Kreaturer opstaldet under dårlige forhold uden adgang til foder, vand og tørt leje

Rådet udtalte 20. december 2019:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de kreaturer, der er anført i embedsdyrlæge Xs’ dyrlægefaglige erklæring under Konklusion pkt. 1, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Finder Rådet, at der er divergens i vurderingen af dyrene indenfor punktet, bedes det anført i sva­ret.

Svar ad 1:

Af dyrlægeudtalelse af 17. april 2019 fremgår, at politiet og embedsdyrlægen under besøget d. 16. april 2019 observerede følgende:

Stald A:
”3 ungdyr stod opbundet til venstre for indgangen. Der var ingen tør strøelse. Umærket kreatur 1 og 2 var magre. Kreatur 1 havde et stort hoved i forhold til kroppen som tegn på, at den havde været i energiunderskud i længere tid, således at den var sat tilbage i vækst. Knoglefremspring stod tydeligt frem under huden. Kreatur 1s pels var mat og strid. Den havde et hårløst område mellem højre bagbens knæ og has, hvor der var begyndende hudbetændelse pga. hudirritation fra gødning og urin. De tre ungdyr var tilsølet af gødning på ben, lår og hale. De havde ikke tørt leje. Der var ophobet gødning bag dyrene. I stald A var der lugt af døde dyr. I rækken af køer lå et kreatur xxxxx-0266, som var død for nogen tid siden.”

Stald B:
”Bindestald med 16 kreaturer opbundet. Der var ikke et tørt strå i stalden, men en del ophobet gødning, som dyrene var tvunget til at ligge i. Ingen af dyrene havde tørt leje.

Umærket kreaturer 3, 4, xxxxx-0286, -0159, -0274 og -0263 var magre. Rib­ben, hoftehjørner, bækken, sædebensknuder og tværtappe stod tydeligt frem under huden trods tyk pels. -0286 havde stort hoved som tegn på, at den hav­de været i energiunderskud i længere tid, således at den var sat tilbage i vækst. Alle 16 var tilsølet i forskellig grad af indtørret gødning på ben, lår, bug og hale.

Ko nr. xxxxx-0159 var mager og havde store hårløse områder på kroppen, sandsynligvis pga. udbredt angreb af lus og/eller haleskab. Koen var ned­stemt…

xxxxx-0291 lå død i sit bindsel. Efter ejers udsagn var den død i nat.”

Stald C:
”I dybstrøelsesboks var en mager rød ko xxxxx-0218 og to umærkede ungdyr 6 og 7. Ungdyr 6 var mager. Der var ikke et tørt strå i boksen. De tre dyr havde ikke adgang til tørt leje. I hesteboks ved siden af var en umærket kvie 8. Kvien var meget mager og tilsølet af gødning på ben, bug og lår. Kvien var næsten hårløs på halsen. Den havde ikke tørt leje… I dybstrøelsesboks uden tørt leje var umærkede ungkreaturer 9, 10 og 11. Nr. 9 og 10 var i nogenlunde huld, men 11 var meget mager og lille af vækst…

Bagerst i maskinhuset stod xxxxx-0298, en 6½ år gammel tyr af racen sim­mentaler, opbundet i halsbindsel. Tyren var nedstemt og hang med ørerne. Den skar tænder. Den var mager og havde hårløse pletter i pelsen. Halsen var næsten hårløs… Tyren havde indsunkne øjne. Genbo xxx tog fat i en hudfold på halsen. Hudfolden blev stående i 15 sekunder, før den faldt på plads… Ved tildeling af vand drak tyren 4 x 10-12 liter vand på under 3 minutter… Ved tildeling af vand til umærkede ungdyr 9, 10 og 11 kunne det også konsta­teres, at de var meget tørstige… ”

Af dyrlægeudtalelsen fra det opfølgende besøg d. 14. maj 2019 fremgår, at ”Kreatur 1 havde fået øremærke xxxxx-0285… Ifølge besætningslisten skulle kvien være født 2. juli 2017 og således være 22 måneder gammel, selv om den lignede en på 7 måneder…

I dybstrøelsesboks 1 var 4 kvier, der alle var blevet øremærket med nummer xxxxx-270, -0273, -0277 og -0282. Ifølge besætningslisten var kvierne 23 måneder – 3½ år gamle, selv om de lignede kvier på maksimalt 1 år.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at kreaturernes tilstand har været tydelig og let erkendelig, og skulle have været afhjulpet for længst ved tildeling af tilstrækkeligt vand og tilstrækkelige mængder egnet foder, til at sikre opretholdelse af sufficient huld og vækst under hensyntagen til kreaturernes alder og konstitution.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være opstaldet under uhygiejniske forhold i våde og gødningsforurenede omgivelser, så de fremstod tilsølede af gødning på ben, bug og lår, samt ved igennem længere tid (måneder til år), at være unddraget sufficient adgang til foder og vand, så de ved besøget fremstod magre til meget magre, tørstige og for flere kreaturers vedkommende med store hoveder i forhold til kroppen og ikke alderssvarende i vækst, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt eller fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Såfremt det kan eftervises , at ko nr. xxxxx-0266 og/eller -0291 var døde som følge af mangel på foder og vand og/eller undladelse af dyrlægetilkald til behandlingskrævende sygdom eller tilskadekomst, finder Rådet, at køerne har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at køerne herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de kreaturer, der er anført i embedsdyrlæge Xs’ dyrlægefaglige erklæring under Konklusion pkt. 2, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Finder Rådet, at der er divergens i vurderingen af dyrene indenfor punktet, bedes det anført i sva­ret.

Svar ad 2:

Følgende fremgår af dyrlægeudtalelsen af 17. april 2019:

”Ko nr. xxxxx-0159… Koen havde ekstremt forvoksede klove på alle fire ben. Således stod venstre forbens yderklov og højre forbens inderklov op i en halvcirkel på ikke under 20 cm. Bagklovene var også forvoksede snabelsko af 10-15 cm længde…”

Af det medfølgende billedmateriale kan det ses, at koen fremstod med meget lange klove, skrævende forben og understillede bagben.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at koens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og skulle have været afhjulpet for længst ved klovbeskæring alternativt aflivning.

Rådet finder, at koen, ved at være unddraget regelmæssig klovbeskæring under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, væsentlig ulempe og risiko for varigt mén, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2. 

Af dyrlægeudtalelsen af 17. april 2019 fremgår endvidere, at ”xxxxx-0257 stor tyr til højre for indgangen havde lange klove på bagbenene. Klovene trængte til beskæring.

xxxxx-0298… På forbenene havde tyren lange klove, der trængte til beskæ­ring.”

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at tyrenes tilstand skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at tyrenes klove var blevet beskåret.

Rådet finder, at de to tyre, ved at være unddraget regelmæssig klovbeskæring under opholdet i besætningen, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de kreaturer, der er anført i embedsdyrlæge Xs’ dyrlægefaglige erklæring under Konklusion pkt. 3, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Finder Rådet, at der er divergens i vurderingen af dyrene indenfor punktet, bedes det anført i sva­ret.

Svar ad 3:

Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 17. april 2019, at flere opstaldede kreaturer led af hudproblemer med varierende udbredelse fra hårløse områder i pelsen til hårløs på halsen, og en ko var hårløs på det meste af kroppen.

Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og skulle have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at kreaturerne var blevet tilset af dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet.

Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være unddraget dyrlægetilsyn og behandling har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de kreaturer, der er anført i embedsdyrlæge Xs’ dyrlægefaglige erklæring under Konklusion pkt. 4, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Finder Rådet, at der er divergens i vurderingen af dyrene indenfor punktet, bedes det anført i sva­ret.

Svar ad 4:

Af dyrlægeudtalelsen fremgår, at embedsdyrlægen ved besøget endvidere observerede følgende:

”…  -0274 … var magre. Rib­ben, hoftehjørner, bækken, sædebensknuder og tværtappe stod tydeligt frem under huden…”, samt ”xxxxx-0274 var næsten helt hårløs... Den stod med krum ryg med bagbenene langt ind under sig, sandsynligvis pga. smerter. Det var intet gjort for at af­hjælpe dens lidelser.”

Rådet finder, at koens tilstand har været tydelig og let erkendelig og skulle have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den, ud over at blive fodret og vandet sufficient, var blevet flyttet til sygeboks med blødt underlag, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet, hvor den fremstod svækket og smertepræget.

Lægges ovennævnte, svar ad 1 og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at koen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 5:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 5:

Oplysningerne i sagen peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for kreaturerne i staldene. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 20. april 2005 om forvoksede klove eller hove hos produktionsdyr som kan ses på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Landmand tiltalt for overtrædelse af tre forhold:

1. Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, ved den 16. april 2019 og en længere periode forud herfor, i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af kreaturbesætningen, at have udsat 31 af sine kreaturer for groft uforsvarlig behandling. 

2. Dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2, ved den 18. september 2019 og en længere periode forud herfor, i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som ejer af kreaturbesætningen, at have udsat 11 af sine kreaturer for uforsvarlig behandling. 

3. Bekendtgørelse nr. 679 af 18. maj 2020. Dette forhold omtales ikke nærmere. 

Tiltalte havde uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig.

Tiltalte blev straffet med en bøde på 100.000 kr. og frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år fra endelig dom.

Landsretten fandt efter forholdenes karakter og omfang at straffen passende kunne fastsættes til en bøde på 80.000 kr. og at frakendelsen skulle gøres betinget med en prøvetid på 3 år fra endelig dom.

Forhold 2 og 3 har ikke været forelagt for Rådet.