Ko med ældre hofteskred nødslagtet

Rådet udtalte 26. november 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte beskrivelse af kontrolfundene på slagteriet og udtalelse af 6. februar 2019 fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lægges til grund kan Rådet udtale sig om skadens alder?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af tilkaldte dyrlæges nødslagtningsattest af 14. december 2017: ”SDM ko…Udskredet i nat. Lammet H.B… Aflivning skal foretages før transporten”

Af embedsdyrlægens skrivelse af 23. januar 2018 fremgår:

” … Ved post mortem (efter slagtning) blev det først konstateret, at der var synlig forskel på muskelfylden af det højre og venstre lår (billede 1 og 2). Dette indikerer, at skaden er så gammel, at muskulaturen er formindsket som følge af, at det højre bagben er blevet "sparet” i gennem længere tid. Da det er smertefuldt og til ulempe for dyret, at gå på et ben, der har en skade, der sidestilles med et brud, vil et dyr halte og derved spare brugen af det dårlige ben. Gøres dette igennem længere tid, vil muskulaturen svinde ind som følge af den manglende brug.

Ved indskæring på højre hofteled sås det, at der både var tale om en overrivning af ligamentum capitis ossis femoris, der normalt holder lårbenets ledhoved fest i hof­tens ledskål og et skred af placeringen af ledhovedet. Ligamentet kunne ikke erken­des.

Af attest af 6. februar 2019 fra Sektion for patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:

”Ved inspektion af præparatet fandtes en luksation af højre hofteled med ruptur af Ligamentum capitis ossis femoris. Lårbenshovedet var deformeret med ud­talte erosioner i ledbrusken. I det periartiklære væv fandtes pladeformede knoglenydannelser og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 3 cm. I den omkringliggende muskulatur fandtes ca. 20 til 25 ml blødning med koageldannelser. Fra blødningerne blev der udtaget prøver med henblik på histo­logisk undersøgelse.

Ved den histologiske undersøgelse fandtes blødningerne at være omgivet af granulationsvæv, mineralisering og nydannet bindevæv.

Højre hofteled er sæde for en kronisk Luksation af hofteleddet med deformering og ulcerering af lårbenshovedet. Baseret på tykkelsen af det nydannede knogle- og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger. Blødningerne i den omkringliggende muskulatur har, baseret på de histologiske forandringer, en alder på ikke under 1 uge”.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at højre hofteled er sæde for en kronisk luksation af flere ugers varighed.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte beskrivelse af kontrolfundene på slagteriet og udtalelse af 6. februar 2019 fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lægges til grund, herunder også vurderingen af skadens alder sammen­holdt med Rådets udtalelse ad spørgsmål 1, har koen derved været udsat for uforsvarlig behandling, gro­vere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Rådet finder, at en ko med bækkenbrud eller hofteskred skal aflives og/eller nødslagtes umiddelbart efter, at skaden er sket, idet tilstanden ofte vil være forbundet med en høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe.

At afvente stabilisering af bruddet eller ledskreddet vil tage lang tid, gennem hvilken dyret er smertepåvirket. Selv efter stabilisering kan belastning pludselig forværre tilstanden med stor smerte og lidelse til følge.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at koens situation burde have været opdaget og have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den straks blev aflivet eller tilset af en dyrlæge med henblik på endelig diagnose og herefter aflivning/nødslagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.ContentBottomKontakt Contact

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen i besætningen under det lange sygdomsforløb har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Har skaden haft en sådan karakter, at den har været erkendeligt for lægmand?

Svar ad 3:

Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet ikke finder, at en landmand i denne sammenhæng er en lægmand.

Ja. Skaden har været let erkendelig, og koen vil have udvist tydelige tegn på bevægelseshæmning (halthed).    

Spørgsmål 4:

Såfremt det lægges til grund, at koen har haft en gennemsnitsvægt svarende til de øvrige køer, der er ble­vet slagtet fra besætningen, har denne oplysning betydning for vurderingen af graden af uforsvarlighed?

Svar ad 4:

Nej.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Der skal henvises til Rådets udtalelse af 18. marts 2003 om transport af slagtedyr med bækkenbrud og/eller hofteskred. 

Afgørelse:

Landmand tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. § 30, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, at have behandlet en ko groft uforsvarligt, idet koen ved post mortem kontrol på slagteriet havde skade på højre hofte, hvor der kunne konstateres en overrivning af det ledbånd, der holder lårbenshovedet på plads i ledskålen, hvilket medførte at lårbenshovedet var deformeret med udtalte erosioner i ledbrusken, ligesom der var et skred i placeringen af ledhovedet.

Byretten lagde til grund, at koen den 14. december 2017 og nogle uger forud havde haft en skade på højre hofte som beskrevet i tiltalen. Tiltalte forklarede, at han ikke selv havde konstateret eller fra andre var gjort bekendt med skaden før den 14. december 2017, og at koen havde opført sig og set ud som normalt i tiden op til denne dato. Det blev støttet af en forklaring fra dyrlægen, som forklarede, at han havde været på rutinemæssigt besøg på bedriften inden for 14 dage forud for den 14. december 2017, og at han ikke på noget tidspunkt havde haft mistanke om skader på koen. Byretten fandt derfor, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed var bevist, at tiltalte forsætligt eller uagtsomt havde behandlet koen groft uforsvarligt. Tiltalte blev derfor frifundet.

Sagen blev anket til landsretten.

Efter Rådets udtalelse sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder fotos af koen efter nødslagtningen, lagde landsretten til grund, at koens skade havde været let konstaterbar. Tiltalte burde derfor som ejer af besætningen før den 14. december 2017 have bemærket koens skade og have reageret herpå. Ved først at reagere på skaden den 14. december 2017 fandt landsretten, at tiltalte var ansvarlig for, at koen var blevet behandlet groft uforsvarligt. Tiltalte blev straffet med en bøde på 20.000 kr., idet der blev lagt vægt på forholdets karakter, og at der var tale om en 1. gangs overtrædelse. Der var ikke grundlag for at nedsætte bøden i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 og 14, henset til, at de enkelte sagsbehandlingsskridt ikke havde taget urimelig tid, og at efterforskningen havde krævet flere myndigheders involvering.