2019-24-0151-00143/2019-24-0151-00007

Kvæg opstaldet uden adgang til foder og tørt leje. Flere var døde eller døende

02-09-2019

Skrivelse af 25. februar 2019 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89111-00001-18).
På baggrund af en anmeldelse besøgte politi og embedsdyrlæger en kvægbesætning. Ved gennemgang af besætningen fandtes flere køer døende eller døde. Kreaturerne var magre og havde ikke adgang til foder eller tørt leje.

Rådet udtalte 2. september 2019:

Spørgsmål 1:

Har ko nr. …-00984 ved at være bragt i den beskrevne tilstand, derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 27. juni 2018, at ”Da undertegnede og politiet ankom til ejendommen … så vi på marken, at der ligger en døende ko med øremærkenummer … -00984. Koen var afmagret, og det blev vurderet, at den ikke havde kræfter til at rejse sig op. Den lå på siden og vendt det hvide ud af øjnene og med overfladisk hurtig vejrtrækning. Der var op­stillet spande rundt om den døende ko på marken og disse var tomme for vand…”, hvilket understøttes af de medsendte videoklip.

Koen blev aflivet af tilkaldt praktiserende dyrlæge og sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrsundhed, KU SUND, der fandt følgende:

”Koen var udtalt kadaverøs. Ved den udvendige undersøgelse fandtes tilsmudsning af hud og hårlag med gødning på venstre side af bugen og på lemmerne. På ryggen fand­tes områder med tab af hårlag og skældannelse. Ved afhudning fandtes udbredt subku­tant ødem og gasdannelse som følge af en fremskreden grad af forrådnelse. Under huden, omkring organer og i bughulen fandtes intet fedtvæv. I bughulen fandtes en kronisk, fibrøs, adhæsiv peritonitis lokaliseret mellem diafragma og leveren samt le­veren og netmaven. Leveren fremstod atrofisk og mørk og var sæde for en kronisk cholangiohepatitis med cholangioektasi og indhold af konkrement i galdegangene samt områder med kronisk fibrøs perihepatitis.

Formaverne var fyldt med et strålignende materiale. Ved gennemsavning af en lår­bensknogle og åbning af led fandtes serøs fedtatrofi i knoglemarven og i det periartikulære væv ved de store led. I brysthulen fandtes en kronisk, fibrøs adhæsiv pleuritis i venstre side.

Koen var drægtig med en fuldbåren kviekalv. Kalven var udtalt kadaverøs og havde en længde på ca. 105 cm målt fra panden til haleroden.

På baggrund af ovenstående makroskopiske fund kan det konkluderes, at dyret var kakektisk (afmagret). Leveren var sæde for en kronisk fibrøs, adhæsiv perihepatitis samt kronisk cholangiohepatitis (kronisk lever- og galdegangsbetændelse) med cholangieektasi og konkrementdannelse. Forandringerne i leveren er forenelige med distomatose (infektion med leverikten Faciola hepatica). Bryst- og bughule var sæde for henholdsvis kronisk fibrøs adhæsiv pleuritis (kronisk lungehindebetændelse) og kronisk fibrøs adhæsiv peritonitis (kronisk bughulebetændelse).”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres be­hov.

Rådet finder, at koens tilstand har været tydelig og let erkendelig og skulle have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at koen på et langt tidligere tidspunkt var blevet flyttet til et sygeafsnit (en sygeboks indendørs), tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ko nr. -00984, ved gennem længere tid ikke at være fodret, vandet og passet sufficient, så den ved besøget d. 29. maj 2018 fremstod liggende på marken sygeligt afmagret og døende, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at ko -00984 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Har ko nr. …-01222 ved at være bragt i den beskrevne tilstand, derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling?

Svar ad 2:

Af dyrlægeudtalelse af 27. juni 2018 fremgår, at der ”blev observeret et eller flere kreaturer, som gik apatiske rundt i besætningen, heriblandet en mager ko med øremærke nummer … -01222 …, som gik slingende rundt for til sidst at falde ned på knæ på midtergangen. Den prøvede klagende at rejse sig op, men havde ikke kræfter til dette. Derefter lå den ned og kunne ikke rejse sig op…”.

Rådet finder, at ko -01222’s tilstand har været tydelig og let erkendelig og skulle have været afhjulpet langt tidligere, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at koen var blevet sufficient fodret og vandet, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ko nr. -01222, ved ikke at være fodret sufficient, så den ved besøget fremstod mager med slingrende gang og afkræftet, og da den lagde sig var ude af stand til at rejse sig, har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko -01222 har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Har ko nr. …-01201 ved at være bragt i den beskrevne tilstand, derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling?

Svar ad 3:

Det fremgår af dyrlægeudtalelsen, at ”På midtergangen lå der forest en mager ko med øremærkenummer … -01201 …  som ikke kunne rejse sig op. Det vides ikke om den var tilskadekommen eller ikke havde kræfter til at rejse sig op … prognosen for at komme sig slet, og den blev aflivet straks.”

Rådet finder, at ko -01201’s tilstand har været tydelig og let erkendelig, og skulle have været afhjulpet langt tidligere, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at koen var blevet sufficient fodret og vandet, om nødvendigt tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ko nr. -01201, ved ikke at være fodret og passet sufficient, så den ved besøget fremstod ude af stand til at rejse sig, har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko -01201 har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Har ungkvæget nr. …-01274 ved at være bragt i den beskrevne tilstand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Af dyrlægeudtalelsen fremgår, at ”Der lå et kreatur på gangen mellem de to rækker af opbundne køer i bindestalden et døende ungkvæg på siden og vendte det hvide ud af øjnene … Den var mager og lå i en stor pøl vand. Den havde en over­fladisk vejrtrækning og af og til kartede den rundt med benene. Den havde øremærke nummer … -01274. Den lå således, at løse kraturer kunne træde på denne, når de gik ned af mellemgangen. Den praktiserende dyrlæge aflivede straks det dø­ende kreatur...”.

Rådet finder, at kreatur -01274’s tilstand har været tydelig og let erkendelig og skulle have været afhjulpet langt tidligere, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at kreaturet var blevet sufficient fodret og vandet, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreatur nr. -01274, ved ikke at være fodret og passet sufficient, så det ved besøget fremstod døende/liggende på siden på staldgangen med det hvide ud af øjnene, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at kreatur -01274 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 5:

Har ungkvæget nr. …-01282 ved at være bragt i den beskrevne tilstand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 5:

Det fremgår af dyrlægeudtalelsen, at ”Der lå et døende ungkvæg på gangen mellem bindestalden og laden med stråfoder. Stråfodret i laden var afskærmet via et jernforværk på gangen, så ingen af kraturerne kunne komme i kontakt med stråfoderet. Der lå tomme vand eller foder beholdere rundt omkring det døende ungkreatur på gangen. Den må have ligget ned afkræftet i periode, da den lå knolde af gødningsklatter bag endetarmen … Den var på vej til at dø og havde en overfladisk vejrtrækning. Den havde øremærkenummer … -01282.”

Rådet finder, at kreatur -01282’s tilstand har været tydelig og let erkendelig og skulle have været afhjulpet for længst, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at kreaturet var blevet sufficient fodret og vandet, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreatur nr. -01282, ved ikke at være fodret og passet sufficient, så det ved besøget fremstod døende med overfladisk vejrtrækning, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at kreatur -01282 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 6:

Har kreaturbesætningen ved at været opstaldet under de beskrevne forhold, herunder uden adgang til rent og tørt leje, foder og vand, og med selvdøde dyr blandt de levende, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6:

Af dyrlægeudtalelsen fremgår, at ”Da vi kom ind i stalden hørte vi nogle af kreaturerne der brølede, og der kunne høres vand som sprøjtede ud fra et sprunget vandrør i den ene ende af bindestalden med kreaturer. Det var en bindestald med mellem 20 og 30 kreaturer. Der var køer, kvier og tyrekalve i besætningen. Der var i alt 3 selvdøde kreaturer… og et kvæg med hoved under kroppen og skelettet af en nyfødt kalv) i besæt­ningen … Det lugtede af ådsel i stalden (dødt dyr)…”.

Det fremgår endvidere, at ”Der var ingen af kreaturerne, som kunne ligge på et tørt og velstrøet leje, og der var meget vådt i stalden på grund af gødning, urin og vand fra det sprungne vandrør. Det blev observeret et eller flere kreaturer, som gik apatiske rundt i besætningen…

Vandkopper blev afprøvet i begge sider agf staldgangen og der var ingen vand i vand­kopperne til kraturerne i den venstre side af staldgangen. Der blev hørt kreaturer, som skar tænder…

De fleste af de resterende kreaturer var i dårlig huld under middel. De som var i dår­lig huld havde synlig hoftehjørner og sædeben. Flere af kreaturerne havde dårligt muskelfylde på lårene, og lårbensknoglens afgrænsning kunne ses. Der var indtørre­de lårkager på de fleste af kreaturerne, og de havde ikke mulighed for at ligge på et rent og tørt leje…”.

Lægges ovennævnte, det medfølgende billedmateriale samt svar ad 4 til grund, finder Rådet, at kreaturerne i bindestalden, ved at være opstaldet under forhold, hvor de ikke blev fodret, vandet og strøet sufficient, hvor døde kvæg ikke blev fjernet, så der lugtede af ådsler, samt uden mulighed for at finde tørt leje, da vandforsyningen var sprængt, så vandet kontinuerligt løb ud på gulvet, har været udsat for høj grad smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at kreaturerne i bindestalden samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 7:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit kvæghold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Landmand tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 3 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og som indehaver af kreaturbesætningen, at have behandlet 3 kreaturer groft uforsvarligt med karakter af mishandling, 2 kreaturer mindst groft uforsvarligt og den resterende besætning i stalden på mindst 20 kreaturer samlet set groft uforsvarligt.

Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig. Tilståelsen blev støttet af de øvrige oplysninger i sagen, embedsdyrlægens forklaring samt udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig.

Straffen blev fastsat til fængsel i 3 måneder med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte blev betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr med en prøvetid på 3 år.