Rådet udtalte 20. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Indebærer den manglende adgang for dyrene til vand, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28?
Svar ad 1:
Det fremgår bl.a. af embedsdyrlægens erklæring af 12. marts 2018 at:
”Køerne i bindestalden havde ikke adgang til vand, da jeg ankom sammen med politiet. … køerne bliver vandet 2 gange dagligt med et vandkar og en spand, som bliver flyttet rundt i stalden. Køerne, som er af racen Rød Dansk Malkerace, har således ikke fri adgang til vand…
Ko nr. CKR … lå ned og kunne ikke rejse sig op. … denne ko var blevet behandlet for en børkrængning for flere uger siden. Den havde efterfølgende været på benene, men nu kunne den ikke rejse sig. Der havde ikke været dyrlæge til koen efterfølgende. Koen fremstod lettere dehydreret med indfaldne øjne. Momentvis lå den og klagede sig. ”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på sådan en måde, at dyrenes behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kreaturerne i bindestalden, ved ikke at have haft fri adgang til vand men alene at være henvist til to daglige tildelinger af vand vha. et vandkar og en spand, har været udsat for væsentlig ulempe og er ikke passet under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte til grund, vedrørende ko nr. …, finder Rådet, at koens situation for længst burde have været afhjulpet, da det blev klart, at der var tilstødt komplikationer, hvilket bedst ville være sket ved, at den blev undersøgt af en dyrlæge og behandlet. Den manglende frie adgang til vand i en situation, hvor den befandt sig i en rekonvalescensperiode efter en børkrængning d. 4. februar, der i sig selv har været stærkt belastende, har betydet en unødvendig komplikation af tilstanden.
Rådet finder, at koen har været udsat for høj grad af lidelse og væsentlig ulempe ved ikke at være passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil betragte det som groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Indebærer den utilstrækkelige fodring af dyrene, herunder at flere dyr fremstod afmagrede og at to kalve fra besætningen ved obduktion den 12. april 2018 blev fundet kakektiske, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring dateret 12. marts 2018, at:
”Køerne var i huld under middel til afmagret. Flere af dem fremstod med skarpe hoftehjørner og tydelige ribben. Der var ikke meget fedtlag under huden på dem.
… oplyste, at deres kornvalse ikke virkede og at man ikke fulgte foderkonsulentens anbefalinger fra december 2017.
I løsdriftsafdelingen fremstod flere af kreaturer magre/afmagrede. Enkelte af dem virkede nedstemte. De tynde køer havde fremstående hoftehjørner og tydelige ribben.
… har ikke fulgt de indskærpelser og påbud, der er givet på fodring og strøelse.”
Af udtalelse af 16. marts 2018 fra x Dyreklinik vedrørende besøg i besætningen d. 16. marts 2018 hedder det:
”I fællesboksene for ungdyr og kælvekvier ligger en selvdød stor kvie i 2.boks på venstre hånd. Øremærke ... Udspilet bug, kold. Ifølge … var den levende til morgen. Udbredt hoste og dårlig huldscore i boksen, de fleste dyr ligger omkring 2 i huld,
I første fællesboks til venstre er en kalv liggende, tynd og nedstemt. Øremærke ... Kakektisk, huld på 1, temperatur 34,3, lav hjertefrekvens og respirationsfrekvens. Blege slimhinder og slap, ikke mulig at rejse Aftales at kalven aflives. Flere af kalvene fra samme boks virker udspilede/vommede.
Fællesbokse kalve i tilstødende bygning:
Dårlig foderstand på de større kalve, generelt huld under middel, flere dyr med huld væsentligt under middel.”
Den selvdøde kalv og den aflivede kalv fra besøget d. 16 marts blev indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut For Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND. Af obduktionserklæringen fremgår:
”Sektion for patologi modtog den 19. marts 2018 to kreaturer til patoanatomisk undersøgelse.
Dyrene var mærket med gule øremærker (… og …), havde alle to horn og omfattende en kviekalv og en tyrekalv.
…
Kviekalv uden brede fortænder i undermunden og med et juvenilt yver (ungt dyr). Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes tydelige knoglefremspring og tilsmudsning af hud og hårlag med fast og tør gødning på bug og alle fire ben. På bagbenene fandtes multiple cirkulære ekskoriationer (hudafskrabninger) med en diameter på ca. 1 til 1,5 cm.
Ved gennemsavning af lårbensknoglen og åbning af led fandtes serøs fedtatrofi i knoglemarven og i det periartikulære væv (tab af fedtvæv i knoglemarv og omkring led).
Ved åbning af bughulen fandtes mangel på intraabdominalt fedtvæv og nyrerne fremstod ødematøse (væskeholdige). Vommen var fyldt med et strølignende materiale, samt grønt plastik og vompapillerne var atrofiske. I forbindelse med løben fandtes en krøsabscess (byld) indeholdende ca. 5 ml purulent indhold
I brysthulen fandtes en akut, bilateral (begge sider), cranioventral, lobulær, purulent bronkopneumoni (lungebetændelse) med forstørrede mediastinale lymfeknuder. Ved inspektion af hjertet fandtes begyndende serøs atrofi af fedtvævet (tab af fedtvæv) omkring koronarkarene.
…
Tyrekalv uden brede fortænder i undermunden (ungt dyr). Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes tydelige knoglefremspring og øjnene var indsunkne, Ved modtagelsen var der gjort indsnit ventralt på halsen i forbindelse med aflivning.
Ved gennemsavning af lårbensknoglen og åbning af led fandtes serøs fedtatrofi i knoglemarven og i det periartikulære væv (tab af fedtvæv i knoglemarv og omkring led).
Ved åbning af bughulen fandtes en total mangel på intraabdominalt fedtvæv. Vommen var fyldt med et strålignende materiale og vompapillerne var atrofiske. Leveren fremstod mørkfarvet og atrofisk (for lille).
I brysthulen fandtes en kronisk, bilateral, cranioventral, lobulær, mucopurulent (kronisk lungebetændelse i begge lunger) bronkopneumoni. Ved inspektion af hjertet fandtes serøs atrofi af fedtvævet (tab af fedtvæv) omkring koronarkarene.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder af knoglemarven fra begge dyr. Ved den histologiske undersøgelse af knoglemarven fandtes hos begge dyr nekrotiske adipocytter (døde fedtceller) og ophobning af glycosaminoglycaner (GAG) foreneligt med serøs fedtvævsatrofi.
På baggrund af ovenstående makroskopiske og histologiske fund kan det konkluderes, at begge dyr var kakektiske (afmagrede).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 2 kalve, ved ikke at være fodret sufficient, således at afmagringen har været sygelig (kakektisk), og i det ene tilfælde sandsynligvis har medført døden, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe og er ikke fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de øvrige dyr ikke har været fodret tilstrækkeligt og derved har udviklet varierende grader af afmagring. Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe ved ikke at være fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Indebærer den manglende adgang til tørt leje med deraf følgende gødningskager i pelsen samt urinsvidninger på flere dyr, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 12. marts 2018, at der ved besøget d. 8. marts observeredes, at:
”I bindestalden var der en hel del køer med urinsvidninger på lårerne samt lårkager af gødning og der var mangelfuldt strøet under samtlige køer.
… I løsdriftstalden var der mangelfuldt strøet, så kreaturerne havde ikke adgang til tørt leje.
I politirapporten dateret 15. marts 2018 vedr. kontrolbesøget d. 8. marts fremgår det om bindestalden:
”Strøelsen under samtlige kreaturer var særdeles mangelfuld, hvortil de måtte hvile på et koldt murstensgulv. En del af kreaturerne havde gødningskager og urinsvidninger på bagpart, hale og lår. Huden ved urinsvidningerne sås meget rødt.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på sådan en måde, at dyrenes behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være opstaldet under forhold, hvor dyrene på grund af manglende tilstrækkelig strøelse ikke har haft et tørt leje, og hvor der s.f.a. fastsiddende gødningsklatter på lårerne (lårkager) har kunnet udvikles kroniske hudirritationer (urinsvidninger), har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og er ikke passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, og rum og arealer er ikke indrettet på en måde så dyrenes behov er tilgodeset.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Indebærer den omstændighed, at syge dyr i flere tilfælde ikke indenfor rimelig tid er blevet tilset af en dyrlæge, at disse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28?
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens erklæring af 12. marts fremgår bl.a.:
”Ko nr. CKR … lå ned og kunne ikke rejse sig op. … oplyste, at denne ko var blevet behandlet for en børkrængning for flere uger siden. Den havde efterfølgende været på benene, men nu kunne den ikke rejse sig. Der havde ikke været dyrlæge til koen efterfølgende. Koen fremstod lettere dehydreret med indfaldne øjne. Momentvis lå den og klagede sig.
… Jeg har ved tilsynene 20. november 2017, 1. december 2017 samt 8. marts 2018 fundet kreaturer, som enten ikke var i stand til at rejse sig eller var i kritisk tilstand, som ikke havde været tilset af en dyrlæge eller var blevet aflivet tidligere i deres sygdomsforløb.”
Af x Dyrekliniks erklæring dateret d. 16. marts 2018 fremgår det:
”I fællesboksene for ungdyr og kælvekvier ligger en selvdød stor kvie i 2.boks på venstre hånd. Øremærke …. Udspilet bug.
I første fællesboks til venstre er en kalv liggende, tynd og nedstemt. Øremærke ... Kakektisk, huld på 1, temperatur på 34,3, lav hjertefrekvens og respirationsfrekvens. Blege slimhinder og slap, ikke mulig at rejse. Aftalt at kalven aflives. Flere af kalvene fra samme boks virker udspilede/vommede.”
I erklæring af 22. marts fra x Dyreklinik fremgår det vedrørende besøg d. 20. marts:
”En lille kalv ligger passivt hen. Rejser sig på nogen opfordring, øremærke ... Væsentligt under middel i huld 2/5. Ej udspilet. T: 38.5, puls og respiration normale af frekvens.”
I erklæring fra x Dyreklinik dateret 21. marts vedr. besøg samme dag fremgår:
”I 2. fællesboks. Flere meget små kvier ses, alle indkøbte fra anden besætning. …, …, ... Alle 3 i halv forventet størrelse af et dyr på et år. Huldvurdering 114-2/5. Vi opfordrer … til at alle 3 bør aflives, da alle 3 er svagelige, og i alt for lavt huld”.
Jf. bekendtgørelse n. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr skal alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Jf. dyreværnslovens § 1 skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
De gentagne fund af sygdomspåvirkede, ubehandlede og underernærede dyr i forbindelse med opfølgende besøg gennemført af myndighedspersoner assisteret af dyrlæger viser, at de pågældende dyr ikke omgående har fået en passende behandling, straks efter at sygdomstegn blev tydelige. Herved har dyrene ikke været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder det manglende rettidige dyrlægetilsyn af de syge dyr for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
To tiltalte i sagen.
Medhjælper (T1) og besætningsejer/landmand/driftsansvarlig (T2).
Begge tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2, og 3, jf. stk. 9, jf. §1 og § 2 ved i tiden op til d. 8. marts 2018:
- at have behandlet to kalve groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet de begge var sygeligt afmagrede(kakektiske)
- at have behandlet kreaturerne i bindestalden groft uforsvarligt, idet de ikke havde adgang til vand, og kun blev tilbudt vand to gange dagligt
- at have behandlet flere syge dyr groft uforsvarligt, idet de ikke indenfor rimelig tid var blevet tilset af dyrlæge
- at have behandlet kreaturerne i løsdriftsstalden uforsvarlig, idet de fremstod magre/afmagrede
- at have behandlet kreaturerne i bindestalden uforsvarligt, idet de ikke havde adgang til tørt leje.
T2 yderligere tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 5, ved d. 9. marts 2018 i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og driftsansvarlig for kvægbesætningen, ikke at have efterkommet skriftligt meddelt strakspålæg af 8. marts 2018, idet dyrene fortsat ikke havde adgang til vand.
De tiltalte blev fundet skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale.
T1 blev idømt 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på 2 år.
T1 fik en betinget rettighedsfrakendelse med en prøvetid på 3 år fra endelig dom.
T2 blev idømt 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på 2 år. T2 blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med kreaturer i 3 år fra endelig dom.
De tiltalte skulle hver især betale sagens omkostninger.