr. døgn, men op til 90 ml. pr. kg. pr. døgn kan være normalt for nogle individer.
Hvalpenes vægt fremgår ikke af sagsakterne, men ud fra race, alder og sagens billedmateriale, skønnes vægten til omkring 7 kg. pr. hvalp. En hvalp på 7 kg vil forventes at drikke mellem 350 og 630 ml i døgnet. På baggrund af dette, vil det forventede, maksimale væskeindtag pr. døgn for de 7 hvalpe være ca. 4,5 liter.
Af sagens videomateriale fremgår, at alle hvalpene drikker længe, da de bliver tilbudt vand og af sagsakterne fremgår, at hvalpene tilsammen, over en kort periode, drikker ca. 7,5 liter.
På baggrund af dette vurderer Rådet, at det er lang tid siden hvalpene sidst er blevet tilbudt vand.
Spørgsmål 6:
Hvor meget vand forventes en hundehvalp af racen dansk/svensk gårdhund med en alder på ca. 5 1/2 måned at drikke i løbet af et døgn?
Svar ad 6:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Er rådet enig med embedsdyrlægen i, at kaninernes ophold i de to bure uden naturligt lysindfald er udtryk for grovere uforsvarlig behandling og i benægtende fald: foreligger der i stedet uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Af sagsakterne fremgår, at: ”I et mørkt rum i kælderen stod der to bure med en kanin i hver, der var intet vindue i rummet og det var ikke muligt at tænde for lyset. Begge kaniner gik i deres egen afføring, det var kun meget sparsomt tegn på at der havde været strøelse i burene på et tidspunkt. De havde ikke adgang til hø eller halm, den ene havde en smule foder i madskålen den anden havde intet. Begge havde en smule vand i deres vandflasker”.
Sagens billedmateriale understøtter beskrivelsen af dyrenes burforhold.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at kaninerne, ved at være opstaldet i et mørkt rum, i beskidte bure, hvor de gik i deres egen afføring uden strøelse og uden adgang til stråfoder, og for den ene kanins vedkommende, tillige uden adgang til foder, ikke er blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. De er ikke blevet behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Burene, de har været holdt i, har ikke tilgodeset deres behov.
Rådet finder, at kaninerne herved har været udsat for høj grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil anse forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1,2 og 3, stk. 1, 2. punktum.
Spørgsmål 8:
Er rådet enig med embedsdyrlægen i, at den voksne hanhunds huld, som er vurderet til 3, i sig selv er udtryk for uforsvarlig behandling?
Svar ad 8:
Rådet vil nære betænkelighed ved at vurdere, at det indebærer nogen grad af uforsvarlighed, alene det forhold at den voksne hanhunds huld vurderes til grad 3.
Spørgsmål 9:
Er rådet enig med embedsdyrlægen i, at de 21 kattes huld, som er vurderet til under 4, i sig selv er udtryk for uforsvarlig behandling?
Svar ad 9:
Rådet vil nære betænkelighed ved at vurdere, at det indebærer nogen grad af uforsvarlighed, alene på baggrund af at de 21 kattes huld vurderes til under 4.
Det fremgår af sagsakterne, at kattene var vommede formentlig på grund af indvoldsorm, og at de alle var inficerede med lopper og øremider. Desuden fremgår det af den praktiserende dyrlæges beskrivelse at: ”Tre katte ser noget sølle ud: A, B og C. Har sagt hvis ikke de ser bedre ud om en måned når de er behandlet første gang og er begyndt at tage på, så skal de aflives”.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet at kattene, ved at være inficeret med lopper, øremider og formodentligt orm, og ved at tre katte var i ringe helbredsmæssig stand, uden de var blevet tilset af en dyrlæge, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kattene derved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 10:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 10:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 25.000 kr. og betaling af sagens omkostninger for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.