Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående lægges til grund, har ko CKR nr. … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 15. maj 2017 fremgår, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en ko, der ikke kunne rejse sig på bagparten. Koen blev transporteret adskilt fra andre dyr.
”Efter aflivning blev det konstateret, at koen havde et brud af lårbenet i venstre side, således at ledhovedet var helt dislokeret i forhold til den normale placering i ledskålen i bækkenet. … Brudfladen af lårbenet lå indlejret i ledskålen, hvor ledhovedet normalt ligger placeret. Omkring bruddet var der indlejret store mængder bindevæv, der viser, at bruddet var af ældre dato.
Bruddet vurderes at have haft en varighed af flere uger.
Det vurderes ud fra skadens omfang og alder, at koen, forud for transporten, har været halt på venstre bagben og krydset (linjen over koens bækken og dettes til hæftning til rygsøjlen) har været skævt med hældning til venstre. Det vurderes videre, at koen ikke har kunnet bevæge sig ved egen kraft uden smerter. Dette burde have været erkendeligt for landmand og chauffør forud for transporten.”
Materiale fra koen blev sendt til undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en komplet tværfraktur af femur distalt for caput femoris (lårbenshovedet) ved collum femoris (lårbenshalsen). I forbindelse med fraktureringen var caput femoris lukseret ca. 10 cm i kranial retning i forhold til acetabulum. I acetabulum (hofteskålen) fandtes tab af brusk og knoglevæv, som var erstattet af nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1,5 cm. Frakturområdet fandtes indkapslet af nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1,5 cm. Bindevævskapslen var åbnet ved modtagelsen.
Venstre lårben er sæde for en komplet tværfraktur. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens situation for længst burde have være afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet aflivet. Koen har udvist tydelig og erkendelig halthed. Under det lange sygdomsforløb i besætningen samt under læsning og transport har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at koen under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse for alle tre sigtede i sagen.
Besætningsejer – tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, bekendtgørelse om beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. rådets forordning af 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved den 8. maj 2017 som besætningsejer, at være ansvarlig for at koen blev behandlet groft uforsvarligt, idet den blev transporteret fra besætning til slagteri, uagtet at koen havde et brud på lårbenet og derfor ikke var egnet til transport, alt hvorved koen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Påtaleopgivelse da anklagemyndigheden ikke fandt, at besætningsejer ville blive fundet skyldig i overtrædelse af reglerne for erhvervsmæssig transport af dyr.
Det blev hertil bemærket, at sagens efterforskning havde vist, at koens lårben var brækket flere uger før den i sagen omhandlende transport, og der blev ved påtaleopgivelsen lagt vægt på, at besætningsdyrlægen besigtigede koen forud for transporten og i den forbindelse godkendte den til transport, hvorfor besætningsejer ikke fandtes at have udvist den tilstrækkelige uagtsomhed i sagen.
Chauffør – tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, bekendtgørelse om beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. rådets forordning af 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved den 8. maj 2017 som chauffør, at være ansvarlig for at koen blev behandlet groft uforsvarligt, idet den blev transporteret fra besætning til slagteri, uagtet at koen havde et brud på lårbenet og derfor ikke var egnet til transport, alt hvorved koen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Påtaleopgivelse da anklagemyndigheden ikke fandt, at chaufføren ville blive fundet skyldig i overtrædelse af reglerne for erhvervsmæssig transport af dyr.
Det blev hertil bemærket, at sagens efterforskning havde vist, at koens lårben var brækket flere uger før den i sagen omhandlende transport, og der blev ved påtaleopgivelsen lagt vægt på, at besætningsdyrlægen besigtigede koen forud for transporten og i den forbindelse godkendte den til transport, hvilket besætningsejer havde oplyst chaufføren, og chaufføren fandtes derfor ikke at have udvist den tilstrækkelige uagtsomhed i sagen.
Transportvirksomhed – tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, bekendtgørelse om beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af landbrugsdyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. rådets forordning af 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved den 8. maj 2017 som transportvirksomhed, at være ansvarlig for at koen blev behandlet groft uforsvarligt, idet den blev transporteret fra besætning til slagteri, uagtet at koen havde et brud på lårbenet og derfor ikke var egnet til transport, alt hvorved koen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Påtaleopgivelse da anklagemyndigheden ikke fandt, at transportvirksomheden ville blive fundet skyldig i overtrædelse af reglerne for erhvervsmæssig transport af dyr.
Det blev hertil bemærket, at sagens efterforskning havde vist, at koens lårben var brækket flere uger før den i sagen omhandlende transport, og der blev ved påtaleopgivelsen lagt vægt på, at besætningsdyrlægen besigtigede koen forud for transporten og i den forbindelse godkendte den til transport, hvilket besætningsejer havde oplyst transportvirksomhedens chauffør, og transportvirksomheden fandtes derfor ikke at have udvist den tilstrækkelige uagtsomhed i sagen.