Rådet udtalte 3. september 2019:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder ved at lade gris 1 med beskrevne brok gå i besætningen igennem nogen tid, uden at isolere dyret i sygesti, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens udaterede anmeldelse, at denne ved kontrol i en slagtesvinebesætning observerede tre svin med forskellige lidelser, der ikke var håndteret korrekt.
Gris 1
”Gris, 35 kg, med meget stort navlebrok, der næsten rørte gulvet. Den gik i en alm. sti uden blødt underlag. Grisen var væsentligt mindre end de øvrige i stien… Grisen vurderes at have været alment påvirket, idet foderstanden var under middel. Broksækken havde været erkendelig i flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes i sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke bedres, skal de tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og medfølgende foto og videoklip til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og dets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at det var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, og løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, således at aflivning kunne have fundet sted inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at gris nr. 1 har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder ved at lede gris 2 gå i besætningen med beskrevne lidelse igennem nogen tid, uden at lade dyret tilse/behandle af dyrlæge eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 2:
Af anmeldelsen fremgår endvidere, at embedsdyrlægen observerede to svin, der ikke var håndteret korrekt:
Gris nr. 2
”Grisen vejede ca. 45 kg og gik i en almindelig sti med almindelig belægning uden blødt leje. Grisen var springhalt og ville grundet smerte helst ligge ned. Den havde svært ved at klare sig i flokken, hvilket kunne ses ved, at den lod de øvrige grise gnave i sig. Grisen forsøgte ”at gemme sig" ved at lægge sig op ad muren under afdækningspladen. Den havde kronisk, deformerende, uhelbredelig ledbetændelse i venstre hofteled. Den var ikke blevet behandlet med antibiotika på noget tidspunkt...”.
Af de medfølgende videoklip fremgår, at svinet var væsentlig mindre end stifællerne, det lå op ad bagvæggen under afdækningen, hvor stifæller puffede og bed i det. Da det blev opfordret til at rejse sig, var det tydeligt, at venstre bagben var hævet ud for hofteleddet, og at det var springhalt.
Gris nr. 3
”… var gullig og betydeligt mindre end de øvrige grise i stien. Den havde forøget bugomfang, og rygsøjlens torntappe var tydelige, hvilket viser, at den har været i mistrivsel gennem længere tid.”
Rådet finder, at svinenes (gris nr. 2 og gris nr. 3) tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn, og deres situation skulle have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, således at behandling/aflivning kunne have fundet sted lang tid før, lidelserne fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende video og fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinene under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder ved at lade gris 3 går i besætningen med beskrevne lidelse igennem nogen tid, uden at lade dyret tilse/behandle af dyrlæge eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Tiltalte svineproducent blev straffet med bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1 og 2 jf. stk. 9, jf. § 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.