Limousineko ude af stand til at rejse sig, afmagrede kødkvæg uden vand, ly og læ samt kalve opstaldet i for små bokse

Rådet udtalte 21. juni 2019:

Spørgsmål 1:

Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko nr. …-0369 derved været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svaret bedes begrundet.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 17. december 2018 vedrørende ko nr. …-0369, der lå på marken:

”Koen var nedstemt, afkræftet, sygelig afmagret, dehydreret, tør muleplade, kold på ører og henover ryggen som tegn på svigtende kredsløb. Koen havde sitren i skuldermuskulaturen. Den havde meget udstående ribben, tab af muskulatur på især bagparten, udstående hoftehjørner og lårbensknogle. Den havde ikke adgang til vand og foder. Den forsøgte at rejse sig op, men den var for svag i bagpartsmuskulaturen til at rejse sig. SEP sagde, at den kunne stå op i går. Man kunne se i græsset omkring koen, at den havde bevæget sig rundt i en radius af ca. 10 m. Der lå tørre gødningsklatter fra den." Dette understøttes tillige af vedlagte video og fotomateriale.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte samt sagsakterne og vedlagte video og foto til grund, finder Rådet, at koen over en længere periode ikke er blevet tilført tilstrækkelig næring. Koens situation burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at koen blev tilset en dyrlæge, behandlet og herunder tilført tilstrækkelige næringsstoffer og/eller aflivet. Koen har derved i en længere periode været udsat for høj grad af smerte, lidelse, varigt mén, angst samt væsentlig ulempe, og koen er ikke behandlet omsorgsfuldt herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 2:

Følgende fremgår endvidere af embedsdyrlægens skrivelse af 17. december 2018 vedrørende besøget d. 13. december 2018:

”På mark ved … gik 15 limousinekreaturer. Kreaturerne havde ikke adgang til ly, læ og vand. xxx kom med en halv spandfuld kraftfoder, som han hældte i fodertruget. Kreaturerne kom straks hen for al æde... Ko nr. …-1244 med en 6 mdr. gammel kalv turde ikke komme hen for at æde. Koen var mager, ribben, rygsøjle, skulderblad og tværtappe ved lænden stod tydeligt frem under huden trods tyk vinterpels.

Avlstyren …-4499 var tynd med fremstående ribben og hoftehjørner. Ko …- 1111 var også tynd med udstående ribben og hoftehjørner. På marken lå to døde køer, …-1207 og …-1197. Køerne var hhv. 5 ½ og 6’ ½ Der var ikke tydelige tegn på, hvorfor de var døde. De så ikke afmagrede ud. 1207 havde forvoksede klove på højre bagben som tegn på mangelfuld klov­pleje. XXX mente, de havde magnesiummangel, men han havde ikke haft dyr­læge til dem. XXX sagde, at den ene døde for 4-5 dage siden, og den anden var død indenfor et døgn. Efter hvordan de døde dyr så ud, kunne det godt passe.
På … gik 19 limousinekreaturer på mark til venstre for grusvejen og to kvier på mark til højre for grusvejen. De to kvier havde ikke adgang til ly og læ. Ko …-1188 var mager med fremstående ribben, hoftehjørner, tværtappe og skulderblad…

Inde i stalden på … stod 6 ungtyre og 2 kvier opstaldet i bindsler. I bunden af stalden stod 2 ungdyr …-1281 og -1283 ca. 7 måneder gamle i små enkeltbokse på ca. 120 cm x 1 m. En stor del af kalvene ragede udover boksene. Kalvene var nødt til at stå på skrå for at være der, og de stødte ind imod halmhækken, når de forsøgte at bevæge sig rundt i enkeltboksen. De havde nærmest taget enkeltboksen på.

I en fjernere ende af stalden fandtes endnu en død ko, …-0349. … sag­de, at den var død i nat 17 år gammel Koen var i huld under middel, men det var ikke muligt at sige, hvad den var død af.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyrene har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene, ved over en længere periode ikke at have været fodret tilstrækkeligt, uden adgang til vand, læ og ly samt mulighed for at ligge på et tørt strøet leje, ved at være opstaldet i for små bokse samt ved ikke at få udført tilstrækkelig klovpleje, samlet set har været udsat for høj grad af lidelse, angst og væsentligt ulempe, og at dyrene ikke er blevet huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at dyrene samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af 4 forhold.

Forhold 1: Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 9, stk. 1, ved i perioden op til den 13. december 2018, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have udsat en ko for groft uforsvarlig behandling, og 36 udegående og to opstaldede kreaturer for uforsvarlig behandling og samlet set groft uforsvarlig behandling.

Forhold 2: Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i perioden op til den 29. juli 2019, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have udsat sin opstaldede limousinebesætning på i alt 46 kreaturer for uforsvarlig behandling.

Forhold 3: Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 9, stk. 1, ved i perioden op til den 21. oktober 2019, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have udsat en kalv for groft uforsvarlig behandling, og sin resterende opstaldede limousinebesætning på i alt 41 kreaturer for mindst uforsvarlig behandling og samlet set groft uforsvarlig behandling.

Forhold 4: Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 4, nr. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved i perioden op til den 30. april 2020, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have udsat størsteparten af sin opstaldede limousinebesætning for uforsvarlig behandling og mindst 3 kreaturer for væsentlig ulempe, og undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt.

Retten fandt på baggrund af embedsdyrlægernes erklæringer og troværdige forklaringer i retten samt de fremviste fotos og videoer, at det kunne lægges til grund, at forholdene var som beskrevet af dyrlægerne hos tiltalte ved de pågældende kontrolbesøg. Efter udtalelserne fra Det Veterinære Sundhedsråd og da forholdene, som ikke havde været forelagt rådet, svarede til de forhold, som havde været forelagt, fandt retten, at der samlet set i alle forholdene havde været tale om groft uforsvarlig behandling af tiltaltes kreaturer som anført i tiltalen.

Tiltalte blev straffet med betinget fængselsstraf i 60 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 5 år fra endelig dom.

Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på antallet af dyr, der havde været udsat for grov uforsvarlig behandling, at tiltalte trods påbud ikke reelt havde formået at ændre forholdene for dyrene og tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet. Retten lagde endvidere vægt på, at der i 2016 blev vedtaget en strafskærpelse, hvorefter straffen for grovere uforsvarlig behandling af dyr som udgangspunkt skulle forhøjes til det dobbelte af den straf, som hidtil var blevet udmålt.

Da tiltalte nu ved 4 kontrolbesøg var dømt for at have behandlet sine kreaturer groft uforsvarligt, ligesom han tidligere var dømt flere gange for uforsvarlig behandling af disse, fandt retten, at tiltalte skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 5 år fra endelig dom, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt. Henset til tiltaltes alder og personlige forhold, og da tiltalte blev idømt rettighedsfrakendelse, var det forsvarligt, at straffen i det hele blev gjort betinget.