Rådet udtalte 21. januar 2019:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at driftsleder ved at lade koen gå i besætningen i flere dage, uden at tilkalde dyrlæge til dyret eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Af erklæring af 16. juli 2018 fra embedsdyrlæge D-1 til politiet fremgår følgende:
”Det kunne umiddelbart konstateres ved bare at se på koen, som den stod på bilen, at den havde et skævt og deformt bækken parti, idet hoftehjørnet på venstre side var dislokeret og befandt sig ca. 15-20 cm lavere end normalt, imens det højre hoftehjørne fremstod meget tydeligt og markeret i forhold til det venstre… Adspurgt oplyste chaufføren at han selv havde adskilt koen fra de øvrige dyr, da han kunne se at den haltede. Han havde godt bemærket at bækkenet ikke var symmetrisk da han læssede koen, men han mente ikke, at han skulle forholde sig til det.
Ved aflæsning kunne det konstateres, at koen gik besværet og dårligt på begge bagben. Det var dog tydeligst på venstre bagben, hvor den gik med meget afkortede skridt. Da den gik ned af rampen på slagteriet var det desuden tydeligt, at den havde svært ved at trække venstre ben med sig ved hvert skridt, hvilket medførte at den gik med en meget usikker og slingrende gang.
På plant underlag gik den med afkortede skridt på venstre bagben, således at det var så lidt vægtbærende som muligt, i det den lagde vægten på højre bagben (støttehalt).
I hvile tog koen helst støtte på højre ben, som den stillede inde under kroppen, for at det kunne bære det meste af koens vægt og derved aflaste det venstre bagben.
…
I drivgangen var det muligt at undersøge koens bækken nærmere. Ved det dislokerede venstre hoftehjørne kunne ses og mærkes en stor rund og delvis fluktuerende hævelse, imens det højre hoftehjørne var omgivet af en mere fast hævelse.
Koen blev af slagteriet og den tilsynsførende embedsdyrlæge på slagteriet, …, lukket ud af drivgangen og drevet udenom hen til skydeboksen og aflivet straks.
Undertegnede dyrlæge undersøgte sammen med dyrlæge D-2 og embedsdyrlæge D-3 koens slagtekrop i efterkontrollen på slagteriet.
Ved koens venstre hoftehjørne var der en større blodansamling med delvist koaguleret blod under muskulaturen. Blod fra denne blodansamling løb ud af et hul igennem muskulaturen i bagparten af koen og ned af ryggen på koen (se fotomappe).
Indvendig i bækkenet i venstre side kunne der ses en blødning, og det kunne umiddelbart konstateres, at der var et knoglebrud i venstre side af bækkenet, idet bækkenet var ustabilt, og man kunne rokke med knoglestykkerne i bruddet.
Indvendig i højre side af bækkenet kunne ligeledes observeres en blødning.”
Af erklæring af 23. april 2018 fra embedsdyrlæge D-3 fremgår følgende:
”Ved det levende indsyn af koen ved aflæsningen konstateredes det, at koen, som under transporten havde været adskilt fra de øvrige dyr, var tydeligt halt på venstre bagben. Det kunne desuden observeres, at koens venstre ”hoftehjørne” (latin: Tuber coxae) var dislokeret og befandt sig i en position 15-20 cm lavere end normalt. Set bagfra var koens bækkenparti åbenlyst deformeret/skævt, svarende til den tilstand, der populært går under betegnelsen ”hofteskred”.”
Af obduktionsattest af 25. juni 2018 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår følgende:
”De 4 præparater udgjorde tilsammen knoglegrundlaget for bækkenet med os sacrum (korsben) og sparsomt omkringliggende muskulatur:
1: Venstre kaudale (bagerste) halvdel af en bækkenblok målende ca.46x16 cm
2: Venstre kraniale (forreste) halvdel af en bækkenblok og venstre halvdel af os sacrum målende ca. 45x21 cm
3: Højre halvdel af en bækkenblok målende ca. 56x16 cm
4: Højre hoftehjørne og højre halvdel af os sacrum målende ca. 37x16 cm.
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparaterne fandtes en komplet fraktur af hoftebenet (corpus ossis ilii) i venstre side af bækkenet samt en komplet fraktur af hoftebenet (tuber sacrale) i højre side af bækkenet. I relation til frakturerne fandtes blødning i den omkringliggende muskulatur.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder til histologisk undersøgelse (muskulatur og frakturender). Ved den histologiske undersøgelse fandtes blødning, granulationsvæv og knogledebris.
Konklusion:
Der foreligger to komplette frakturer af bækkenet med blødning og granulationsvævs- dannelse. Det vurderes, på baggrund af granulationsvævsdannelse, at forandringerne har en alder på ca. 8-10 dage.”
Rådet finder, at køer med bækkenbrud eller hofteskred, umiddelbart efter skaden er sket, skal aflives og/eller nødslagtes, idet det ofte vil være forbundet med en betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe at afvente afheling. En sådan afheling vil være usikker m.h.t. fuld restitution, tage lang tid og ved overbelastning pludselig kunne forværres med stor smerte og lidelse til følge.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens situation, straks skaden blev konstateret, burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den straks blev aflivet eller tilset af en dyrlæge med henblik på endelig diagnose og herefter aflivning/nødslagtning. Koen burde således ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.ContentBottomKontakt Contact
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen i besætningen under sygdomsforløbet samt ved at blive transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Finder Rådet, at driftsleder og vognmand/chauffør, ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Nej.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 26. oktober 2020 fra Statsadvokaten i Viborg:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvilke skader, som er beskrevet i den patologiske rapport, sagens bilag 1-11, der praktisk taget sikkert ikke kan henføres til den slagteproces, som illustreres ved bilag A og B?
Svar ad 1:
Ingen af de læsioner, der beskrives i obduktionsattesten af 25. juni 2018 fra Sektion for Patologi, kan henføres til slagteprocessen.
Spørgsmål 2:
Det fremgår ikke umiddelbart af den patologiske rapport, sagens bilag 1-11, hvordan brudkanterne så ud. Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af sagens objektive konstaterbare materiale oplyse, om det praktisk taget sikkert kan siges, hvordan brudkanterne så ud.
Svar ad 2:
Idet det fremgår af sektionsattesten, at brudkanterne var belagte med granulationsvæv, er det implicit, at brudenderne var afrundet.
Spørgsmål 3:
Idet der henvises til den dyrlægefaglige artikel gengivet i bilag C, hvor det bl.a. anføres, at "Koen kan faktisk i nogle tilfælde gå udmærket, men stadigvæk have et gammelt brud eller en luksation i hoften, som gør, at den ikke er transportegnet”, sammenholdt med vidneforklaringen for byretten af embedsdyrlæge …, hvor vidnet bl.a. udtaler, at "Det er hendes vurdering, at koen har haft bruddet, mens den har været i besætningen, men hun kan ikke udtale sig om graden af halthed, som koen på dette tidspunkt måtte have udvist”, bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, om koen praktisk taget sikkert ved læsning på lastbilen synligt har udvist en halthed og gangbesvær, der svarer til bedømmelsen svært støttehalt, springhalt eller udpræget gangbesværet?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 16. juli 2018, at ”Det kunne umiddelbart konstateres ved bare at se på koen, som den stod på bilen, at den havde et skævt og deformt bækkenparti, idet hoftehjørnet på venstre side var dislokeret og befandt sig ca, 15-20 cm lavere end normalt, imens det højre hoftehjørne fremstod meget tydeligt og markeret i forhold til det venstre...”. Det fremgår endvidere af sagsakterne, at chaufføren ved læsning af koen konstaterede, at denne var halt, samt at bækkenet ikke var symmetrisk.
Asymmetri af bækkenet kombineret med halthed uanset graden heraf skal give mistanke om bækkenbrud, hofteskred, fraktur af den øverste del af en lårbensknogle eller lignende alvorlig skade. Sådanne dyr må ikke transporteres levende, med mindre de er fundet egnede til dette af en dyrlæge. Det fremgår af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om transport af slagtedyr med bækkenbrud og/eller hofteskred (18-03-2003): ”For at sikre imod, at producenter og transportører sender kreaturer af sted med lettere bagbenshalthed uden synlig årsag, hvilket kunne være forårsaget af afhelet eller delvis afhelet bækkenbrud eller hofteskred, finder Rådet, at sådanne dyr ikke må transporteres, med mindre de er undersøgt af en dyrlæge, der efter en grundig undersøgelse, herunder eventuelt rektaleksploration, giver skriftlig tilladelse til transport til slagteri” og videre fremføres det, at ”Rådet finder, at i de tilfælde, hvor en dyrlæge hos et halt eller gangbesværet dyr stiller diagnosen bækkenbrud eller hofteskred, skal dette medføre umiddelbar aflivning og/eller nødslagtning…”.
Det er således ikke afgørende, om koen var lettere halt, svært støttehalt, springhalt eller udpræget gangbesværet ved læsningen. Forholdet at koen var halt kombineret med asymmetri af bækkenet burde have medført, at koen var blevet undersøgt af en dyrlæge, før den evt. var blevet transporteret i live.
Spørgsmål 4:
Såfremt spm. 3 besvares bekræftende, bedes det beskrevet, hvorledes koen har bevæget sig ved pålæsningen.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Afgørelse:
Driftsleder:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 8, ved d. 17. april 2018 og i godt en uge forud herfor, som driftsleder på besætningen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have behandlet en kvie groft uforsvarligt, idet kvien havde gået i besætningen med brud på både højre og venstre hofte/bækken uden at lidelsen var blevet afhjulpet eller dyret var blevet aflivet samt ved d. 17. april 2018 at have foranlediget, at dyret blev transporteret, selvom kvien grundet bruddene ikke var transportegnet.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 8, ved d. 17. april 2018 i forbindelse med økonomisk virksomhed at have ført lastbil fra besætning til slagtehus og herunder som fører og ledsager af dyretransporten at have transporteret kvien, uagtet at kvien ikke var egnet til transporten.
Byretten lagde i overensstemmelse med Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse til grund, at dyret havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Byretten lagde til grund, at bruddene på dyrets bækken var opstået omkring 8-10 dage forud for transporten, hvor den havde gået i besætningen samt at dens tilstand havde været synlig og kendelig i sådan en grad, at tiltalte som besætningsansvarlig driftsleder burde have ladet den aflive straks eller i hvert fald foranlediget den tilset af en dyrlæge med henblik på en endelig diagnosticering.
Driftslederen blev idømt en bøde på 35.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.
Med samme bemærkninger og begrundelse som anført ovenfor blev chaufføren fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Chaufføren blev idømt en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.
Driftsleder og chauffør ankede begge sagen til Landsretten.
Landsretten tiltrådte af de grunde, som byretten havde anført, og med henvisning til Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål 3 i den supplerende erklæring, at dyrets tilstand havde været kendelig, og at tiltalte driftsleder burde have ladet lidelsen afhjælpe eller dyret aflivet, og at han derved har handlet uagtsomt. Videre tiltrådte landsretten af de grunde, som byretten havde anført, at begge de tiltalte havde handlet uagtsomt ved at lade dyret transportere til slagteriet.
Landsretten fandt, at straffen for chaufføren skulle bortfalde, under henvisning til Fødevarestyrelsen vejledning om ny model for sanktionering og opfølgning på transportområdet af 29. september 2020, afsnit 6.3 om sanktionering af chauffører.
Driftslederen blev ikke anset for at holde dyr i dyrevelfærdslovens § 3´s forstand, da han havde haft det daglige driftsmæssige ansvar for besætningen og blev derfor frifundet for denne del af tiltalen.
Landsretten fandt, at bøden på 35.000 kr. var passende fastsat og at der ikke skulle ske nedsættelse af bøden som følge af den lange sagsbehandlingstid.