Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Hvad er det udtryk for, at flere af dyrene har ’’uproportionalt store hoveder i forhold til krop og lemmer” (forhold 2, bilag 6, punkt 1)?
Svar ad 1:
At dyrene har uproportionalt store hoveder i forhold til krop og lemmer er et udtryk for, at dyrene ikke har haft en normal vækst. Dette kan skyldes, at de ikke er fodret i henhold til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Spørgsmål 2:
Hvad er det udtryk for, at flere af dyrene er ’’utrivelige med strittende hårlag” (forhold 2, bilag 6, punkt 1)?
Svar ad 2:
Dette kan være udtryk for, at dyrene ikke er fodret sufficient og/eller er syge.
Spørgsmål 3:
Hvad kan være årsagen/årsagerne til, at kalve/ungdyr pådrager sig ringorm, hvordan konstateres lidelsen og hvilken behandling er sædvanlig, når lidelsen pådrages?
Svar ad 3:
Ringorm er en svampeinfektion i huden. Et højt smittepres af svampesporer pga. eksempelvis dårlig hygiejne eller lav immunstatus øger risikoen for klinisk erkendelig ringorm. Lidelsen er let konstaterbar, idet svampen vokser koncentrisk og efterlader runde hårløse partier i huden med skældannelse og forhorning i midten af de hårløse partier. Diagnosen kan endeligt stilles ved, at dyrlægen verificerer diagnosen ved diagnostisk test. Behandlingen vil bestå i sammen med dyrlægen at forsøge at identificere evt. prædisponerende faktorer i besætningen, behandling af dyrene med antimykotisk virkende stoffer eller evt. ved i sommerhalvåret at flytte dyrene udenfor.
For yderligere oplysninger skal der henvises til faglitteratur på området.
Spørgsmål 4:
Hvad kan være årsagen/årsagerne til, at kalve/ungdyr pådrager sig næseflåd og hvilken behandling er sædvanlig, når lidelsen pådrages?
Svar ad 4:
Årsag til næseflåd kan være udtryk for infektion i luftvejene. Årsagen vil typisk være en bakterie-/virusinfektion eller blandingsinfektioner. Dårligt management, herunder uhygiejnisk opstaldning, dårligt klima, stor udskiftning af dyr, dårlig kvalitet af foder, insufficient fodring, lav immunstatus etc. kan være medvirkende faktorer for anslag af forskellige typer af luftvejslidelser.
Kalve med luftvejsinfektioner bør undersøges af en dyrlæge, med henblik på at der stilles en diagnose efterfulgt af relevant medicinsk behandling eller aflivning og eventuelt isolering i sygeboks. Såfremt der er et generelt problem i besætningen, bør prædisponerende faktorer identificeres.
Spørgsmål 5:
Hvad kan være årsagen/årsagerne til, at kalve/ungdyr pådrager sig hoste, og hvilken behandling er sædvanlig, når lidelsen pådrages?
Svar ad 5:
Se svar ad 4. Med henblik på yderligere udredning, skal der henvises til faglitteratur på området.
Spørgsmål 6:
Hvad er det udtryk for, at kalve/ungdyr har hængende ører?
Svar ad 6:
Hængende ører hos kalve/ungdyr er oftest et tegn på nedstemthed som følge af sygdom generelt, men kan også skyldes specifikke lidelser i ligevægtsorganet.
Spørgsmål 7:
Er rådet enig med embedsdyrlægerne i, at kalvenes og ungdyrenes tilstand (huld m.v.) hænger sammen med ’’lang tid med utilstrækkelig tildeling af foder” (forhold 2, bilag 6, ad punkt 1)?
Svar ad 7:
Rådet finder, at kalvene og ungdyrene var afmagrede, havde strittende hårlag og uproportionalt store hoveder som følge af mangelfuld foderoptagelse over længere tid.
Spørgsmål 8:
Er rådet enig med embedsdyrlægerne i, at det er tegn på smerte, hvis en kalv skærer tænder (forhold 2, bilag 6, punkt 2)?
Svar ad 8:
Ja, det er tegn på smerte.
Spørgsmål 9:
Burde dyr med de nævnte lidelser have været behandlet af dyrlæge og/eller placeret i sygesti?
Svar ad 9:
Følgende fremgår af dyrlægens situationsbeskrivelse:
”Der blev tilset dyr og opstaldningsforhold for 5 kalve i to udendørs bokse bag en staldlænge, 39 kreaturer i to bokse i åben løsdriftsstald og 10 kalve opstaldet i foderlade. Der blev taget billeder af dyr og forhold (se Fotomappe).
Klinisk beskrivelse
- Generelt var kalvene og de yngste ungdyr i ringe huld og der var flere, der var vommede og utrivelige med strittende hårlag og uproportionelt store hoveder i forhold til krop og lemmer. Flere af kalvene/ungdyrene var kraftigt angrebet af ringorm, der var dyr med næseflåd og hoste i alle staldafsnit.
- De nedenfor nævnte kalve udviste tydeligt sygdomstegn og var alment påvirkede:Kalv CKR nr. … var afkræftet og havde hængende ører, næse- og tåreflåd samt skar tænder som er tegn på smerte. Gik i dybstrøelsesboks bag staldlænge med en anden kalv.
Kalv CKR nr. … var meget mager, var afkræftet og havde vanskeligt ved at rejse sig og den hostede. Gik i dybstrøelsesboks i åben stald med 11 andre kreaturer, herunder nogle meget store.
Kalv CKR nr. … var meget mager og svækket, hostede, kom ikke op at stå under besigtigelsen og virkede uinteresseret i omgivelserne. Gik i dybstrøelsesboks i åben stald med 11 andre kreaturer, herunder nogle meget store.
Kalv CKR nr. … var meget mager og afkræftet, havde diarre og hængende ører. Gik i fællesboks i laden med 5 andre kalve.
Kalve CKRnr. … og … var meget magre, hostede, havde næseflåd og besværet vejrtrækning. Kalven skar desuden tænder, som er tegn på smerte. Gik i fællesboks i laden med 4 andre kalve.
Kalv CKR. nr. …: meget mager, indfaldne øjne, strittende hårlag. Gik i fællesboks i laden med 5 andre kalve.
- I dybstrøelsesboksen med de 3 kalve lige bag staldlængen var der spidse søm i brædderne der udgjorde boksinventaret, med risiko for at kalvene kunne komme til skade. I samme boks gik kalv med CKR nr. …, som havde grime på af halmstrik med lang snor hængende efter sig, med risiko for, at den kunne hænge fast/komme til skade.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Ad 1:
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene for længst burde have været fodret sufficient, undersøgt af en dyrlæge med henblik på at udrede dyrene for eventuelle lidelser, der kunne være medvirkende årsag til, at dyrene magrede af. Dyrene med næseflåd og hoste burde have været undersøgt af en dyrlæge og behandlet samt flyttet til en passende boks.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og de er ikke blevet passet herunder fodret under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Ad 2:
Lægges dyrlægens beskrivelse til grund, finder Rådet, at de 7 kalve for længst burde have været isoleret i sygeboks undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Rådet finder, at kalvene herved har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke er ikke blevet passet herunder huset og fodret under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Ad 3:
Lægges dyrlægens beskrivelse til grund, finder Rådet, at de 3 kalve, ved at være opstaldet under de nævnte forhold med risiko for at komme til skade, ikke er blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, og de er ikke blevet passet herunder huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum og arealer, hvor dyrene er holdt, er således ikke indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov er blevet tilgodeset.
Rådet finder, at kalvene herved, har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 10:
Vil rådet - punkt for punkt som rubriceret ovenfor - karakterisere forholdene som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlige behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling eller eventuelt under niveauet for uforsvarlig behandling (dyreværnslovens § 28 stk. 4)?
Svar ad 10:
Se svar ad 9.
Spørgsmål 11:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 11:
Det fremgår af sagsakterne herunder billedmaterialet 1-6, at dyrene går rundt i gødning med manglende strøelse, uden mulighed for at søge hvile på et tørt, strøet leje. Lægges dette til grund, finder Rådet, at dyrene herved har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe og de er ikke blevet passet herunder huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum og arealer, hvor dyrene er holdt, er således ikke indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov er blevet tilgodeset.
Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 26. august 2019 fra Fyns Politi:
Spørgsmål 12:
Er de af kvægdyrlæge … afgivne erklæring af henholdsvis 12 og 17. januar 2018, inddraget i Deres besvarelse af spørgsmål 1 – 11?
Svar ad 12:
Rådet kan oplyse, at de af kvægdyrlæge …s afgivne erklæringer er inddraget i overvejelserne og besvarelsen i det omfang, Rådet har fundet dem relevante i forhold til de beskrevne forhold d. 12. januar 2018.
Spørgsmål 13:
I benægtende fald anmodes Rådet om efter fornøden gennemgang af bilag 8 og 9 at tage stilling til om dette giver anledning til en ændring af selve besvarelsesgrundlaget, som det fremgår af Rådets erklæring af 21. juni 2019.
Svar ad 13:
Udgår.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af mark- og vejfredslovens § 13, stk.1, jf. § og stk. 1 (forhold 1). Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig i forhold 1.
Desuden tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3 stk. 1, jf. straffelovens § 89 og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk.1, jf. § 5, ved i en periode frem til d. 12. januar 2018 på en ejendom, som ejer af og ansvarlig for kvægbesætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet besætningen eller dele heraf uforsvarligt, herunder syv kalve groft uforsvarligt (forhold 2).
Retten lagde på baggrund af indholdet af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, politiassistentens forklaring omkring forholdene for dyrene og de fremlagte fotos til grund, at dyrene gennem en længere periode var fodret utilstrækkeligt og at de ikke havde modtaget passende behandling.
Tiltalte blev fundet skyldig for overtrædelse af forhold 2.
Straffen blev fastsat til en bøde på 38.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Ved fastsættelsen af bøden lagde retten vægt på, at overtrædelsen var begået i forbindelse med udøvelse af erhverv og at forholdene havde stået på over en længere periode.