Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne i sagen om kreaturernes tilstand lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd i punkterne 1-3 og 5-7 som nævnt ovenfor, efter Rådets vurdering for hvert forhold udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens situationsbeskrivelse af 29. maj fra besøget d. 3. maj og af attesten af 3. maj udarbejdet af den rekvirerede praktiserende dyrlæge vedrørende besøget d. 3. maj fremgår, at 70-80 % af såvel de indendørs opstaldede som de udegående dyr var afmagrede med et huld lavere end huldkarakter 2.
De anslåede 150-200 kreaturer på arealerne omkring driftsbygningerne havde kun adgang til et sparsomt græsdække, der ”vurderedes til ikke at kunne opretholde et passende huld på denne gruppe af kreaturer, end sige at genopbygge det tabte huld… ikke var græs nok til stede til at udgøre et tilstrækkeligt foder til alle de dyr, der gik på folden. Der var ikke adgang til supplerende foder”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne skal omgående have en passende behandling, og hvis de ikke retter sig hurtigt efter denne behandling, skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt, eller de skal aflives straks.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de udegående kreaturer, ved at fremstå med et huld på under huldkarakter 2 for 70-80 % af dyrenes vedkommende og ved at opholde sig på et areal uden et tilstrækkeligt græsdække til at kunne blive tilstrækkeligt ernæret, ikke har været beskyttet bedst muligt imod lidelse eller har været passet under hensyntagen til deres fysiologiske behov. De har herved været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Det fremgår endvidere, at der på udearealerne blev observeret mange halte dyr. ”10 voksne kreaturer, en voksen tyr og 9 køer havde svært forvoksede klove på minimum ét ben, pga manglende behandling af Digital dermatitis… Dyrene var kraftigt støttehalte, nogle springhalte, og løb på 3 ben… Flere af dyrene havde klove, der var mindst 30 mm for lange… Ko nr. …var meget afmagret (huld 1,25), hun skar tænder som tegn på smerte, var halt på venstre forben og venstre bagben, med begyndende afstødning af yderkloven på venstre forben. Tilstanden var så alvorlig at koen blev aflivet på stedet ”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at mindst 10 kreaturer med kroniske klovskader som følge af digital dermatitis og forvoksede klove med/uden tilstødende komplikationer førende til alvorlige haltheder på ét til flere ben på hver af dyrene, og hvor ét af dyrene måtte aflives straks, ikke har været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. For ko nr. … vedkommende har der trods stærk afmagring og kliniske tegn på smerte og begyndende afstødning af hornkapslen på en yderklov ikke har været foretaget en passende behandling eller været rekvireret dyrlæge til behandling eller aflivning. Herved har disse kreaturer samlet set været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil betegne forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, og 2.
Det fremgår endvidere af beskrivelserne fra dyrlægerne og af den vedlagte fotodokumentation, at der på udearealerne lå ” hegnstråd flere steder, både i ruller og i mindre stumper så kreaturerne kunne få viklet benene ind i dette. Ligeledes lå der affald med skarpe spidser, hvor der var stor fare for at dyrene kunne komme til skade.
…
På marken fandtes kniven fra en mejetærsker liggende med overhængende fare for kreaturerne, når de går hen over den ”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at græsarealerne ikke har været indrettet på en måde så kreaturernes behov har været tilgodeset. Herved har dyrene været udsat en betydelig risiko for at komme til skade og derved blive påført grader af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr., jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Af dyrlægernes beskrivelser fra besøgene d. 3. maj, og af den omfattende fotodokumentation vedrørende de indendørs opstaldede kreaturer fremgår: ”Kvie nr. … blev liggende i sengebåsen, da de andre kom hen til foderbordet for at æde af det mugne halm/wrap de blev tilbudt. Der lå gødning bagved kvien som tegn på, at hun havde gødet liggende... Kælvekvie … blev ved besøget fundet liggende, uden evne til at rejse sig på foderbordet. Kvien havde hunger-ødem i hovedet og var svært dehydreret, som tegn på manglende vanding og fodring gennem længere tid, minimum 2 dage. Huld 1-1,5. Ved undersøgelse af kvien fandtes hun i fødsel med død kalv. Kvien blev aflivet da hun ikke stod til at redde ”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvie nr. …, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være blevet undersøgt af en dyrlæge med henblik på at finde årsagen til lammelsen, og efterfølgende være blevet behandlet (forløst) eller aflivet/nødslagtet, ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Derved har kvien været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kvien herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Det fremgår endvidere ”Ved besøget var der ikke foder tilgængeligt på foderbordet. To af de krybber, der blev brugt til foder for dyr på dybstrøelse havde ikke rent foder men derimod gammelt, ildelugtende materale, der var uegnet og direkte skadeligt som foder til kreaturer… 5 køer i sengebåsestald med spalteareal, alle i dårligt huld. Intet foder tilgængeligt… 14 ungtyre i sti med spalteareal og dybstrøelse. Tyrene blev ved tilsynet tildelt muggent/fordærvet halm/wrap. Der var intet egnet foder tilgængeligt for dyrene… 23 kvier i sti med sengebåse. Kvierne blev ved tilsynet tildelt muggent, fordærvet halm/wrap som de sultent åd af. Der var intet egnet foder tilgængeligt for dyrene. Alle i dårligt huld med indsunkne flanker… 18 kvier i sti med sengebåse. Kvierne blev ved tilsynet tildelt muggent/fordærvet halm/wrap, som de sultent åd af. Alle i dårligt huld med indsunkne flanker… 12 småkvier i boks med dybstrøelse. Alle dyr i dårligt huld. Der lå noget fordærvet materiale i deres krybbe, men der var intet egnet foder tilgængeligt… 2 køer i kælvningsboks med dybstrøelse. Begge køer var i dårligt huld, de gik med 2 småkalve. Der lå noget fordærvet materiale i deres krybbe, men der var intet egnet foder tilgængeligt….
Gylleniveauet var i et afsnit stående over spalterne… Alle sengebåse, hvor kvierne skulle ligge var meget beskidte med 5-10 cm. gødning i sengene, så kvierne ikke kunne ligge tørt i båsene… 14 kreaturer gik i dybstrøelse i Nordenden af kostalden. Dybstrøelsen var dog kun ren gødning og det var ikke muligt for dyrene at ligge tørt ”.
Med så mange kreaturer i dårligt huld, hvoraf henved 80 % skønnedes direkte magre med et huldniveau på 1,5-2,0, i samtlige staldafsnit, og den manglende tilstedeværelse af foder af en egnet kvalitet, finder Rådet, at dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Herved er de blevet udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at gylleniveauet på fuldspalterne, den manglende mulighed for at finde et tørt leje for de 14 dyr i dybstrøelsesboksen, og de i forhold til kviernes alder fejldimensionerede sengebåse i sengebåsestalden, der forhindrede kreaturerne i at finde et tørt leje hér, viser, at dyrenes behov ikke har været tilgodeset. Herved har de været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 2:
Giver de konstaterede forhold Rådet anledning til at foretage en ændring af vurderingen af de enkelte forhold i skærpende retning på baggrund af de samlede antal forhold?
Svar ad 2:
Nej.
Spørgsmål 3:
Giver sagen anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med fængsel i 3 måneder jf. straffelovens § 293a, dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3, jf. stk. 1, 2 og 9, jf. § 1 og § 2, jf. nugældende dyrevelfærdslov § 58, stk. 1, 2, 3 og 12, jf. § 2 og § 3, og § 18, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 § 14, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 2, og § 9, jf. straffelovens § 89. De to uger skulle afsones straks. Den øvrige straf skulle ikke afsones, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i en periode på 5 år fra endelig dom.
Dommen afspejler også andre forhold.