Rådet udtalte 20. februar 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kvien derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 11. juni 2018, at ”kvien stod opstaldet i et tøjer af reb med en længde på ca. 3 meter. Kvien stod i en lade med åbning uden port. Underlaget var en dybstrøelsesmåtte af anseelig højde som tegn på, at der ikke var blevet fraført gødning længe. Kviens foderstand var under middel og kvien virkede lettere nedstemt, når den stod uden forstyrrelser. Udover tøjret havde kvien et reb løst bundet om halsen.
Ved inspektion kunne det konstateres, at tøjret omk. kviens hoved var "indgroet” i kraniet på et område på næseryggen. Rebet var total omsluttet af hud og knogledannelse på næseryggen, og var kun synlig på begge sider af næseryggen. Rebet gik gennem en kanal i kraniet på næseryggen. Der var ikke snørefurer eller anden beskadigelse af huden på de øvrige steder, hvor grimen var i berøring med kviens hoved.
Der var ingen drikkevand til rådighed ved kvien, men ejer oplyste, at kvien var blevet tilbudt vand tidligere på dagen.
Ejer blev anmodet om at tildele kvien vand under vores besøg. Ved tildeling af vand fra spand virkede kvien meget tørstig, og drak uafbrudt 4 1/2 spand vand (anslået til omk. 45 liter). Kvien havde dog ikke indfaldne øjne eller opstående hudfold som tegn på udbredt dehydrering.
Praktiserende dyrlæge …, var blevet tilkaldt til stedet. Dyrlægen beroligede kvien med en indsprøjtning med Rompun Vet. Dyrlægen overklippede grimen, og trak rebet ud af sårkanalen. Der var blod og betændelse på den del af rebet, som havde ligget i sårkanalen. Der var en ildelugtende lugt fra rebenden og såråbningen. Dyrlægen fortog oprensning og desinfektion af sår og sårkanal, og behandlede efterfølgende kvien med antibiotika og smertestillende medicin.
Ved en grundig inspektion og palpation af såret og omgivelserne kunne det konstateres, at der over den kanal hvor rebet lå på næseryggen, var en vævsdannelse på en tykkelse på mindst 4 - 5 cm. Vævsdannelsen bestod yderst af intakt hud, med et hårløst parti lige over kanalen. Det underliggende væv var meget hårdt, og bestod antagelig af bindevæv og knoglevæv. Der var ’’knoglelyd” ved perkussion (banke på) af vævet.…
Omfanget af vævsdannelse (knogle-og bindevæv) omkring sårkanalen indicerer, at tilstanden har været under udvikling i mindst et halvt år og måske snarere i årevis.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at ejer havde været bekendt med koens situation et par måneder forud for besøget.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos/videoer til grund, finder Rådet, at kvien, ved i længere tid at være bundet med et for stramt tøjr, således at dette groede ind i kraniet på et område på næseryggen i flere måneder, samt ved ikke at have konstant adgang til frisk drikkevand og ved at være opstaldet under de ovenfor nævnte forhold, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passes under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Kviens tilstand burde for længst under de daglige tilsyn have været opdaget, og ejer burde have draget omsorg for undersøgelse og behandling eller aflivet kvien.
Rådet finder, at kvien herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 2:
Kan der ud fra fødevarestyrelsens beskrivelse af kviens hoved jf. forhold 1 bilag 5 side 2 og vedlagte fotos, forhold 1 bilag 63 til 10 sammenholdt med video angives, hvor lang tid tilstanden har været under udvikling.
Svar ad 2:
Lægges det til grund, at ejer har været bekendt med tilstanden i et par måneder, samt at det nydannede væv havde en tykkelse på 4-5 cm, finder Rådet, at kviens tilstand har været under udvikling over mindst måneder. Rådet kan ikke på det foreliggende yderligere tilbagedatere lidelsen.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Anklagemyndigheden opgav påtalen i sagen, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da pågældende er afgået ved døden.