Rådet udtalte 11. marts 2019:
Spørgsmål 1:
Kan Det Veterinære Sundhedsråd på baggrund af sagens oplysninger om kadavernes tilstand udtale sig nærmere om, hvornår de pågældende dyr døde? Eventuelt inden for hvilken periode, det kan være sket?
Svar ad 1:
Hastigheden for mumifikation og forrådnelse vil være afhængig af mange faktorer. Rådet kan ikke, på baggrund af de forelagte oplysninger om de døde dyrs tilstand, udtale sig specifikt om, hvornår dyrene er døde.
Det fremgår af sagsakterne, at ejer har oplyst, at dyrene var startet med at dø ”for knap et år siden”. Det fremgår endvidere, at den sædvanlige dyrlæge ikke havde været tilkaldt til besætningen i 1½-2 år. Rådet finder det på baggrund af ovenstående rimeligt at antage, at dyrene er startet med at dø indenfor en periode af 1-2 år.
Spørgsmål 2:
Kan Det Veterinære Sundhedsråd på baggrund af sagens oplysninger udtale sig nærmere om, hvad der har været dødsårsagen, for så vidt angår de kadavere, der blev fundet i stalden den 27. oktober 2017?
Svar ad 2:
Følgende fremgår bl.a. af embedsdyrlægens skrivelse af 6. november 2017 vedrørende kvægbesætningen d. 27. oktober 2017:
”Klinisk beskrivelse
Dyrene blev observeret på afstand, inden de blev aflivet. Ifølge CHR-registeret var dyrene af racen Limousine, dette stemmer overens med det observerede.
De 8 dyr der gik i stalden var ifølge CHR-registreret fra omkring 2 år til 4 år. Der var et dyr, der ikke var mærket, og dennes alder kan ikke fastslås. De øvrige dyr havde numrene: …. Det vurderes, at dyrene er små i forhold til deres alder. Stalden havde ikke et eneste halmstrå og det foder, der var til rådighed var en smule hø i den ene ende af stalden. Dette hø var lagt oven på kadavere. Bunden var flere steder så blød, at man ikke kunne gå på det. Der var flere steder med farligt inventar, og i midten af stalden var der en tom foderhæk. Over denne var der et stort spindelvæv, og det var tydeligt, at foderhækken ikke var blevet anvendt i længere tid. Der var et vandtrug i det ene hjørne, dette var dog tomt. Ved inspektion af dyrene kunne det ses, at samtlige dyr var under middel i huld. Flere af dyrene var tydeligt afmagrede. De havde samtidig strittende hårlag, hvilket er et tegn på utrivelighed. Efter aflivning blev vommen åbnet på et af dyrene. Ejer havde oplyst, at dyrene blev fodret med korn og hø. I vommen på det aflivede dyr fandtes der en meget tør masse, bestående af hø. Der var ingen tegn på korn. Der blev desuden fundet store mængder plastik fra wrapballer.
Rundt i hele stalden lå der døde dyr. De fleste dyr var mere eller mindre mumificerede. Flere steder lå der kun knogler tilbage, og derfor var det være svært at komme frem til det præcise antal, men er skøn var mellem 23 og 25 kadavere. Kun to af dyrene kunne identificeres ved hjælp af øremærke, det drejer sig om … og …. De øvrige dyr kunne ikke identificeres, men det kunne konstateres, at der var tale om dyr i flere størrelser, både kalve ungdyr og køer. Hvor længe de har været døde er svært at sige, da der er flere faktorer der spiller ind på forrådnelsesprocessen. Ejer havde oplyst politiet om, at han formodede at dyrene var døde af forgiftning, og at det første dyr var død tilbage i december 2016, Da forrådnelsesprocessen var så fremskreden ved samtlige døde dyr, kan det være svært at konkludere præcis hvad de er døde af, men ud fra fundet i vommen på det dyr aflivet på dagen må det formodes, at de er døde af sult.
Konklusion
Det må formodes, at dyrene er døde som følge af fejlernæring og evt. indtagelse af fremmedlegemer som f.eks. plastik i mangel på andre foderkilder. Dette kan også forklare, at de dyr der fortsat gik i stalden var afmagrede/under middel i huld og havde strittende hårlag.
Der var sparsomt med foder til stede i stalden, og derfor konkluderes det, at dyrene ikke er blevet fodret efter deres fysiologiske behov gennem længere tid. Dette konkluderes ud fra observationerne i besætningen. Dyrene har derfor tabt sig og er små i forhold til deres alder. Samtidig har de følt sig nødsaget til at indtage fremmedlegemer som plastik, dette må formodes at skyldes sult.”
Af tilkaldte praktiserende dyrlæges skrivelse af 27. oktober 2017 oktober fremgår bl.a. følgende:
”Ved besøget kunne følgende konstateres:
8 stk. endnu levende stykker kødkvæg af limousineracen gik frit i et stort hus, anslået størrelse 25 m x 40 m. Dyrenes alder anslås til ½ år og opefter. Flere af dyrene var afmagrede, alle havde et huld under eller meget under middel. Der var ikke fri adgang til vand. Dyrene skulle drikke af et aflangt vandtrug, hvori der lå en vandslange. Truget var tomt, men slikket rent. Ejer oplyste, at dyrene havde fået vand heri aftenen før. Det eneste tilgængelige foder var hø, som lå i en flad bunke i staldens ene ende. Høet duftede godt og virkede som god kvalitet. Jeg udtog 2 poser af dette, som medarbejderen fra Landbrugsstyrelsen plomberede og tog sig af. Ejer oplyste, at der dagligt blev strøet korn ovenpå høet, som dyrene åd. Jeg kunne intet korn se ovenpå eller i høet overhovedet.
Jeg formoder, at stalden skulle fungere som dybstrøelsesstald. Men der var ingen halmstrøelse i stalden, hverken gammelt eller friskt halm. Jeg vil mene, at der har været strøet på et tidspunkt for længe siden, idet måtten på sit højeste nok var mellem 1-1 % m tyk. Måtten var gennemgående meget blød, og de fleste steder sank man ned i en blanding af lort og urin. En del steder på måtten, var der nogle forhøjninger på størrelse med et kadaver. Vi gravede ikke i forhøjningerne, men min mistanke går på, om de rent faktisk indeholdt et kadaver. Jeg talte mindst 20 kadavere samt spredte knoglerester fra disse eller andre dyr. Rigtig mange af dyrene havde ligget der længe, idet huden var helt indtørret, mens underliggende væv som kød, fedt og indvolde var væk. Det er vanskeligt at sige, hvor længe siden de første dyr var døde. Men ejer oplyste, at de begyndte at dø i november for et år siden, samt at dødsårsagen ifølge ham skyldtes engbrandbæger i høet.
I en tilstødende nabostald uden dyr lå ligeledes rester af et kadaver.
De 8 levende kreaturer skulle væk fra besætningen hurtigst muligt. Da foderstanden var dårlig og da mulighederne for opstaldning og pasning på anden ejendom ikke umiddelbart var mulig, besluttede politi sammen med ejer at lade dyrene aflive på stedet. En riffelskytte fra Falck skød alle 8 dyr.
Efterfølgende skar jeg vommen op på et af disse dyr. Det kunne konstateres, at vomindholdet var meget kompakt som følge af væskemangel, at det ikke indeholdt antydning af korn samt at der var store mængder lange plasticstykker opblandet i vomindholdet, stammende fra det plastic der bruges til wrapning.
Konklusionen er:
- Dyrene er behandlet groft uforsvarligt gennem lang tid, 9-12 mdr.
- Dyrene har ikke konstant adgang til frisk drikkevand.
- Dyrene har ikke adgang til ordentligt foder, men kun hø. Dyrene har spist plastic i større mængder, hvilket giver fordøjelsesproblemer.
- Dyrene går i lort og urin, som de sank ned i. Jeg vil anslå at højst 30 % af det tilgængelige staldareal har været af en sådan tørhed, at dyrene ikke sank i.
- Døde kadavere er ikke fjernet fra besætningen. Jeg talte mindst 21 kadavere.
- Ejer har undladt at tilkalde dyrlæge, da problemerne startede. Den sædvanlige dyrlæge er …. Han har iflg. det oplyste ikke været tilkaldt til besætningen i 1½-2 år.
- Min konklusion er, at dyrene er døde af vanrøgt og groft uforsvarlig behandling, og at det har stået på i lang tid, måske op til et helt år.”
På baggrund af ovenstående, finder Rådet det sandsynligt, at dyrene i længere tid ikke er fodret og passet sufficient, således at dyrene over en længere periode er døde som følge af ukorrekt fodring, vanding og pasning.
Spørgsmål 3:
Kan Det Veterinære Sundhedsråd udtale sig om, hvorvidt de døde dyr, der blev fundet i stalden den 27. oktober 2018, har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges det til grund, at dyrene er døde som følge af længerevarende ukorrekt fodring, vanding og pasning, samt har været opstaldet under de i svar ad 2 nævnte forhold, finder Rådet, at dyrene herved har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og er ikke behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3. stk.1.
Spørgsmål 4:
Kan Det Veterinære udtale sig om, hvorvidt de 8 levende kreaturer i stalden har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Lægges svar ad 2 til grund, finder Rådet, at dyrene ved i længere tid ikke at have været fodret og vandet sufficient samt har været opstaldet under de nævnte forhold, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen Rådet anledning til øvrige bemærkninger?
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af tre forhold:
Forhold 1a:
Overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 9, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jfr. § 1 og § 2 ved i en længere periode på mindst 12 måneder op til d. 27. oktober 2017 i forbindelse med udøvelse af erhverv på ejendom at have udsat mindst 23 kreaturer for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet dyrene i løbet af perioden døde som følge af ukorrekt fodring, vanding og pasning, og d. 27. oktober 2017 fandtes knoglerester og kadavere fra dyrene spredt rundt i stalden.
Forhold 1b:
Overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jfr. § 1 og § 2 ved d. 27. oktober 2017 og i en længere periode forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv på ejendom at have udsat 8 kreaturer for grovere uforsvarlig behandling, idet dyrene d. 27. oktober 2017 fandtes under middel i huld og flere af dem var tydeligt afmagrede, ligesom de ikke havde adgang til vand eller grovfoder. Endvidere stod dyrene opstaldet uden adgang til tørt leje, idet de gik rundt på meget blød bund bestående bl.a. af gødning og rester fra døde dyr.
Forhold 2:
Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 744 af 7. december 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 8 ved d. 27. oktober 2017 som ejer af kvægbesætningen at have undladt at registrere en tilstedeværende kvie og 2 kalve i CHR-registret, ligesom kvien ikke var forsynet med øremærker.
Tiltalte blev fundet skyldig i forhold 1a og 1b.
Retten fandt ikke, at anklagemyndigheden havde ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltalte vedrørende manglende registrering og øremærkning af en kvie (forhold 2). Tiltalte blev derfor frifundet for denne del af tiltalen.
Straffen, der blev fastsat som en tillægsstraf til straffen i bødeforelægget af 13. november 2018, blev fastsat til fængsel i 3 måneder. 30 dage af straffen skulle afsones med det samme og resten af straffen skulle ikke afsones, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Efter forholdenes karakter, blev tiltalte frakendt retten til at eje, bruge, passe eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1.
Henset til tiltaltes gode personlige forhold, omstændighederne i forbindelse med forholdene, at tiltalte havde rettet for sig, og sagens varighed, blev frakendelsen gjort betinget på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, ikke overtrådte dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr.