Rådet udtalte 20. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Vedrører kontrolbesøg den 31. maj 2017
Såfremt ovenstående lægges til grund vedr. ungdyr CKR nr. …, har dyret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Kan Rådet udtale sig om skadens alder?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 15. juni 2017, at embedsdyrlægen ved en kontrol d. 31. maj 2017 i en besætning med 6 malkekøer og ca. 50 ungkreaturer opstaldet i bindestald og 28 kalve opstaldet i en lade, observerede to halte kalve i en boks i laden. Kalv, nr. … ”gik med venstre forben løftet fra jorden. Den satte slet ikke benet til jorden. Venstre forben var hævet fra forknæet og nedefter. Ca. midt på venstre forbens pibe var et sår, der gabte ikke under 5 cm og blottede knoglen indenunder. Der flød ildelugtende gulligt, cremet pus (betændelsesvæske) fra såret og fra dybereliggende væv, som ikke nærmere kunne undersøges. Kalven havde svind af muskulatur i venstre skulder som tegn på, at den havde aflastet venstre forben i længere tid. Den var desuden under middel i huld. Kalven gjorde hvad den kunne for at aflaste forbenet…”, hvilket understøttes af medsendte videoklip.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ejer oplyste, at ”kalven var kommet til skade for 2 uger siden og ikke var blevet tilset af dyrlæge.”
Kalv nr. …”… støttede meget nødigt på højre forben og helst kun på tåspidsen. 2-5 cm ovenfor højre kode var en sort snørefure og et dybt stiksår med sort flåd. Kodeleddet var meget hævet, og bagtil ved biklovene var huden udspændt og rød som tegn på kraftig betændelse…”, hvilket understøttes af det medsendte billedmateriale.
Tilkaldt praktiserende dyrlæge ”D1 undersøgte …. Hun konstaterede, at den havde feber 39,7 grader og meget ondt i højre kode. Hun stillede diagnosen kodeledsbetændelse med stift kodeled. Det var ikke muligt at afgøre, om der også var et knoglebrud involveret…”
Af anmeldelsen fremgår, at ejer oplyste, at kalven ”var kommet til skade for 3 dage siden og ikke havde haft dyrlægetilsyn.” Det fremgår endvidere, at dyrlægen aflivede kalv nr. … og ….
Materiale fra kalvene blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
1: Højre forben fra klovene til carpalleddet (forknæet) målende ca. 37,5x11x9 cm. Der medfulgte et gult plastik øremærke med nr. ...
2: Venstre forben fra klovene til carpalleddet målende ca. 37x10,5x9 cm. Der medfulgte et gult plastik øremærke med nr. ...
Sektionsfund:
1: Ved inspektion af præparatet fandtes en fast hævelse omkring kodeleddet. Der fandtes tre sår proximalt (over) for kodeleddet. Sårene målte ca. 0,5x0,5 cm, 1x1,5 cm og 1x4,5 cm. Sårene var beklædt med granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm. Granulationsvævet strakte sig ud i en afstand på ca. 0,5-1 cm fra sårene. I sårene fandtes blotlagt knoglevæv. Dertil fandtes 2 furedannelser proximalt for kodeleddet målende ca. 3x0,5 cm og 4x0,5 cm. Furedannelserne var beklædt med en nekrotisk (dødt) sårskorpe og havde underliggende granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,2-0,3 cm.
Benet blev gennemsavet sagittalt gennem begge klove. I relation til sårene fandtes der på metacarpalknoglen (mellemhåndsknogle) manglende periost (benhinde), nekrose af kompakta (knoglevæv beliggende under periosten) og periostale knoglenydannelser, der havde en tykkelse på ca. 0,2-0,3 cm. Der fandtes ødem (væskeophobning) og bindevævsnyddannelse i det omkringliggende væv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 1 cm.
2: Ved inspektion af præparatet fandtes en fast hævelse omkring kodeleddet. Der fandtes et sår proximalt for kodeleddet målende ca. 2,5x9 cm. I såret var der granulationsvæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 1,5 cm samt blotlagt knogle. Den blotlagte metacarpalknogle var misfarvet, manglede periost og havde en nekrotisk kompakta. Ved sagittal gennemsavning af benet fandtes en diafysær (midt på knoglen) fraktur af metacarpalknoglen. I relation til frakturen fandtes callus (forløber for dannelse af nyt knoglevæv), der antog en maksimal tykkelse på ca. 1 cm. Endvidere fandtes nydannet bindevæv proximodorsalt for såret.
Konklusion:
1: Forandringerne er forenelige med kronisk sårdannelse proximalt for kodeleddet med granulationsvævsdannelse og penetration til metcarpalknoglen. Det blotlagte knoglevæv manglede periost, havde nekrose af kompakta og periostale knoglenydannelser. Dertil fandtes ødem og bindevævsnydannelse i det omkringliggende væv.
2: Forandringerne er forenelige med kronisk sårdannelse proximalt for kodeleddet med granulationsvævsdannelse, bindevævsnydannelse og blotlæggelse af metacarpalknoglen. Dertil fandtes en diafysær fraktur af metacarpalknoglen med callusdannelse.
Forandringerne vurderes alle at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvenes situation skulle have været afhjulpet for længst ved det daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de blev tilset af en dyrlæge, så snart skaderne opstod, og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kalv 1763 under det flere uger lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at kalven herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kalv …under det flere uger lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at kalven herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Vedrører kontrolbesøg den 31. maj 2017
Såfremt ovenstående lægges til grund vedr. ungdyr CKR nr. …, har dyret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Kan Rådet udtale sig om skadens alder?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Vedrører kontrolbesøg den 31. maj 2017
Såfremt ovenstående lægges til grund vedr. 2 kalve, på ca. 8 uger uden øremærker, der stod opbundet i reb i laden og som i henhold til …s oplysninger havde stået sådan et par dage, så der kunne blive muget ud i boksene, har dyrene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3:
Det fremgår af anmeldelsen af 15. juni 2017, at ”I laden stod to umærkede kalve opbundet i reb… …oplyste, at kalvene var ca. 8 uger gamle. Kalvene kunne ikke røre andre kalve…”
Rådet finder, at kalvene, ved at være opstaldet uden mulighed for at røre andre kalve, har været unddraget optimale muligheder for udvikling af naturlig socialadfærd. Kalvene har herved ikke været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, og derved været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, under hensyntagen til deres fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov i overensstemmelse anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene herved har været udsat for uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 4:
Vedrører kontrolbesøg den 31. maj 2017
Såfremt ovenstående lægges til grund vedrørende indretning af ungdyrsstalden/laden, har dyrene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af anmeldelsen af 15. juni 2017 fremgår, at ”Bokse og staldinventar var nedslidt og nødtørftigt bundet sammen med reb, som efterlod mellemrum og skarpe kanter, som dyrene kunne komme i klemme i eller til skade på.”, hvilket understøttes af det fremsendte billedmateriale.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være opstaldet i de ovenfor beskrevne nedslidte og misligholdte rum og arealer, ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller opstaldet under hensyntagen til deres behov, men har været udsat for risiko for at komme til skade, samt betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kreaturerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Vedrører kontrolbesøg den 31. maj 2017, den 3. juli 2017 og den 14. juli 2017
Såfremt ovennævnte lægges til grund med hensyn til forholdende i bindestalden og ungdyrstalden/laden vedrørende kreaturernes adgang til vand, har dyrene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af anmeldelse af 15. juni 2017, at embedsdyrlægen ved kontrollen d. 31. maj 2017 konstaterede, at ”Ingen af de 28 kalve/ungdyr i laden havde adgang til vand. Dyrene var urolige og brølede. Da … vandede dem kl. 14 varde tørstige (se video). De øvrige 50 ungdyr i bindestaldsafsnittet havde heller ikke adgang til vand. Der var vandkopper, men de var ikke funktionelle. Der kom ikke noget vand ud af dem. … oplyste, at han vandede dyrene med spand.”
Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelse af 4. juli 2017, at ved et opfølgende besøg i besætningen d. 3. juli 2017 observeredes, at i laden, ”I den første boks havde de 4 kalve, som alle var under ½ år, et vandkar med vand. De 4 kalve var ikke tørstige. De resterende 19 ungdyr, alle over ½ år, havde ikke noget vand i boksene. Ungdyrene var ivrige for at drikke, da de fik vand. De skubbede til hinanden og drak hurtigt op…
I ungdyrsstalden med 45 dyr i bindsler fungerede vandkopperne stadigvæk ikke. … ville klare vandingen med at give dyrene vand i spand. Vi så de første 8 ungdyr få vand. De var ivrige for at drikke, de drak hurtigt op, og når de næste dyr i rækken fik vand, kiggede de første efter spandene med vand og strakte sig imod spandene. Alle ungdyr brølede og rejste sig op…
I den gamle kostald var ungdyr … tørstig. De øvrige 5 køer i kostalden havde vandkopper, hvor der kom langsomtløbende vand ud. De 5 køer var ikke tørstige.
I alt var der 19 + 45 + 1 tørstige dyr = 65 tørstige dyr ud af 74 dyr.”
Endelig fremgår det af dyrlægeudtalelse af 18. juli 2017, at embedsdyrlægen ved et opfølgende besøg i besætningen d. 14. juli 2017 observerede, at ”I ungdyrsstalden med 49 dyr i bindsler fungerede vandkopperne til de 35 ud af 49 opstaldede kreaturer stadigvæk ikke. … vandede på vores opfordring de 35 kreaturer ved at hælde vand ud på foderbordet. Der var ikke nogen rende at hælde vandet i. Dyrene drak hurtigt op… … hentede en spand med rent vand og stillede den foran et kreatur, som begærligt drak, indtil … fjernede spanden. Det næste kreatur drak hurtigt resten, til spanden var tom. De øvrige kreaturer kiggede efter spanden med vand og strakte sig imod spanden. Alle ungdyr brølede og rejste sig op…
I laden var der sat murerbaljer i alle 6 bokse. … hældte vand i murerbaljerne. Ungkreaturerne drak lidt…
I alt var der 35 tørstige dyr ud af 49 dyr i ungdyrsbindestalden.”
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved igennem længere tid ikke at have haft sufficient adgang til vand, har været udsat for betydelig grad af angst, lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at kreaturerne herved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Oplysningerne i sagen peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for kreaturerne. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Der var fire tiltalte i sagen.
Besætningsejer T1 og de driftsansvarlige T2, T3 og T4 tiltalt for overtrædelse af:
1. T1 tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve § 22, stk. 1 og 2, jf. §§ 6 og 17 ved den 31. maj 2017 og flere uger forud på besætningsadressen i forbindelse med udøvelse af erhverv, at være ansvarlig for, at T2, T3 og T4 i forening behandlede en kalv groft uforsvarligt og en kalv groft uforsvarligt med karakter af mishandling og to kalve på ca. otte uger uforsvarligt samt behandlede kreaturerne i bindestalden og ungdyrsstalden/laden uforsvarligt.
T2, T3 og T4 tillige tiltalt for i forening som driftsansvarlige i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet en kalv groft uforsvarligt og en kalv groft uforsvarligt med karakter af mishandling, to kalve uforsvarligt samt kreaturerne i bindestalden og ungdyrstalden uforsvarligt.
2. T1 tiltalt for overtrædelse af § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2 ved den 3. juli 2017 på besætningsadressen, som besætningsejer i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for, at T2, T3 og T4 i forening behandlede 65 kreaturer uforsvarligt,
- idet 19 ungdyr i laden ikke havde adgang til vand og ikke blev vandet efter behov, hvilket medførte, at de var meget tørstige, da de blev tilbudt vand,
- idet 45 ungdyr i bindestaldsafsnittet forsat ikke havde adgang til vand.
T2, T3 og T4 tillige tiltalt for i forening som driftsansvarlige den 3. juli 2017 på besætningsadressen at have behandlet de 65 kreaturer uforsvarligt.
3. T1 tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, ved den 14. juli 2017 på besætningsadressen, som besætningsejer i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for, at T2, T3 og T4 i forening behandlede 35 kreaturer uforsvarligt, idet 35 ungdyr i bindestaldsafsnittet forsat ikke havde adgang vand.
T2, T3 og T4 tillige tiltalt for i forening som driftsansvarlige den 14. juli 2017 på besætningsadressen at have behandlet 35 kreaturer uforsvarligt.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Forhold 1: Retten fandt efter bevisførelsen og de tiltaltes delvise erkendelser, at to af kalvene i laden havde sår på benet, at to af kalvene på ca. 8 uger havde stået opbundet i ca. 2 dage i laden, at dyrene i laden havde utilstrækkelig adgang til vand, og at bokse og inventer i laden var i en stand, som kunne være til skade for dyrene. De tiltalte blev alle fundet skyldige.
Forhold 2 og 3: Efter embedsdyrlægens forklaring, sammenholdt med videoklip der var optaget i laden og bindestalden blev det bevist, at kreaturerne ikke havde haft mulighed for at få tilstrækkeligt vand efter deres behov. De tiltalte blev alle fundet skyldige.
Straffen for T1 blev fastsat til en bøde på 50.000 kr.
Straffen for T2, T3 og T4 blev fastsat til betinget fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på forholdenes karakter, omfang og tidsmæssige udstrækning. Retten lagde endvidere vægt på, at forholdene var begået for 2½ år siden, og at de tiltalte efter det oplyste ikke var straffede for ligeartet kriminalitet.
Da der ikke ved kontrolbesøg efter den 31. maj 2017 var konstateret forhold af mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af kreaturer hos de tiltalte, og at der ved flere kontrolbesøg efter den 14. juli 2017 heller ikke var konstateret uforsvarlig behandling af kreaturer, fandt retten ikke grundlag for at antage, at der var nærliggende risiko for, at de tiltalte igen ville begå overtrædelser af dyreværnsloven. Påstanden om rettighedsfrakendelse efter dyreværnslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., over for de T2, T3 og T4 blev derfor ikke taget til følge.