Rådet udtalte 11. februar 2019:
Spørgsmål 1:
Under forudsætning af, at oplysningerne i sagen om skaderne på slagtesvinet samt oplysningerne fra chaufføren om, at han ikke havde lukket skodderne ved hævning og sænkning af de enkelte dæk, kan lægges til grund, anmoder jeg om Deres udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold efter Deres opfattelse må karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet udelukkende udtaler sig veterinærfagligt og ikke om et sanktionsniveau.
Det fremgår af sagens akter samt embedsdyrlægens anmeldelse af 13. november 2018, at der ved modtagelse på slagteriet blev observeret et svin med kraftig næseblod og et sår på trynen. Ved undersøgelse af svinet i stalden fandtes kraftige blødninger fra begge næsebor og en tydelig trykning og sår på den forreste del af næseryggen bag ved tryneskiven. Ved undersøgelse efter slagtning fandtes et område, som havde været udsat for et kraftigt tryk midt på næseryggen med blødninger i næsehulen til følge. Der kunne ikke ses eller føles brud af knoglen.
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 13. november 2018 fremgår desuden, at ”Det er undertegnedes vurdering, at svinet har fået sin tryne i klemme imellem gulvet og tremmerne i væggen af vognen. Umiddelbart efter aflæsningen oplyste chaufføren på eget initiativ, at han ikke havde lukket skodderne ved hævning og sænkning af de enkelte dæk, af hensyn til varmen den omtalte dag. Det vurderes, at dyret har gået i et rum tid med blødningerne, idet mange af de andre grise var smurt ind med blod og blødningen fra trynen var moderat. Det kan ikke siges, om skaden er sket under pålæsningen i besætningen eller i løbet af det kvarter, som vognen har holdt på slagteriet inden aflæsningen.
Det bemærkes, at ved at lukke skodderne inden hævning/sænkning af de enkelte dæk, forhindres dyrene i at kunne stikke trynen udenfor”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det burde have været sikret, at skodderne var lukket inden etagedækket blev hævet/sænket ved pålæsningen/aflæsningen, således at der ikke var risiko for, at svinene kunne komme til skade.
Rådet finder, på baggrund af de beskrevne læsioner, det sandsynligt, at svinet har fået trynen i klemme på transportvognen, således at den fik kraftige blødninger fra begge næsebor og en tydelig trykning og sår på den forreste del af næseryggen bag ved trynen, og at den derved har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Rådet skal bemærke, at enhver transport af levende dyr skal ske i særligt indrettede transportvogne som anvendes på en måde, der forebygger enhver beskadigelse af dyrene under læsning, transport og aflæsning af disse.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, jf. stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra c, ved som besætningsejer og selvkører at have været ansvarlig for, at et slagtesvin, som selskabets chauffør transporterede fra besætningen til slagteri, blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet svinet enten ved på- eller aflæsningen fik trynen i klemme mellem gulvet og tremmerne i transportmidlet som følge af, at chaufføren undlod at lukke skodderne, inden han bevægede de hæve- og sænkbare etagedæk, hvilket hos slagtesvinet medførte en tydelig trykning af næseryggen og næseblod, alt hvorved det blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, ved som besætningsejer og selvkører at have været ansvarlig for, at et slagtesvin, som selskabets chauffør transporterede fra besætningen til slagteri, blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet dyret som følge af, at det havde et større lyskebrok med et slidsår på broksækken, ikke var transportegnet, alt hvorved det blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 37.500 kr.
Bøden er nedsat fra oprindelig 80.000 kr. til 37.500 kr. som følge af, at sagen har været urimeligt længe undervejs. Dette er sket i overensstemmelse med de principper for nedsættelse af bøder, som er fastsat af Højesteret i 2012.